Danskerne køber færre økologiske varer
Den verserende priskrig rydder dagsordenen i dansk dagligvarehandel og risikerer at forstærke en tendens i retning af et vigende økologisalg, som har kendetegnet første kvartal af 2026, lyder vurderingen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.
Det økologiske dagligvaresalg er kommet skidt fra land i 2026. Det fremgår af de nyeste paneldata fra analysevirksomheden Kauza, som Økologisk Landsforening forleden præsenterede ved et webinar om markedsudviklingen for økologi i 1. kvartal af 2026.
Men lige nu bliver økologiens stagnation overskygget af den verserende priskrig i dansk dagligvarehandel, som truer med at lægge yderligere pres på det økologiske salg.
Kauza-tallene viser, at det konventionelle fødevaresalg er vokset med 2,8 pct. i forhold til samme kvartal i 2025, mens økologisalget er kendetegnet af en flad udvikling i form af en marginal vækst på 0,2 pct.
Måler man derimod i volumen, viser tallene for det økologiske salg et fald på 8,7 pct., mens det samlede fødevaresalg i samme periode kun faldt med 0,2 pct. Det vil sige, at der bliver solgt næsten ni pct. færre økologiske varer i første kvartal af 2026 end i det tilsvarende kvartal i 2025, mens væksten i økologisalget målt i værdi primært er udtryk for prisstigninger på de økologiske fødevarer.
”Det er nogle voldsomme tal, og vi følger udviklingen tæt,” siger Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
Når det hele kommer til at handle om pris, risikerer vi, at prisgabet mellem de konventionelle og de økologiske varer bliver for stort.
— Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening
Stagnationen i det økologiske salg betyder, at økologiandelen i dansk dagligvarehandel det seneste år er dalet fra 12,8 pct. til 12,5 pct., og i en tid, hvor mange dagsordner kæmper om forbrugernes opmærksomhed, er det ifølge markedschefen vigtigere end nogensinde, at både producenterne og dagligvarekæderne husker at fortælle om alle fordelene ved at købe økologiske fødevarer.
Graver man lidt dybere i Kauza-tallene, kan man se, at de økologiske forbrugere både har skruet lidt ned for antallet af indkøbsture til discountbutikkerne og antallet af købte varer pr. tur.
”Vi kan se, at penetrationen er faldet med næsten1,5 pct. i discountbranchen, og det har en stor effekt, da discountkæderne står for over halvdelen af det økologiske salg,” siger Birgitte Jørgensen, som ikke er i tvivl om, at økologisalget også vil blive påvirket af den verserende priskrig, som i øjeblikket dominerer de fleste overskrifter om dansk dagligvarehandel.
Priskrigen rydder dagsordenen
Her, hvor vi er nået halvvejs ind i 2. kvartal, oplever markedschefen, at dansk dagligvarehandel står midt i en ny virkelighed, som potentielt kan udvikle sig til en større udfordring for de økologiske producenter.
Årsagen kan tilskrives den tyske discountkæde Lidl, som tidligere på foråret løsnede de første skud i priskrigen med lanceringen af omfattende, permanente prisnedsættelser på flere end 200 populære hverdagsvarer. Det skete under kampagnen “Nyd hver dag – til fast lav pris”, og priskrigen har siden bredt sig til hele dagligvarebranchen.
Først gik de øvrige discountkæder med i en aggressiv kamp om at tilbyde kunderne de laveste priser på især konventionelle basisvarer. Siden har både Nemlig.com og de store landsdækkende supermarkedskæder sænket priserne på en lang række varer, hvoraf hovedparten er konventionelle.
”Den type priskampagner er sjældent godt for økologien, da de er med til at trække opmærksomheden væk fra de bløde værdier og kvalitetsparametrene bag økologien. Når det hele kommer til at handle om pris, risikerer vi, at prisgabet mellem de konventionelle og de økologiske varer bliver for stort,” siger Birgitte Jørgensen.
