Annonce

Annonce

Selvkørende robot, en Farmdroid, passer selv en rapsmark ved Tjele Gods

I det danske landskab kører der nu 30 førerløse 'Farmdroids' rundt og passer deres marker - 100 pct. drevet af solenergi Foto: Uffe Bregendahl

Førerløs robot formerer sig i økologiske landskaber

En soldrevet og danskproduceret førerløs kombineret såmaskine og hakkerobot har bredt sig i de økologiske landskaber. Den kan med tiden være med til at sikre mere dansk økologi på grøntsagshylderne - på en klimarigtig måde.

I naturskønne omgivelser ved Klejtrup i Midtjylland er en såmaskine nu i gang med at tilså en rapsmark for Tjele Gods. Det er der egentlig ikke noget usædvanligt i.

Hvad der er usædvanligt er, at maskinen ikke har nogen fører, og at den er kører 100 pct. på solenergi via solceller monteret på taget.

Med 900 meter i timen trisser den lydløst rundt og lægger frø så præcist i jorden, at den efterfølgende med to centimeters nøjagtighed altid ved, hvor hvert eneste rapsfrø – og senere rapsplanten - befinder sig på marken.

Når maskinen er færdig med at tilså marken, bliver det dens egen opgave med stor præcision at radrense mellem planterne med robotstyrede knive. I roemarken hakker den desuden mellem de enkelte planter.

Rapsfrøene ligger i den hvide boks, og maskinen sår dem altså selv, så den senere med to centimeters nøjagtighed ved, hvor planterne vokser. Når den er færdig med at så, bliver der monteret knive på farmdroiden, som dermed kan radrense med stor præcision
Rapsfrøene ligger i den hvide boks, og maskinen sår dem altså selv, så den senere med to centimeters nøjagtighed ved, hvor planterne vokser. Når den er færdig med at så, bliver der monteret knive på farmdroiden, som dermed kan radrense med stor præcision. Foto: Uffe Bregendahl

Kunne ikke se forskel

På Tjele Gods har driftschef Steffen Rohde Døssing ansvaret for driften af den selvkørende og klimavenlige ’Farmdroid’, som nu har kørt hos dem i to år.

»For vores vedkommende gav det kanonafgrøder sidste år, og vi havde generelt rigtig godt foder til køerne,« siger Steffen Rohde Døssing.

Farmdroiden såede og rensede sukkerroer, der indgik som del af foderet til godsets mange malkekøer. Og sidste år holdt den roemarken så ren, at man ikke kunne se forskel på den økologiske roemark på Tjele Gods og naboernes sprøjtede marker.

Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.

— Steffen Rohde Døssing, driftschef, Tjele Gods

»Markerne var lige rene, og en af de største udfordringer for roer, er jo at holde ukrudtet væk,« siger Steffen Rohde Døssing.

»Det var en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.«

For driftschef Steffen Rohde Døssing er det en stor tilfredsstillelse at se, at de på Tjele Gods kan dyrke rene afgrøder uden at skulle bruge kemi
For driftschef Steffen Rohde Døssing er det en stor tilfredsstillelse at se, at de på Tjele Gods kan dyrke rene afgrøder uden at skulle bruge kemi. Foto: Uffe Bregendahl

Droider breder sig

Ifølge Yding Smedie og Maskiner, der forhandler ’Farmdroid’ i Danmark, kører der nu omkring 30 droider rundt i det danske økolandskab. Og den sår og plejer flere og flere typer af afgrøder - med den begrænsning at den selv skal så frøene, så den altid ved, hvor planterne står, når den altså senere skal hakke mellem dem.

Det betyder, at den for eksempel ikke kan køre i afgrøder som salater, der skal plantes ud.

»Den bliver først og fremmest brugt til roedyrkning, men også til raps, kål og løg,« siger Leif Jensen, der er specialist i højteknologiske markredskaber hos Yding Smedie og Maskiner.

»Vi har endda også konventionelle landmænd, der har investeret i Farmdroid, blandt andet til produktion af kål,« siger han.

Sår og renser to marker

På Tjele Gods blev dronen først og fremmest købt til at så og rense sukkerroer som en del af foderet til deres økologiske mælkebesætning for på den måde at hjælpe produktionen med at blive mere selvforsynende med foder. Prisen varierer alt efter konfiguration. I dette tilfælde kostede maskinen 600.000 kr. - og der kan søges om tilskud til den.

