Annonce

Annonce

Filpe Leal og Mathilde Jakobsen med grøntsager i hænderne

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra stifterne af Freshland, Mathilde Jakobsen og Filipe Leal, til planerne om at genåbne konkursboet fra 2022. Foto: Keyvan Bamdej / Bamdej Communication

Freshland-konkursbo bliver genåbnet efter afsløringer i dokumentaren 'Den Sorte Svane'

Advokat Nicolai Dyhrs rolle som kurator for konkursboet efter Freshlands konkurs i 2022 fører nu til, at boet bliver genåbnet efter anmodning fra Gældsstyrelsen.

I kølvandet på TV2-dokumentaren 'Den Sorte Svane' er der nu 16 konkursboer, som bliver genåbnet. Det skriver TV2 i artiklen: ”Topadvokats konkurssager skal genåbnes efter TV 2-dokumentar”.

Her fremgår det, at genåbningen af de mange konkurssager sker på baggrund af den tidligere Horten-partner Nicolai Dyhrs udtalelser og ageren på TV2's skjulte optagelser i dokumentarserien. En af sagerne er Freshlands konkurs, som Økologisk Nu tidligere har omtalt.

I den omdiskuterede dokumentar-serie giver advokaten Nicolai Dyhr udtryk for holdninger, som ifølge Ulrik Pedersen, underdirektør i Gældsstyrelsen, kunne tyde på, at ikke alt er kørt helt efter intentionerne i de juridiske lærebøger:

”Der er indikationer på, at der kan være sket svigagt eller økonomisk kriminalitet, og der har vi et behov for at få undersøgt, om der er forhold, der burde politianmeldt eller mulige konkurskarantæner, som ikke er blevet effektueret,” siger han til TV2.

Selv afviser Nicolai Dyhr i dokumentaren, at han har foretaget noget ulovligt i forbindelse med de konkurser, hvor han har været kurator. Det gælder bl.a. konkursboet efter grøntkasseselskabet Freshland, som efterlod flere økologiske producenter med ubetalte regninger

Efterlod gæld på 15,5 mio. kr.

Af listen over de i alt 16 konkursboer, som i første omgang bliver genåbnet, fremgår det ifølge Fødevarewatch, som har fået aktindsigt en kendelse ved Sø- og Handelsretten, at Gældsstyrelsen har anmeldt krav for 15,5 mio. kr. i boet efter Freshland.

I forbindelse med afsløringerne i dokumentaren 'Den sorte svane' afviste advokaten Nicolaj Dyhr over for TV2, at han har begået ulovligheder i forbindelse med rollen som kurator for en række konkursboer, som også omfatter Freshland
I forbindelse med afsløringerne i dokumentaren 'Den sorte svane' afviste advokaten Nicolaj Dyhr over for TV2, at han har begået ulovligheder i forbindelse med rollen som kurator for en række konkursboer, som også omfatter Freshland. Foto: TV2

I forbindelse med konkursen i 2022 var Økologisk Nu i kontakt med flere danske producenter af økologiske grøntsager, som måtte kigge langt efter de penge, de havde til gode for grøntsager, som de havde leveret til Freshland.

I forbindelse med konkursen kom det siden frem, at stifterne Mathilde Jakobsen og Filipe Leal kort før konkursen solgte Freshland-brandet og selskabets kundekartotek for 300.000 kr. til et nyåbnet selskab i Portugal, hvor de siden genoptog aktiviteterne fra det konkursramte danske selskab, der efterlod en gæld på over 20 mio. kr., hvor Gældsstyrelsen nu øjner muligheden for at forfølge statens tilgodehavende, som udgør 15,5 mio. kr.

Økologisk Nu har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Freshland-stifterne til planerne om at genåbne konkursboet. Freshlands presseside virker ikke. Vi har så kontaktet Freshlands hovednummer, hvor man fortalte, at man ikke har et telefonnummer på talsperson Mathilde Jakobsen. Vi blev i stedet bedt om at sende en mail, som ville blive videresendt til hende. Freshland har kvitteret for modtagelsen, men vi har i skrivende stund ikke hørt mere fra dem.

Flere artikler fra samme sektion

Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil

Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.

21-11-2024 4 minutter Detailhandel,   Mærkning

De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test

Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.

20-11-2024 2 minutter Forbrug

Økologi styrker dit grønne regnskab

I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.

15-11-2024 5 minutter