Priskrigen gør et svært marked endnu sværere
Senest nedsatte Netto-kæden i weekenden prisen på yderligere 100 af kundernes favoritvarer, og Netto oplyser, at der ikke er fastsat nogen udløbsdato på de nybarberede priser, hvilket øger bekymringen i Økologisk Landsforening, som er i løbende dialog med dagligvarekæderne.
”Det er især mange mejeri- og kødvarer, som er sat ned i pris. Det øger prisgabet, så kunderne skal virkelig være stærke i troen for at vælge de økologiske varer,” siger Birgitte Jørgensen.
Fortsætter priskrigen i længere tid, vurderer hun, at den potentielt kan få mærkbare konsekvenser for det økologiske salg, da et øget prisfokus gør et i forvejen svært marked endnu sværere.
Samtidig ærgrer hun sig over, at kædernes fornyede fokus på lave priser kommer efter en periode, hvor foreningen har sporet en fornyet interesse for økologi blandt kæderne, som gennem de seneste ”kriseår” har beskåret det økologiske sortiment med ca. 20 pct.
Den positive dialog med kæderne havde givet fornyet optimisme i forhold til at få flere Ø-mærkede varer tilbage på butikshylderne.
Rema 1000 er i førertrøjen
Ifølge Birgitte Jørgensen er økologisalget samtidig påvirket af de store forandringer, som har kendetegnet dansk dagligvarehandel gennem de seneste år med geopolitisk uro og høj fødevareinflation.
Dermed sigter hun især til de omvæltninger, som startede, da Aldi-kæden i 2023 trak sig fra Danmark, mens andre kæder overtog kædens butikker. Det sikrede især en stor vækst til Rema 1000, som siden har konkurreret med Netto om at åbne flest nye butikker og sælge mest økologi i Danmark.
I de 35 år, hvor jeg har beskæftiget mig med det danske dagligvaremarked, har jeg aldrig oplevet så meget uro og disruption, som de seneste fem år, og samtidig kæmper økologien i øjeblikket mod flere aktuelle dagsordner.
— Birgitte Jørgensen, markedschef dor detail, Økologisk Landsforening
De nye Kauza-tal viser, at det lige nu er Rema 1000, som er i førertrøjen med en markedsandel på 18,8 pct. af det danske marked. Netto følger lige efter med 17,6 pct., mens SuperBrugsen har tabt lidt terræn og ligger på 17,2 pct.
Kigger man på de kæder, hvor økologien udgør den største andel af fødevaresalget, ligger Nemlig.com i toppen med 25,5 pct., mens Coops tre tilbageværende kæder indtager de næste pladser:
- SuperBrugsen: 18 pct.
- Kvickly: 15,6 pct.
- Brugsen: 16,5 pct.
Mere uro og disruption
Da et økonomisk presset Coop Danmark for tre år siden besluttede at lukke Irma-kæden, blev det af mange opfattet som mere end blot enden på landets ældste supermarkedskæde. For mange forbrugere var Irma selve symbolet på kvalitetsvarer, høje ambitioner for økologi og et alternativ til en discountkulturen som åd markedsandele hvert år.
”I de 35 år, hvor jeg har beskæftiget mig med det danske dagligvaremarked, har jeg aldrig oplevet så meget uro og disruption, som de seneste fem år, og samtidig kæmper økologien mod flere aktuelle dagsordner,” siger Birgitte Jørgensen.
”Det ser ikke ud til, at vi bliver arbejdsløse lige foreløbig, hvor vores vigtigste opgave bliver at påvirke dagligvarekæderne til at få mere økologi på hylderne. Vores rolle er at fortsætte som den økologiske bullterrier, der bider sig fast i kæderne, så det vil vi gøre,” lover Birgitte Jørgensen.
Hun lægger dog ikke skjul på, at hun ser frem til, at der forhåbentlig snart bliver genetableret mere normale forhold på det danske dagligvaremarked, så økologien igen kan få den plads, den fortjener.