Det økologiske landbrugsareal vokser med tre mio. ha

Det økologiske landbrugsareal spreder sig i disse år til alle dele af kloden. I 2020 blev der netto omlagt næsten 3 mio. ha. Det svarer til en vækst på 4,1 pct. på et år.

Samtidig voksede antallet af økologiske landmænd til 3,4 mio., som tilsammen drev 74,9 mio. ha. Det er en femdobling af det økologiske areal siden 1999. Men trods den massive fremgang er det stadig kun 1,6 pct. af det globale landbrug, som bliver drevet af certificerede økologer.

Det fremgår af 2022-udgaven af rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic & emerging trends 2022” som i denne uge blev udgivet af det schweiziske forskningsinstitut FiBL og den internationale paraplyorganisation IFOAM.

Det omfattende talmateriale i deres 340 sider lange årsrapport viser, at det økologiske areal i 2020 gik frem i alle verdensdele, men tallene dækker over store regionale forskelle. Mens der var fremgang i 90 lande, skrumpede det økologiske areal i 60 lande. I 29 lande var der tale om status quo.

Græsset fylder mest i statistikken

Ifølge rapporten består over to tredjedele af Jordens økologiske areal af mere eller mindre permanente græsarealer, mens dyrkbart agerland kun udgør knap en femtedel af det samlede areal.

Danske økologer bidrog i 2020 med en nettofremgang på 8.729 ha, men de fylder ikke ret meget målt med den globale målestok, hvor Australien med 35,7 mio. ha er suverænt størst, og landet råder over næsten halvdelen af klodens økologiske landbrugsland.

En sammenligning mellem det intensive danske landbrug og australsk landbrug giver dog ikke meget mening, da ca. 97 pct. af det australske øko-areal ifølge rapporten består af ekstensive græsarealer.

Fra Australien er der et kæmpe spring ned til nr. to på listen. Her ligger Argentina med 4,5 mio. ha. I 2020 voksede Argentinas økologiske areal med 781.000 ha. Det svarer til mere end det dobbelte af hele Danmarks økologiske landbrugsareal på 300.000 ha, som i 2020 rakte til en placering som nr. 27 på listen over verdens største økologiske landbrugslande.

Danske økologer kan dog bryste sig af, at Danmark er placeret som nummer 14 på en liste over de 18 lande i verden, hvor mindst 10 pct. af landbrugsarealet er økologisk. Helt præcist lå økologiandelen på 11,4 pct., mens listen toppes af Lichtenstein, hvor hele 41,6 pct. af landbruget er økologisk.

Antallet af økologer voksede med 239.000

Væksten i de økologiske arealer kan også aflæses i antallet af økologiske landmænd, som ifølge FiBL i 2020 voksede med 239.000 eller 7,6 pct. i forhold til 2019. Dermed kunne man på globalt plan tælle til 4,3 mio. certificerede økologer. Ikke færre end 431.000 af dem dyrker landbrug i Europa, og af dem havde 4.186 dansk pas.

Men selv om både det økologiske areal og marked vokser år efter år, befinder økologien sig i globalt perspektiv på mange måder stadig på et nicheniveau, og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening erkender, at der stadig er nogle forhindringer, som skal forceres, før foreningen når det ultimative mål om at økologien bliver den dominerende driftsform i landbruget.

Fordobling af andelen på syv år

Men udviklingen går den rigtige vej, og overordnet er tallene i den internationale rapport ifølge Per Kølster udtryk for en entydig tendens, som viser, at økologerne år for år vinder nyt terræn.

Da han i 2013 for første gang blev valgt til formand for Økologisk Landsforening, udgjorde det økologiske areal kun 0,8 pct. af verdens samlede landbrugsareal, så økologiandelen er mere end fordoblet, når han ved foreningens generalforsamling i starten af marts, efter ni år på posten, overlader formandstjansen til en anden.

Selv om meldingerne fra de danske virksomheder tyder på, at der det seneste år er sket en mindre opbremsning i det hjemlige salg af økologi, er det en meget fortrøstningsfuld formand, som med afsæt i tallene i den nye rapport giver stafetten videre.

Han vurderer, at det globale, økologiske landbrug reelt er større end det rapporten oplyser, da mange økologer uden for Europa endnu ikke er certificerede. Han er samtidig enig med forfatternes forudsigelser om, at det økologiske landbrug vil fortsætte med at vokse i de kommende år.

”Men det er vigtigt, at vi bliver ved med at tro på det projekt, som vi har gang i,” siger Per Kølster.

Økologien drives af indre inerti

I 2020 var 9,2 pct. af landbruget i EU-landene økologisk, og selv Østrig er i mål, mangler de øvrige EU-lande stadig et stykke til målet i EU-Kommissionens ’Farm to Fork- strategi’, som sigter mod, at 25 pct. af unionens landbrugsareal skal være omlagt til økologi i 2030.

Forfatterne bag rapporten fastslår da også, at det bliver nødvendigt at skrue yderligere op for væksten, hvis EU skal nå de 25 pct.

På den hjemlige arena har ØL en ambition om, at 30 pct. at det danske landbrugsareal skal dyrkes af økologer i 2030, og også her har flere sået tvivl om, hvorvidt det bliver muligt at nå det mål. Omvendt peger Per Kølster på, at statistikkerne over de seneste mange års arealudvikling maler et tydeligt billede af en driftsform i konstant vækst. Han mener, at økologien har bevist, at den besidder en stærk indre inerti, og så længe økologerne har de rigtige svar på de alvorlige udfordringer omkring bæredygtighed, klima og biodiversitet, som verdens fødevareproducenter er nødt til at forholde sig til, vil denne inerti efter hans vurdering være med til at sikre fortsat økologisk vækst.

”Det kan godt være, at det går lidt tilbage det ene sted, men så går det frem i en anden region, som vi så det, da de argentinske landmænd i 2020 pludselig fik øjnene op for mulighederne i at producere flere økologiske bøffer eller mere vin,” siger Per Kølster, og minder om, at kurverne i rapporten ikke er kommet af sig selv.

”Væksten er et produkt af en fælles indsats fra aktive landmænd, forbrugere og organisationer som Økologisk Landsforening, som bliver understøttet af forskellige politiske initiativer,” pointerer den snart forhenværende formand.