Efter usædvanligt våd sæson: Rådgiver erindrer ikke, at økologer har sået så sent

Er der et ord, der kan karakterisere høsten 2024, er det ”vand”.

Vand, vand og mere vand.

Store mængder af nedbør, der begyndte, allerede da nogle af efterafgrøderne blev sået i efteråret 2023. Og som også gav store problemer i forårsarbejdet.

”I min tid som rådgiver kan jeg ikke huske, at landmænd har sået så sent som i år. Mange har først sået korn mellem den 15. og den 18. maj. Og mange såede først deres majs ind i juni,” siger Claus Østergaard, der er direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Gennem vinteren kom der også store mængder af regn, som betød, at jorden var mættet med vand, da landmændene i foråret skulle i marken. Det gav blandt andet problemer med at køre gylle med tunge gyllevogne, der simpelthen ikke kunne køre i de bløde og våde marker uden at ødelægge dem.

”Det lykkedes for landmænd, der har gylleudlæggere med slanger, at køre gyllen ud tidligt, fordi køretøjerne ikke er så tunge og derfor ikke belaster markerne på samme måde som gyllevognene,” forklarer planterådgiver Poul Christensen fra Økologirådgivning Danmark.

”Vi har et eksempel på en landmand, der kun nåede at køre gylle ud på den ene rapsmark, og her i høsten viste mejetærskerens flowmåler, at det havde givet 2,5 ton pr. ha, hvor han ikke fik givet gylle og 3,5 ton hvor han havde givet gylle,” fortæller Claus Østergaard.

Godt år for græs

De vanskelige vejrforhold har ikke ramt græsmarkerne så negativt som andre afgrøder. Især de græsmarker, der tidligt fik gylle, har givet et godt udbytte.

”Græsmarkerne kom rigtig godt fra start – især dem, der havde fået gylle med gylleudlæggerne, og marker med en høj andel af kløver. Så jo mere græs, man har haft, jo bedre udbytte,” siger Poul Christensen og tilføjer:

”Mange ændrede markplanen i foråret og undlod at pløje nogle græsmarker, fordi det blev for sent at så korn. Græsmarkerne var næsten klar til det første slet græs, før der kunne laves jordbehandling i markerne.”

”Jorden er stadig så mættet af vand, at det næppe er sandsynligt, at græsset kommer til at lide af tørke i efteråret, så græsset kommer mange steder til at give et større udbytte end normalt, på trods af at det har været et dårligt år for mange andre afgrøder,” vurderer Claus Østergaard.

Skidt for majs og raps

De afgrøder, der har været hårdest ramt af de voldsomme nedbørsmængder, har været majs og raps, vurderer planterådgiverne.

”Det blev ikke et godt år for rapsen generelt, selv om der er enkelte landmænd, det er gået godt for. Men den afgrøde, der har været hårdest ramt, har været majsen,” vurderer Claus Østergaard.

Men også her er der stor forskel.

”De majs, der blev sået i de tørre og varme dage fra den 4. til den 6. maj, står ekstremt godt i år, fordi de fik en tør og varm periode, hvor de kunne nå at etablere sig med rodnettet, og så gjorde det ikke så meget, at det begyndte at regne lidt senere. Men de, der først fik sået mellem den 17. og den 20. maj, står elendigt nu. I slutningen af maj og starten af juni blev det mere koldt, og de økologiske majs gik i stå, mens ukrudtet fortsatte med at gro,” siger Claus Østergaard.

Kortere vækstsæson

Generelt har udbytterne i årets høst været præget af stor variation – afhængigt af om landmanden kunne så tidligt eller måtte vente til sent. Der var eksempler på rapsmarker helt uden udbytte, fordi de ikke kunne klare al den vand, de havde fået.

”Variationen på årets udbytter er enorm,” siger Poul Christensen.

De sene såtidspunkter har givet mange afgrøder en væsentligt mindre vækstsæson. Det gælder blandt andet for korn- og ærtehøsten.

”Alt andet lige betyder den sene såning, at udbytterne bliver mindre, fordi kernerne bliver mindre, og buskningen bliver mindre – altså at en plante sætter færre akser. Så generelt færre akser og mindre kerner i år,” vurderer Claus Østergaard, med det forbehold at der endnu ikke er lavet en samlet opgørelse over høstudbyttet. Men tidligere forsøg har vist, at en kortere vækstsæson vil reducere udbyttet.

Rettidig omhu med markplan

De ændrede nedbørsforhold fortsætter formentlig i fremtiden, og det er man som planteavler også nødt til at forholde sig til, siger Claus Østergaard.

”Man skal gribe de chancer, der er. Hvis det bliver supergodt såvejr i september, kan det godt være, man skal så lidt mere, end man egentlig havde planlagt. Man ved ikke, hvornår man får chancen igen,” siger han.

Vejrforholdene gør det ekstra vigtigt, at man har markplanen på plads allerede inden høst, så man har helt styr på, hvilke marker man kan tilså, når chancen byder sig. Det er vigtigt, at man få lavet sit grundarbejde forud for den nye sæson.

”Inden man får sået det hele til med vintersæd som rug, skal man have lavet sine markplaner, så man får placeret sin bælgsæd, som der skal være fem frie år imellem. Hvis du har blokeret alle de marker, hvor du skal have ærter og hestebønner, kan du ikke få gødningsplanen til at hænge sammen,” forklarer Poul Christensen, hvortil Claus Østergaard supplerer:

”Begynder man at gå på kompromis med planlægningen, er der endnu en ting, der kan gå galt - ud over alt det vi ikke er herrer over. Så det er især vigtigt, at der er lavet en plan for de vanskelige udbytter som bælgsæd.”

Klimasikring med efterafgrøder

Skal man forsøge at forberede sig på en ny vækstsæson med store mængder af nedbør – som jo er blevet mere hyppigt forekommende - skal man sikre sig allerede nu.

”Der skal etableres efterafgrøder med pælerod, så du får noget, der dræner din jord, og som også er med til at bryde op i de lag, der er blevet klasket sammen af den megen regn. Jorden er pakket og hård derude, når landmændene nu begynder at rode i den. Det kan brydes med efterafgrøder som olieræddike, cikorie og forskellige typer af radiser som gul sennep. Planter med pælerod vil være med til at danne porer i jorden, som betyder, at vandet bedre kan synke i løbet af vinteren. Vi skal have dyb rodvækst,” siger Poul Christensen, og påpeger at det er sidste udkald for at så den slags efterafgrøder i denne uge.