Annonce

Annonce

Høner går ud af et mobilt hønsehus

Risikoen for stress, fjerpilning og sygdom i hønseflokken bliver større efter udfasning af fiskemel og kræver et øget fokus på dyrenes velfærd. Arkivfoto: Irene Brandt

Der er danske foderalternativer til PFAS-forurenet fiskemel

Efter fundet af PFAS i økologiske æg har ægproducenterne ledt efter en erstatning for fiskemel, som menes at være kilden til forureningen. Og der ér grønne, danske alternativer, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Græs, raps og hamp har potentiale til at erstatte fiskemel som foder til økologiske høns. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) i et nyt notat, som er udarbejdet efter fundet af PFAS i økologiske æg, der har udløst et stop for brugen af fiskemel som foder til æglæggende høner. Branchen har derfor været på udkig efter gode alternativer, der sikrer de samme næringsstoffer som fiskemelet.

"Fiskemel har indtil nu været det eneste fodermiddel, der kunne tilføre æglæggerfoderet tilstrækkelig mængde svovlholdige aminosyrer, og som fandtes i en mængde, der kunne dække behovet på det danske marked," forklarer Niels Finn Johansen, der er konsulent med speciale i ægproduktion hos Icoel, i en pressemeddelelse.

Særlige aminosyrer er nødvendige for æglæggerne

Det er fiskemelets meget høje proteinindhold med en særligt høj andel af den svovlholdige aminosyre methionin, der gør fiskemelet attraktivt som foder til æglæggende høner. I fiskemelet udgør methionin 2,79 pct. af det samlede proteinindhold og opfylder dermed kravet til æglæggerfoder på 2,1 pct. Her har eksempelvis hvede, hestebønner og soja en andel, der ligger betydeligt lavere.

Også den svovlholdige aminosyre cystin er vigtig for hønen, og hønen kan selv omdanne methionin til cystin. Derfor er methionin den helt essentielle aminosyre, som skal være til stede i tilstrækkelig mængde for den æglæggende høne.

Lysin er den tredje aminosyre, hvor fiskemelet har et særligt højt indhold, der møder æglæggernes behov. Lysin findes også i store mængder i soja, men det kolliderer med ønsket om at anvende danskproduceret foder og udfase den importerede foder, som bl.a. soja er. De nuværende solsikke- og rapskager, som også er med til at erstatte fiskemelet i hønernes foder, er også eksempler på proteinfoder, der enten er importeret eller bearbejdet i udlandet. 

Raps, havre og græs som grønne alternativer til fiskemel

Grønt proteinkoncentrat fremstillet ved raffinering af græs, kløver eller lucerne indeholder op mod 60 pct. protein, hvor indholdet af de essentielle svovlholdige aminosyrer er næsten på højde med fiskemelets.

"Produktet har derfor et stort potentiale til at erstatte både fiskemel og soja i økologisk fjerkræfoder. Det kan produceres i Danmark af afgrøder, som binder kulstof og kvælstof i jorden og reducerer udvaskning af næringsstoffer. Dermed har produktionen af det grønne protein også positive effekter for landbrugsjorden,” vurderer Niels Finn Johansen. 

Produktet kan som foder kombineres med afskallet havre, der også er et godt fodermiddel til fjerkræ, fordi havreprotein har en høj andel af aminosyren cystin, mens grønt protein har en høj andel af methionin og lysin. Derfor kan 40 pct. afskallet havre sammen med 4-8 pct. grøntprotein erstatte både soja og fiskemel i økologisk hønsefoder.

Almindelig havre kan på grund af det høje fiberindhold maksimalt udgøre 10-15 pct. af foderet, men ved afskalning af havre får man et produkt, der kan indgå i hønsefoder med op til 50 pct. Afskalning øger desuden proteinindholdet med ca. 2 pct. og kommer i mange tilfælde op på 12-13 pct.

Også raps har potentiale som råvare i økologisk fjerkræfoder med et højt indhold af methionin og cystin. Dansk dyrket raps har hidtil været en mangelvare, primært på grund af dyrkningsmæssige udfordringer. De ser ud til at være løst, så hvis arealet med økologisk raps øges, og hvis vi kan bearbejde rapsen til rapskager i en dansk produktion, er her også et danskproduceret alternativ til fiskemelet i det økologiske hønsefoder.

Protein fra hampefrø har ligeledes en aminosyreprofil, der er fuldt på højde med fiskemelets. Her er udfordringen dog, at udbytterne i bedste fald ligger på 1.500 kg pr. ha.

Nye udfordringer for dyrevelfærd uden fiskemel

Når høneflokke stresser, bliver aggressive og begynder at pille fjerene af hinanden, kan det ofte henføres til næringsstofmangel, herunder især mangel på svovlholdige aminosyrer. Her har man ofte set, at et ekstra tilskud af fiskemel, enten tilsat i foderblandingen eller som topdressing på foderet virker beroligende på hønerne, og i mange tilfælde stopper den negative udvikling.

Årsagen er, at dyrene via fiskemelet har fået dækket et evt. underskud af aminosyrer. Desuden indeholder fiskemel forskellige salte og essentielle fedtsyrer. Nogle af de positive effekter ved fiskemel skyldes, at det er et animalsk proteinfodermiddel, hvor fordøjeligheden af næringsstofferne er højere end i vegetabilske produkter, samtidig med at der er nogle næringsstoffer i fiskemelet, som normalt ikke indgår i vores næringsstofdeklaration, men som har en positiv effekt på hønerne.

Risikoen for stress, fjerpilning og sygdom i hønseflokken vil derfor blive større efter udfasning af fiskemel og kræver et øget fokus på dyrenes velfærd. Derfor er der være behov for at optimere pasningen af dyrene, sikre optimalt klima, lys-, foder- og vandforsyning og grovfodertildeling sammen med en øget opmærksomhed på balancen i næringsstoffer i foderet. Rettidig omhu bliver endnu mere påkrævet.

Større andel protein i foder uden fiskemel

En anden udfordring med de proteinkilder fra soja, solsikke og raps, der lige nu erstatter fiskemelet i hønernes foder, er, at de essentielle aminosyrer udgør en lavere andel af proteinet, end i fiskemel. Når man ikke kan bruge fiskemel, er man derfor nødt til at øge proteinindholdet i foderet med 1-2 pct. for at få tilstrækkeligt indhold af de essentielle aminosyrer.

Det betyder, at man får en del andre aminosyrer med, som hønen ikke har brug for. De skal nedbrydes i hønen, og det giver en mængde kvælstof i overskud, der udskilles med urinen. Den højere mængde kvælstof har en række negative effekter, fordi den belaster hønen og giver tyndere gødning, som gør det sværere at holde strøelsen tør. Det øger også ammoniakindholdet i staldluften og i det omgivende miljø, så også her er en ny udfordring at håndtere.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter