Annonce
Annonce
Aurion kom ud af det seneste regnskabsår med et resultat på 835.000 kr., efter et år, hvor virksomhedens grundlægger Jørn Ussing Larsen t.h. sagde farvel til sit livsværk og definitivt overlod tøjlerne til andre. Foto: Jakob Brandt
To års underskud vendt til plus hos Aurion
Efter to år med underskud bidrog 'surdejsbølgen' og corona-nedlukningen i foråret 2020 til, at farven på bundlinjen i Hjørring-virksomhedens seneste årsregnskab skiftede farve.
Der har været usædvanligt travlt i webshoppen hos Aurion gennem det seneste år, hvor den jyske virksomhed har sendt mange mel- og brødblandinger ud til de danske familier, som blev hjemsendt, da corona-pandemien ramte landet i foråret 2020.
I dag henter selskabet 3-5 pct. af salget via webshoppen, men det er kun en lille del af forklaringen på selskabets positive salgsudvikling, som førte til selskabets første overskud i tre år. Ifølge Aurion-direktør Brian Nybo er det den gamle historie om karrusellerne og gyngerne.
For mens Aurion har mistet en del salg til de corona-nedlukkede kunderne i foodservicebranchen, er detailsalget og det direkte salg til private kunder vokset endnu mere, og som producent af plantebaserede varer harmonerer Aurions sortiment samtidig rigtig godt med de fremherskende fødevaretrends, som handler om at spise mere plantebaseret og lokalt.
Det kan aflæses i omsætningen, som i 2019/2020-regnskabet voksede med 7,3 pct. fra 40,6 mio. kr. til 43,5 mio. kr., og efter to år med et samlet underskud på 1,1 mio. kr. landede bundlinjen i det seneste regnskabsår på 835.000 kr.
Ridder med på surdejsbølgen
"Det har været et noget turbulent år, og med Nordens bredeste sortiment af korn og kerner, ridder vi med på surdejsbølgen, fordi vi har alle de råvarer, som danskerne skal bruge, når de vil bage derhjemme," siger Brian Nybo, der betegner det seneste regnskabsår som ret usædvanligt.
På grund af den fortsatte usikkerhed, som corona-pandemien skaber, er Brian Nybo forsigtig med at sætte for høje forventninger til salgsudviklingen indeværende år.
"Vi kan tydeligt se, at salget under den 2. corona-nedlukning ikke giver nær den samme meromsætning som under den første nedlukning, så det kan ende med, at vi skal være tilfredse med et lidt mindre resultat end sidste år," siger Aurion-direktøren.
Han oplyser dog, at salget i de tre første måneder af det nye regnskabsår ligger lidt over det normale niveau.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.