Økologien trodser geopolitisk uro og høj inflation og fortsætter global vækst

Mens stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed gennem de seneste år satte tydelige spor i den globale fødevarehandel, demonstrerede det økologiske landbrug en bemærkelsesværdig modstandskraft mod udefrakommende påvirkninger.

Det er en af de konklusioner, som forskerne drager på baggrund af det omfattende talmateriale bag 2025-udgaven af ’The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends’, som viser, at både det globale marked og det økologiske areal voksede i 2023.

Udgivelsen af de globale tal var i år imødeset med særlig spænding, da den giver det første totalbillede af, hvordan økologien har klaret sig gennem en periode med stor geopolitisk uro, hastigt voksende fødevare- og energipriser samt høje renter.

Rapporten er udarbejdet af forskere fra det schweiziske forskningsinstitut for økologisk landbrug, FiBL, og den økologiske paraplyorganisation IFOAM. Selv om tallene dækker over meget forskellige scenarier i de enkelte lande, vurderer forskerne, at udviklingen dokumenterer, at det økologiske landbrug på globalt plan har demonstreret en høj grad af modstandsdygtighed i en tid præget af økonomisk og geopolitisk usikkerhed.

Det globale marked voksede med 3-3,5 pct., afhængig af hvordan man beregner væksten. Det betyder, at det globale økologimarked omsatte for godt en billion kr.

Væksten i det økologiske areal udgjorde 2,6 pct. Dermed dyrkede økologerne 2,1 pct. af verdens samlede landbrugsareal.

USA er det største marked

Rapportens analyser er baseret på indsamlede data fra 188 lande med økologisk produktion, og tallene viser, at mens økologiske fødevarer efterhånden bliver produceret i alle verdens større lande, er det økologiske marked stadig koncentreret omkring Nordamerika og Europa, som står for henholdsvis 49 pct. og 41 pct. af det globale marked, mens resten af verden står for de sidste 10 pct.

De tre største markeder:

1. USA: 440 mia. kr.

2. Tyskland: 120 mia. kr.

3. Kina: 94 mia. kr.

Amarjit Sahota, som driver Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor), har fulgt det økologiske marked siden 2001. I forbindelse med Biofach-messen i Nürnberg holdt han et oplæg om det globale marked, hvor han satte lidt ord på udviklingen i Europa.

»Det økologiske marked i EU voksede totalt med 3,6 pct., men det skyldes primært højere priser på de økologiske varer end et øget forbrug målt i volumen,« sagde Amarjit Sahota.

Internt i EU er Tyskland det markant største marked efterfulgt af Frankrig, Schweiz, Italien og UK. Tilsammen står de for to tredjedele af EU’s økologiske omsætning.

I lande som Frankrig og Sverige stod markedet stort set stille i 2023, mens den økologiske omsætning i Finland faldt med 6 pct. I den anden ende af skalaen oplevede Belgien en vækst på 21 pct.

182.000 færre økologer

Klodens samlede økologiske areal voksede i 2023 med 2,5 mio. ha. Det svarer til en vækst, der er otte gange større end hele det økologiske areal i Danmark.

Lande med størst vækst I det økologiske areal:

1. Uruguay: 831.287 ha (+30 pct.)

2. Kina: 522.267 ha (+18 pct.)

3. Spanien: 316.550 ha (+11 pct.)

Trods væksten i det dyrkede areal faldt antallet af økologer i 2023 til 4.332.500. Det er et fald på næsten 182.000 i forhold til 2022. Den udvikling er især drevet af tilbagegang i Indien (-122.600 økologer) og Thailand (-90.000 økologer).

Det tegner et billede af en strukturudvikling i retning af færre, men større landbrug, som vi kender fra Danmark, og den er ifølge FiBL bl.a. et resultat af ændrede tilskudsordninger i de asiatiske lande.

De ændrer dog ikke ved, at de fleste økologer fortsat har adresse i Asien, som er hjemsted for 59,5 pct. af verdens økologiske producenter, efterfulgt af Afrika med 22,4 pct., Europa med 11,4 pct. og Latinamerika med 5,7 pct.