Annonce

Annonce

Skrue-presse, hvorved græsset deles i saft og fiberkage.

Bælgplanter har potentialet til at give mere protein i grøn bioraffingering, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Foto: Morten Ambye-Jensen.

Det kan være en fordel at inkludere bælgplanter i bioraffineringen

Forskere har undersøgt protein-potentaielet i græs og bælgplanter, og det viser sig, at en højere andel af proteinet i bælgplanterne har potentiale til at blive udvundet i bioraffineringen.

Der er mere protein at hente, hvis man inkluderer bælgplanter i bioraffineringsprocessen, når der skal udvindes protein fra grønne biomasser, frem for blot at bruge græs.

Det viser to års forskning, hvor forskere fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har undersøgt potentialet for proteinekstraktion for bælgplanterne hvidkløver, rødkløver og lucerne samt græsserne strandsvingel og almindelig rajgræs.

Undersøgelsen viser, at græsarterne, der normalt bruges til proteinekstraktion, oftest giver det bedste udbytte på markerne. Dog viser det sig også, at bælgplanterne har et højere indhold af råprotein per mængde tørstof.

På den måde er der dødt løb mellem proteinindholdet per hektar, fortæller Henrik Thers, der er postdoc på Institut for Agroøkologi, i en pressemeddelelse.

Grøn bioraffinering

Forskere har undersøgt protein-potentialet hos fem forskellige afgrøder:

  • Hvidkløver
  • Rødkløver
  • Lucerne
  • Alm. Rajgræs
  • Strandsvingel

De tre bælgplanter er ugødede, mens græsserne er gødet med tre gødningsniveauer.

Potentialet er større hos bælgplanter

Billedet tegner sig dog anderledes, når forskerne undersøger, hvor meget protein, der potentielt vil kunne udvindes i et bioraffineringsanlæg.

”Så ligger lucerne og rødkløver pludselig over græsserne. Det er et vigtigt budskab, synes jeg, for der findes jo allerede kommercielle bioraffineringsanlæg i Danmark, og hvis de kun fylder græs i, så vil de ud fra de her resultater få mere ud af at inkludere bælgplanter eller blandinger af græs og bælgplanter i deres grønne biomasse. Der er altså en potentiel produktionsgevinst ved at inkludere de her bælgplanter,” fortæller Henrik Thers og understreger ligeledes, at hvidkløver viste sig at have den ringeste proteinmæssige værdi.

Henrik Thers pointerer desuden, at der findes et stort potentiale i bælgplanterne, da de ikke skal gødes med kvælstof ligesom græsarterne. På den måde spares der både lattergasemissioner samt produktion og spredning af gødning. Undersøgelsen bygger derfor på ugødede bælgplanter og gødede græsarter.

Til gengæld må man påregne, at når mere af den samlede mængde protein i en afgrøde bliver udvundet til koncentratet i bioraffinaderiet, så vil der være mindre tilbage i restproduktet – pulpen. Den bliver ofte tiltænkt som foder til kvæg, og dermed vil foderværdien af pulpen ifølge forskerne være lidt lavere.

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø