Annonce

Annonce

Billede af en regnsky

Den årlige gennemsnitstemperatur i Foulum er steget med 0,9°C i perioden 1991-2020 sammenlignet med de foregående 30 år, og nedbørsmængden er øget med 51 mm. Foto: State Farm/flickr/CC BY 2.0

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

Vinteren og foråret er blevet varmere og efteråret vådere i de seneste 30 år, det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. Her har forskere arbejdet med meteorologiske data fra 1991-2020 og sammenlignet dem med tidligere undersøgelser.

Analysen viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i Foulum er steget med 0,9°C i perioden 1991-2020 sammenlignet med de foregående 30 år. Vinteren og foråret har især oplevet temperaturstigninger, mens sensommeren og efteråret fortsat er præget af de største nedbørsmængder.

Der er dog samtidig sket en væsentlig stigning i mængden af nedbør i januar og februar.

Resultaterne bygger på data fra AU Viborgs egen meteorologiske vejrstation, som ligger nær Viborg. Stationen spiller en afgørende rolle i den landbrugsforskning, som Aarhus Universitet står for i området, og vejrstationen indgår i flere forsøg.

“De ændringer i temperatur og nedbør, som vi ser her, har en direkte indvirkning på afgrødeproduktion og landbrugspraksis, derfor er det afgørende, at vi skaber et overblik over ændringerne, og at vi forstår forandringerne i vejret, ikke kun os som forskere, men landbruget generelt, så vi kan tilpasse os og sikre en bæredygtig fremtid,” siger seniorforsker Finn Plauborg fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Præcis registrering af klimaforandringer

Enkelte steder har der være huller i data fra Foulums vejrstation, og disse er så blevet udfyldt af data fra nærliggende meteorologiske stationer for at sikre et så præcist resultat som muligt.

“Temperaturen er steget 0,9°C, og nedbørsmængden er øget med 51 mm. Det betyder alt andet lige, at der vil være behov for, at landbruget tilpasser sig disse og eventuelle fremtidige klimaforandringer, hvis vi i fremtiden skal have et bæredygtigt landbrug. Vores vinter og forår er blevet varmere, mens januar og februar er blevet betydeligt vådere, men sensommeren og efteråret er stadig den periode med mest nedbør,” forklarer Finn Plauborg.

I følge rapporten er gennemsnitstemperaturen således steget med 0,9°C fra 7,3°C i perioden 1961-1990 til 8,2°C fra 1991-2020. Ligeledes er den årlige nedbør øget med 51 mm fra 627 til 678 mm. Det er især vinter og forårsmånederne, der har oplevet de største temperaturstigninger. I januar til april ses en stigning på mellem 1,2 og 1,7°C.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd