Annonce
Annonce
Er du forhindret i at komme ud på en gård til Økodag, bliver der sendt live fra Hedegård ved Aulum, hvor Micky Cheng er vært. Foto: Signe Kold Andersen
Økodag: 130.000 har booket billet til at se køerne springe på græs
Søndag 10. april er de økologiske køers store festdag, når de kommer på græs, og for første gang siden 2019 er der publikum ude på gårdene. 130.000 har booket billet til Økodag.
Det bliver en dag med god dyrevelfærd og oplevelser for både børn og voksne, hedder det i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening, hvis forperson, Louise Køster, ser frem til dagens højdepunkt, når staldportene åbnes på de økologiske værtsgårde over hele landet.
Køerne er klar, og det er publikum også. For første gang siden 2019 springer køerne på græs med publikum. Klokken 12.00 lukkes portene op i stalde landet over, og børn og voksne kan være med til at fejre, at de økologiske køer kommer ud under åben himmel. Der er 130.000, der har booket gratis billetter til Økodag i hele landet og på flere gårde er der udsolgt.
”Nu er Økodag her endelig. Det er dagen, der sparker forårssæsonen i gang i det økologiske landbrug. Jeg glæder mig til at komme ud og opleve dagen sammen med voksne og børn fra nær og fjern og dele glæden ved den gode dyrevelfærd, der er i det økologiske landbrug,” siger Louise Køster.
Premiere for nyt bookingsystem
Det er nyt, at man skal booke billet til Økodag. Det har været efterspurgt af landmændene, som er værter på dagen.
”På den måde kommer det hele til at foregå lidt mere på landmandens præmisser, og det gør det nemmere for dem at sikre optimale parkeringsforhold, og at alle gæster får mulighed for at komme tæt på dyrene,” siger Malene Jensen, som er projektleder for Økodag hos Økologisk Landsforening.
For hende er Økodag kulminationen på flere måneders forberedelse, og selv om hun er af den klare opfattelse, at Økodag bør opleves ude på gårdene, sender Økologisk Landsforening igen i år live fra Økodag, så det bliver muligt at følge med hjemme fra skærmen via Facebook, hvis man er forhindret i at komme ud på en gård. I år sender bliver der sendt live fra Hedegaard i Aulum, hvor Micki Cheng er vært sammen med de to ældste af gårdens gårdens fem børn.
”De to seneste år har vi oplevet en overvældende interesse for vores online-Økodag. Vi er nået næsten hele verden rundt, blandet andet takket være de danske ambassader. Men der kan også være andre grunde til, at man ikke kan komme ud til en gård. Vi vil dele Økodag med alle, så derfor sender vi live på Facebook,” fortæller Malene Jensen.
Flere artikler fra samme sektion
USA: Næsten 40 pct. af testet babymad indeholder pesticidrester
Babymad med æbler, pærer, jordbær og blåbær havde de højeste rester af pesticider i en ny test. Organisationen bag undersøgelsen råder forældre til at købe økologiske produkter, hvis de vil undgå pesticidrester.
Finanslov støtter grønt topmøde på Madens Folkemøde
Der er afsat en mio. kr. til et grønt topmøde ved Madens Folkemøde, hvor deltagerne skal diskutere, hvordan vi skaber en større mangfoldighed af frugt og grønt i dansk madkultur.
Økologispecialet på skolerne er kommet dårligt fra start
Som noget nyt i år kan landsbrugseleverne for første gang vælge økologi som speciale på deres uddannelse. Men kun fire ud af de 15 danske landbrugsskoler udbyder økologispecialet til deres elever.