Annonce

Annonce

Svar fra knap 2.000 danskere: Mange vil ikke ændre spisevaner mod det mere bæredygtige

KRONIK: En ny undersøgelse understreger, at selvom klima er højt på dagsordenen, er der flere udfordringer på vejen mod mere klimavenlige madvaner. Der er derfor brug for tiltag, hvis forbrugerne i højere grad skal gøre deres madvaner mere bæredygtige.

10. februar 2023
Læsetid: 4 minutter
En kvinde ser på en hylde med bælgfrugter

En del forbrugere svarer i en ny undersøgelse, at de ikke er parate til at foretage store ændringer i deres madvaner. Derudover er mange i tvivl om klimabelastningen fra deres madvaner. Foto: Moment Studio

Af: Sigrid Denver og Tove Christensen, IFRO, Københavns universitet

Forbrugerne forbinder ikke bare bæredygtige madvarer med at være klimavenlige, men også at skulle tage hensyn til miljøet og cirkulær økonomi. Der er dog stadig omfattende usikkerhed om klimabelastningen af vores madvaner.

Fra mange sider er der stigende fokus på klimaet – også i forbindelse med produktion af madvarer - og især produktion af animalske madvarer. Men hvor tilbøjelige er forbrugerne til at spise mere klimavenligt?

Det spørgsmål forsøger vi at kaste lys over ved hjælp af data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2022, hvor 1.941 repræsentativt udvalgte danske respondenter deltog. Respondenterne er opdelt i tre økologiske grupper: En gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den laveste økologiske indkøbsfrekevns, en gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den højeste økologiske indkøbsfrekvens, og en tredje gruppe, der omfatter den resterende miderste halvdel.

Klimahensyn i forhold til andre bæredygtighedselementer er undersøgt.

Knasterne består i, at 1) folk ikke tydeligt kobler klimaaftryk til madvaner, 2) der er usikkerhed om, hvordan man spiser mere klimavenligt, og 3) mange er faktisk heller ikke parate til at foretage de store ændringer i deres madvaner.

Vi havde en forventning om, at det store fokus på klima ville gøre, at mange forbrugere primært sætter lighedstegn mellem bæredygtighed og lav klimapåvirkning, men den blev ikke indfriet.

På figuren ses, at cirka 85 pct. af respondenterne mener, at ikke bare klima, men også miljø og cirkulær økonomi er vigtige elementer i forhold til at kunne kalde en madvare bæredygtig. Samlet set var omkring 10 pct. af respondenterne usikre på deres opfattelse af bæredygtighed, især var der mange i den laveste økologigruppe, der svarede ’ved ikke’ på spørgsmålene.

Et flertal af respondenterne mener, at det ikke kun er klima, men også miljø og cirkulær økonomi, som er vigtige elementer for at kunne kalde en madvare bæredygtig
Et flertal af respondenterne mener, at det ikke kun er klima, men også miljø og cirkulær økonomi, som er vigtige elementer for at kunne kalde en madvare bæredygtig. Kilde: Icrofs

Kun godt halvdelen af respondenterne kæder deres mad sammen med en klimapåvirkning. Desuden siger omkring en tredjedel, at de ikke ved, hvilke madvarer de skal vælge for at være mere klimavenlige.

Denne manglende viden er dog ikke ensbetydende med, at alle byder et klimamærke på madvarerne velkommen. Interessen svinger fra, at ca. 25 pct. af respondenterne i gruppen med det laveste økologiforbrug gerne vil have information om madens klimaaftryk til omkring 60 pct. i gruppen med det højeste økologiforbrug.

Er forbrugerne parate til at ændre deres madvaner for at mindske deres klimaaftryk?

Tja. I størrelsesorden 60 pct. af respondenterne siger, at de er villige til at skifte enkelte madvarer ud for at mindske deres klimaaftryk.

Derudover er en fjerdedel i den højeste økologigruppe villige til at udskifte mange madvarer og hver tiende i den mellemste økologigruppe, mens væsentligt færre i den laveste økologigruppe er parate til det.

Modsat er 40 pct. i den laveste økologigruppe helt afvisende over for at ændre deres madvaner, mens kun hver tiende i de to andre grupper er det.

Der er brug for tiltag. Resultaterne understreger, at selvom klima er højt på dagsordenen, er der flere knaster på vejen mod mere klimavenlige madvaner.

Knasterne består i, at 1) folk ikke tydeligt kobler klimaaftryk til madvaner, 2) der er usikkerhed om, hvordan man spiser mere klimavenligt, og 3) mange er faktisk heller ikke parate til at foretage de store ændringer i deres madvaner.

Projektet SO-FOOD er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier

Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.

01-04-2025 2 minutter Dagligvarehandel

Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne

Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.

26-03-2025 3 minutter Dagligvarehandel

Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger

Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.

21-03-2025 7 minutter Antibiotika,   Kvæg,   Dyrevelfærd