Annonce
Annonce
Netto tester Danmarks første klimamærkning
Som den første butikskæde i Danmark tester Netto en klimamærkning i to af kædens butikker. Initiativet skal efter planen være med til at bane vejen for en egentlig klimamærkning af fødevarer på tværs af alle dagligvarebutikker.

I løbet af de kommende måneder skal Concito og andre eksperter analysere tilbagemeldinger fra Nettos kunder og eventuelle ændringer i indkøbsmønstrene i de to testbutikker, hvor fødevarerne bliver klimamærket. Foto: Netto
For at hjælpe kunderne med at træffe mere klimabevidste valg har Netto nu igangsat en pilottest i to butikker, hvor skiltning og mærkning af produkterne guider kunderne til de mindre klimabelastende alternativer.
Ambitionen er, at det kan bidrage til en fælles klimamærkning på tværs af detailhandlen, som i fremtiden kan medvirke til at reducere Danmarks samlede CO2-udledning, oplyser Netto i en pressemeddelelse fra Salling Group, som ejer Netto.
Heraf fremgår det, at klimamærkningen tager afsæt i den klimadatabase, som den grønne tænketank Concito har udarbejdet. Her er klimaaftrykket fra 500 fødevarer kortlagt, så de kan sammenlignes på tværs af kategorier.
Der er ingen tvivl om, at det er komplekst, og det har desværre nok stået i vejen for de gode intentioner hos mange. Men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang og lancerer en klimamærkning, der gør, at man kan træffe kvalificerede og bevidste valg.
— Michael Løve, direktør for Netto
Både Concito og en række andre eksperter har bistået Netto med udarbejdelsen af klimamærkningen, som Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, tidligere har kritiseret for at forsimple det komplekse, i en grad så man har svært ved at tage det alvorligt.
Michael Løve, der er direktør i Netto, erkender at klimamærkning er en kompleks størrelse, men han mener, at det er vigtigt, at dagligvarekæderne begynder at rådgive kunderne om, hvordan de kan mindske klimabelastningen fra deres indkøb.
"Vi har forsøgt at lave en klimamærkning, der er enkel at navigere efter. Og som alle, der vil handle mere klimavenligt og mindre klimabelastende, kan benytte. Der er ingen tvivl om, at det er komplekst, og det har desværre nok stået i vejen for de gode intentioner hos mange. Men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang og lancerer en klimamærkning, der gør, at man kan træffe kvalificerede og bevidste valg, siger Michael Løve."

Han hæfter sig i den forbindelse ved, at mange danskere ønsker at gøre en forskel for klimaet og nedbringe deres klimaaftryk. To ud af tre danskere vil nemlig gerne spise mindre kød og mere grønt, ligesom hver tredje dansker forventer at spise mere klimavenligt indenfor de næste to år. Men samtidig efterspørger mange hjælp og vejledning, så de kan vælge de varer, der belaster klimaet mindst.
Test i København og Horsens
Til en start vil klimamærkning ske som en pilottest i to butikker i henholdsvis København og Horsens. Helt konkret betyder den nye ordning, at kunderne i de to butikker bliver præsenteret for nye skilte og mærker ved hylderne. Som kunde kan man derfor se, hvilke varer der har et lavt klimaftryk på tværs af alle varer i butikken, og hvilke der har et lavt klimaaftryk inden for den enkelte vares kategori. Samtidig bliver man bl.a. oplyst om, hvordan enkelte varetypers klimaaftryk er inden for frugt og grønt samt kød, fisk og fjerkræ.
Over de kommende måneder vil erfaringer, tilbagemeldinger fra kunder og de egentlige indkøbsmønstre blive analyseret for at se, om klimamærkningen rent faktisk bidrager til flere klima-venlige indkøb, oplyser Netto, som håber at dagligvarebranchen meget snart kan samles om en fælles, national klimamærkning.
"For vi tror, at det kan gøre en forskel. Men den findes ikke endnu, og derfor har vi valgt at lave et bud på en klimamærkning, hvor vi får nogle erfaringer og skubber til udviklingen," siger Michael Løve.
Test-klimamærkning i Netto
-
Klimamærkning i Netto kaldes Skyen og etableres til en start som en pilottest i to bu-tikker. Netto Kongelundsvej i København og den nye, bæredygtig butik i Bygholm Bakker, Horsens.
-
Det er tænketanken Concitos klimadatabase, der ligger til grund for mærkningen i Netto. I databasen har Concito kortlagt en lang række varers CO2-udledning (Målt pr. kg vare).
-
På samme måde som eksisterende anmærkningsordninger, som f.eks. Nøglehuls-mærket, foreslår vi at anprise varer positivt og dermed ikke fremhæve de valg, som er dårlige for klimaet.
Sådan kvalificerer en vare sig til at blive klimamærket:
-
Klimamærkningen findes i to forskellige udgaver med hver sin vejledende tekst. På den måde kan alle se hvilke varer, der har et lavt klimaaftryk – både i hele butikken og inden for den enkelte vares kategori.
-
De 25 pct. mindst udledende varetyper får betegnelsen ”Varetype med lavt klimaaftryk”.
-
I første omgang vil ordningen inkludere de dagligvarer, som gennemsnitsfamilierne køber allermest af, og hvor eksperter har tilstrækkelige data til at lave en fornuftig vejledning.
Følgende varekategorier indgår:
- Frugt og grønt
- Pålæg
- Ost
- Grisekød
- Fjerkræ
- Fisk og skaldyr
- Færdigretter
- Mejeri
- Nødder, frø og kerner
Ordningen inkluder ikke produkter som slik, kage, energidrik og alkohol.
Kilde: Netto
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.