Annonce
Annonce
Allan Feldt forventer at det nye samarbejde vil øge salget af Wish-juice markant. Foto: Henrik Kongsgaard
Nyt samarbejde skal sætte skub i salget af økologisk juice fra Lolland
Fritz Schur Consumer Products skal fremover stå for salget af de økologiske juice-produkter i Wish-serien fra Lolland
Wish by Seimei er gået i samarbejde med handelshuset Fritz Schur Consumer Products (FSCP) med en fælles ambition om at øge distributionen og omsætningen markant og øge kendskabet til de økologiske drikkevarer fra den lollandske virksomhed.
"Med dette stærke samarbejde, endnu en opgradering af produktionen for 5-6 mio. kroner, nye marketingkampagner og herunder en tre-årig sponsoraftale i den internationale klasse har vi store forventninger til fremtiden og udviklingen. Vi kommer nu, for alvor til, at udfordre ”de store dinosaurer” i branchen, hvor fokus er på pris og tilbud, og her kommer vi ind med et andet og tidssvarende koncept til købmændene og forbrugerne," siger Allan Feldt, stifter og direktør hos Seimei i en pressemeddelelse.
Fra juice til håndsprit og retur
Allan Feldt, der hele sit liv har beskæftiget sig med drikkevarer og nok mest er kendt som stifter af Aqua d’or, mens Wish by Seimei under den første coronanedlukning i 2020 gjorde sig bemærket ved i en periode at omlægge produktionen til håndsprit. Selv om selskabet på den måde viste samfundssind, kom det i myndighedernes søgelys, da de mente, at juicefabrikkens håndsprit kunne forveksles med fødevarer på grund af emballagen.
I dag er produktionen af håndsprit forlængst stoppet, og med udsigt til en snarlig genåbning af Danmark, vurderer selskabet, at det er det rette tidspunkt at skrue op for produktionen af juice, og Thomas Schou, kommerciel direktør hos FSCP ser frem til samarbejdet:
"Arbejdet med at sikre synlighed, distribution og omsætningshastighed af Wish’s utrolige og lækre sortiment, bliver vores allerfornemmeste opgave og vi glæder os blandt til, at gøre Wish til danskernes foretrukne friske juice," siger Thomas Schou.
Stifter og direktør Allan Feldt solgte i 2015 den sidste andel af Aqua d'or til franske Danone, mens han stadig venter på det første overskud hos Seimei, som i 2019 havde en underskud på 11,2 mio. kr.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.