»Det er jo en god energikilde til køerne og en god mængde cellevægge, du får ind i foderet. Noget let fordøjeligt foder, som egentlig passer rigtig godt sammen med noget græs. For os har det også været noget med at få flere foderenheder af per hektar,« forklarer Steffen Rohde.

Da rækkerne ”lukkede” i roerne omkring Sankt Hans sidste år, altså da bladene voksede sammen og spærrede for lys til ukrudtet, var der ikke længere brug for en Farmdroid i marken. Det passede med, at den i august kunne fortsætte med at tilså en rapsmark, som den passede i efteråret.

I år er den her i august også i gang med at tilså en mark med raps, og Farmdroiden er altså blevet en del af godsets årshjul og kører altså i to marker med afgrøder hvert år.

Farmdroiden passer her ved Klejtrup i Midtjylland et areal på 4,5 ha raps, men har kapacitet til at passe op til 45 ha raps og 30 ha sukkerroer
Farmdroiden passer her ved Klejtrup i Midtjylland et areal på 4,5 ha raps, men har kapacitet til at passe op til 45 ha raps og 30 ha sukkerroer. Foto: Uffe Bregendahl

Ikke uden udfordringer

På Tjele Gods går man nu med overvejelser om at investere i flere Farmdroids og har søgt og fået bevilget økologisk investeringsstøtte til yderligere fire. Men før man foretager investeringen, vil driftsleder Steffen Rohde Døssing se tiden an og vurdere, om de gode resultater også holder over tid.

De skal desuden lære maskinen ordentligt at kende, og den kører ikke 100 pct. selv. For eksempel stopper den med at køre i regnvejr, og der kan opstå andre ting, som betyder, at den skal tilses og startes op igen.

Mens Økologisk Nu var på besøg, måtte Farmdroidens SIM-kort skiftes til et andet teleselskab, fordi der var for dårlig dækning på den nye rapsmark.

»Vi vil godt lige have et par år på testbænken med dem og se, at det første år ikke bare var et fantast-år. Det gav et godt resultat, men vi ved ikke helt, om det skyldtes året, eller måden vi dyrkede det på. Derfor vil vi godt lige have et par dyrkningssæsoner mere igennem for ligesom at se, hvad det var,« siger han.

På Tjele Gods skal farmdroiden først og fremmest bidrage til at optimere grovvareproduktionen til godsets malkebesætning - især med at rense sukkerroer
På Tjele Gods skal farmdroiden først og fremmest bidrage til at optimere grovvareproduktionen til godsets malkebesætning - især med at rense sukkerroer. Foto: Uffe Bregendahl

Han vurderer, at roer og raps nok bliver de eneste afgrøder, Farmdroiden kommer til at arbejde med på Tjele Gods.

»En anden oplagt mulighed var måske majs, men maskinen er jo stadigvæk forholdsvis dyr i forhold til dens kapacitet, og der tror jeg bare ikke, at majsen har høj nok udbyttepotentiale til, at det kan betale sig at bruge den til det.«

Steffen Rohde Døssing er uddannet som konventionel landmand og havde på forhånd tænkt, at han kom til at gå på kompromis med sin faglige stolthed, da han skiftede til et job med økologi på Tjele Gods.

»Det er det første sted, jeg arbejder med økologi, og en af fordommene var jo nok lidt ukrudt og fagligheden i at skulle gå og se på marker, hvor ukrudtet stod højere end afgrøden. Det kan stadig være en udfordring, men det her værktøj virker rigtig godt imod det. Arbejdet med den har været en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi, for at lykkes med det,« siger Steffen Rohde Døssing.

Farmdroiden er begrænset af at den kun kan passe afgrøder, den selv har sået frøene fra, som roer, løg, kål - og her rapsfrø. Den kan for eksempel ikke passe salater, der skal pantes ud i marken
Farmdroiden er begrænset af at den kun kan passe afgrøder, den selv har sået frøene fra, som roer, løg, kål - og her rapsfrø. Den kan for eksempel ikke passe salater, der skal pantes ud i marken. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg

Fugle og biller kan hjælpe mod skadedyr og øge udbytterne - men herhjemme virker et andet tiltag lige nu bedre

I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.

31-05-2024 5 minutter Planteavl,   Udbytte og jordbearbejdning,   Forskning