Annonce
Annonce
Her tager stribeafgræsning kun 5 minutter
På Bjerregård er der kun gode erfaringer med stribeafgræsning. Det friske græs dagligt lokker gårdens 210 jerseykøer på græs.
.
Niels Erik Nilsson har siden 1995 været økologisk mælkeproducent på ’Bjerregård’ i Fjelstervang sydvest for Herning. Siden 2003 har gårdens 210 jerseykøer hver morgen kunnet glæde sig til nyt frisk græs på markerne, der stribeafgræsses hele sommeren.
- Vores køer skal gå langt for at komme på græs. Efter nogle dage gad de ikke gå ud på marken, og vi skulle drive dem; men det var dengang, vi afgræssede markerne i traditionelle storfolde. Det gør vi ikke mere, og med stribeafgræsning går køerne nu af sig selv ud på markerne efter morgenmalkningen, fordi de får frisk græs hver dag, fortæller Niels Erik Nilsson.
Tidligere faldt køernes ydelse, som var steget, da de kom på græs, allerede efter få dage på græs. Dette fald sker ikke, når køerne får friskt græs hver dag.
- Nu får vi nyfoldseffekten hver dag, konstaterer Niels Erik Nilsson. Han tilføjer:
- Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.
Græsning kræver styring
Græsmarkerne indgår i gårdens sædskifte, og der er en god arrondering på gården. Samlet afgræsser køerne en halv snes marker, som indgår i en afgræsningsturnus, hvor køerne som udgangspunkt får adgang til 2 ha nyt græs dagligt.
- Lige meget hvordan man vælger at afgræsse sine marker, så kræver det én eller anden form for styring; men det er mit indtryk, at mange er tilbageholdende med at benytte stribeafgræsning, fordi de tror, det er besværligt at flytte hegn dagligt, men det er ikke tilfældet. Faktisk bruger jeg kun 5 minutter dagligt på den del af arbejdet på gården, fortæller Niels Erik Nilsson.
Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.
— Niels Erik Nilsson
Han har placeret et hegn på en mark, som skal afgræsses om et par dage, for at demonstrere, hvor hurtigt han kan flytte hegnet, der er placeret på tværs af den rektangulære græsmark.
Mellem hegnstrådene, der omkranser hele marken, har Niels Erik Nilsson udspændt en strømførende nylonline, som holdes oppe på tværs af marken med plasthegnspæle, der er trykket ned i marken.
Niels Erik Nilsson løsner med et hurtigt træk nylonlinen, hopper op på gårdens ATV og kører hen til den første hegnspæl, trækker den op, kører videre til den næste, som også trækkes op, og fortsætter sådan, til han har nået markens anden side, og alle pæle er trukket op. Så løsner han nylonlinen, kører hen til det sted, hvor hegnet nu skal placeres, gør linen fast, og kører tilbage, mens han trækker linen efter sig.
Med jævne mellemrum standser han, placerer en hegnspæl, monterer linen og fortsætter, til han er tilbage ved den første side af marken, hvor han binder linen til hegnstråden. Det nye græs er indlemmet i marken, og det har vitterlig ikke taget Niels Erik Nilsson mange minutter at flytte hegnet.
- ATV’en er uundværlig på gården til dette arbejde. Den er hurtig og laver ikke strukturskader på marken, fortæller Niels Erik Nilsson, som flytter hegnet hver aften, når køerne skal hjem til malkning.
Vandingsanlæg vander køer
Ved stribeafgræsning kan vandingen af køerne på marken være en udfordring. På Bjerregård klarer Niels Erik Nilsson vandingen med gårdens markvandingsanlæg.
- Vi kan vande alle vores marker - hvilket vi har gjort flittigt i år - og så er det let at etablere vanding til dyrene på alle markerne. Når vandingsanlægget skal skaffe vand til dyrene, skal der selvfølgelig være tryk på anlægget, men det har der jo været konstant i år, siger Niels Erik Nilsson.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.