Annonce

null
Der er travlhed bag disken i den nye café

Der er alt for meget tankstationsjunk af tvivlsom kvalitet, derfor lancerer Clever nu et café-koncept, hvor der er fokus på økologi og sunde råvarer. PR-foto: Clever

Nu kan man både tanke energi og økologi hos Clever

Ladeselskabet Clever udfordrer tankstationernes traditionelle fastfoodsalg med et nyt café-koncept med flere sunde og økologiske varer.

Ladeselskabet Clever har åbnet sin første café med en ambition om at sætte ny standard for mad og drikke på farten.

Den første café er åbnet på selskabets største ladeplads med 30 ladepladser i Aabenraa i Sønderjylland, hvor de lokale tankstationerne dermed har fået en konkurrent til de hurtigere måltider. Og der er flere caféer på vej, oplyser selskabet, som driver konceptet sammen med kantineoperatøren Food by Coor, der bl.a. er kendt for sit fokus på økologi.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Alt for længe har mad på motorvejen været af tvivlsom kvalitet. Det vil vi ændre med vores caféer. Vi gør op med den klassiske tankstationsjunk og viser, at det sagtens kan lade sig gøre at servere lækker mad og drikke, der både er skabt med omtanke og smager fantastisk,” siger Mette Nøhr, Chief Experience Officer med ansvaret for kundeoplevelsen i Clever.

Økologi på menuen

På menuen finder du blandt andet en økologisk croissant til 22 kroner, en klassisk bolle med ost og caféens signaturtoast – lavet med økologisk landbrød fra Jalm&B, skinke fra Spis Min Gris, ost fra Naturmælk og hjemmerørt dijonnaise.

I løbet af 2025 vil Clever etablere nye caféer på lynladestationerne i både Kolding og Odense, men selskabet oplyser ikke noget om, hvor mange caféer selskabet forventer at etablere på længere sigt.

Caféen er åben mandag-søndag 07.00-19.00.

Flere artikler fra samme sektion

Nordjysk sommerland vil have øko-fritter i gryden, men det har været svært at finde nok

Fårup Sommerlands seks sæsonåbne spisesteder har nu Det Økologiske Spisemærke, men det har været en udfordring at få nok økologiske pommes frites. I 2025-sæsonen tager parken næste skridt og udfordrer markedet for is.

28-12-2024 10 minutter Det Økologiske Spisemærke,   Kartofler

Kokke i offensiv for økologiske bælgfrugter

For tredje år i træk har en gruppe kokke bidraget til den grønne omlægning ved at udvikle nye retter med klimavenlige bælgfrugter som en vigtig ingrediens.

19-12-2024 6 minutter Bælgfrugter,   Foodservice

Rapport: Stor risiko for, at der følger pesticidrester med i julemenuen

Næsten alle konventionelle klementiner samt halvdelen af appelsiner og rødvin indeholdt pesticidrester, da DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen tog prøver til den nyeste pesticidrapport. Økologien viser sig igen som det sikreste valg, hvis man vil undgå pesticidrester.

17-12-2024 4 minutter Pesticider