Forarbejdning af vegetabilske fodermidler kan føre til ophobning af PFAS: Myndigheder og foderbranche bør være opmærksomme
Ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer, at forarbejdning af vegetabilske fodermidler kan føre til høje niveauer af PFAS. Det er vigtig viden, i en tid hvor bioraffinerede planteproteiner forventes at spille en stadigt større rolle som foder til dyr og mad til mennesker.
Når man opkoncentrerer protein fra planter som græs og raps, følger skadelige evighedskemikalier PFAS med. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, som for første gang undersøger, hvordan PFAS opfører sig under forarbejdning af vegetabilske fodermidler.
Med et stigende fokus på at producere mere lokalt planteprotein til foder og fødevarer som alternativ til importeret sojaprotein, bør både myndigheder og foderbranchen ifølge rapporten være opmærksomme på, hvordan fremtidens forarbejdede proteinkilder håndteres og kontrolleres.
Særligt når det gælder råvarer fra områder, hvor der tidligere er konstateret PFAS-forurening, forklarer Lene Stødkilde-Jørgensen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og en af forskerne bag rapporten:
”Ved processering af vegetabilske råvarer til foder eller fødevarer skal vi være opmærksomme på, at en eventuel forurening med PFAS i råvaren kan blive forstærket gennem forarbejdningen,” siger Lene Stødkilde-Jørgensen i en artikel fra Aarhus Universitet.
Afhænger af fodermidlets oprindelse
Undersøgelsen viser, at almindeligt tilgængelige foderingredienser ikke indeholder høje mængder PFAS. Men hvis råvarerne stammer fra områder med punktforurening, eller hvis proteiner opkoncentreres ved såkaldt bioraffinering, kan PFAS-indholdet stige markant.
PFAS-stoffer binder sig blandt andet til proteinrige strukturer. Når man udvinder og koncentrerer protein fra planter, kan PFAS derfor følge med og ende i højere koncentrationer i det færdige produkt.
Rapporten tager udgangspunkt i en generel screening af kommercielle fodermidler, og derfor kan den ikke sige noget om, hvorvidt der kan være forskel på PFAS-niveauerne i konventionelle og økologiske marker.
”Men generelt må man konkludere, at findes der PFAS på marken, og man derefter forarbejder planten med henblik på at øge proteinindhold, så vil man også øge PFAS-indholdet i det endelige produkt,” udtaler Lene Stødkilde-Jørgensen til Økologisk Nu.