Bred alliance klar til et historisk løft af dansk frugt og grønt

Gennem årtier er det gået ned ad bakke for både produktionen og forbruget af dansk frugt og grønt. Producenterne kæmper med svære økonomiske vilkår, og forbruget ligger langt under de officielle kostråd. Konsekvensen er en alvorlig krise, der udfordrer Danmarks sundhed, klima og forsyningssikkerhed.

For at vende udviklingen har Madkulturen gennem det seneste halve år samlet 31 profiler fra detailhandel, producenter, organisationer og foodservice i tænketanken Madtanken, skriver Madkulturen i en pressemeddelelse.

I den løfter Madtanken sløret for en holistisk plan med seks anbefalinger og 18 konkrete løsningsforslag, der skal gøre dansk frugt og grønt til forbrugernes oplagte førstevalg.

"Dansk frugt og grønt er under hårdt pres. Kun en mindre del af det, vi spiser, dyrkes herhjemme, selvom mange forbrugere foretrækker danske råvarer. Jeg er dybt imponeret og opløftet over, hvordan Madtankens medlemmer har samarbejdet og sat en ny dagsorden. Vi står nu med en samlet værdikæde, der er klar til at vende udviklingen i fællesskab, så vi kan få mere dansk frugt og grønt – morgen, middag og aften,” siger direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

Væksten kommer ikke af sig selv

Udfordringerne og Madtankens løsningsforslag er samlet i rapporten "Vejen frem for dansk frugt og grønt", hvor mange af landets økologiske aktører giver deres bud på, hvad der skal til, for at vende den negative udvikling.

Ifølge Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000, snakker vi rigtig meget om at spise flere grøntsager og mindre kød, men den udvikling kommer ikke af sig selv:

"Det kræver noget hjælp og inspiration. Når vi siger kødfri dag, så siger folk, hvordan skal jeg blive mæt? Man tænker på salatskåle og udkogte grøntsager. Vi har i generationer lært at stege en bøf, mens det der med grøntsager har været sådan noget ved siden af. Vi er nødt til at lære at stege og krydre grøntsagerne, så flere oplever, at grøntsager smager godt," siger han i rapporten, hvor Louise Køster, direktør på Rabarbergaarden og forhenværende forperson i Økologisk Landsforening, øjner et interessant paradoks:

"Vi har klimakostråd, taler bælgfrugter op og alt muligt. Men produktionen går nedad, og vi importerer langt mere, end vi selv producerer. Det er i min optik fuldstændig tåbeligt, når vi faktisk har et areal, vi skal bruge på en anden måde og en større opgave, vi skal løse. Det er et paradoks, også politisk, at man kører op på noget, men man ikke prioriterer en produktion i virkeligheden," pointerer hun.

Grøn national 10-årsplan

Madtankens ambition er at øge andelen af danskproduceret frugt og grønt til 35 pst. i 2035 og nå 50 pct. i 2050. Dette skal blandt andet opnås gennem en national 10-årsplan, lavere moms på frugt og grønt, grøn gearing af de offentlige køkkener, en mere fremtrædende plads for dansk frugt og grønt i butikkerne, og bedre rammevilkår for producenterne.

Madtankens anbefalinger understreger, at det kræver både en samlet indsats fra aktørerne i hele værdikæden, politiske beslutninger og en styrkelse af madkulturen med fokus på sæsonens frugt og grønt.

Hos Gasa Odense Frugt-Grønt efterlyser direktør Jens Nannerup øget specialisering.

"Når man ser bort fra nogle regler og rammevilkår, er det teknisk set ikke så meget dyrere at lave broccolini i Danmark end i Holland. Men den volumen, vi producerer i Danmark, er for lille. Det er dyrere at gå til snedkeren, end det er at gå til møbelfabrikken. En hollandsk producent laver 20 gange så meget som den største producent i Danmark. Godt nok er der få hollændere, men til gengæld forsyner de også Belgien og Tyskland. Det kan være, vi også skal specialisere os mere og finde nogle afgrøder, hvor vi kan være ligesom møbelfabrikken," siger Jens Nannerup.

"Vi ændrer ikke verden ved bare at købe dansk. Vi skal gøre det, når det giver mening i forhold til jordbelastning, bedre kvalitet og pris. Bare fordi det er dansk, behøver det ikke være god kvalitet. En turbokylling, den er så dansk, så dansk," siger Svend Brodersen, direktør på Gram Slot i rapporten.

Hvis det skal lykkes at vende udviklingen peger Dorrit Andersen, konsulent, Root Consult/Axel Månsson, først og fremmest på behovet for bedre rammevilkår for den danske produktion:

"Udfordringerne for den hjemlige produktion Det er meget svært at få økonomi i at dyrke grøntsager i Danmark. Rammevilkårene er ikke gode nok. Omkostningen til produktionen bliver knapt nok dækket af afregningsprisen. Det kræver store investeringer i teknologiske løsninger for at reducere det manuelle arbejde," siger hun.

Efter flere års vækst i det økologiske areal med gartneriproduktion er der siden 2013 sket en fordobling af arealet, men i 2022 begyndte det at falde, fremgår det af rapporten.

Julie Rohde Birk, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, advarer i den forbindelse om, at der kun er ganske få frugt- og grøntproducenter tilbage i Danmark.

"Så vi kan jo risikere, at produktionen stopper, fordi det er på så få hænder, at hvis ikke vi lige præcis får lavet generationsskiftet på de bedrifter, så holder vi helt op med at lave danske æbler eller danske grøntsager. Det er en risiko, når der er så få, der er i gang derude," siger hun.

Der er dog også initiativer i branchen, som peger i den rigtige retning. Det gælder bl.a. Salling Groups lancering af grøntsager fra Tjele Gods.

"Vores samarbejde med Tjele Gods skal være med til at sikre, at der bliver dyrket nogle økologiske grøntsager. Det er i opstartsfasen, så vi må se, hvor vi lander henne. Men ideen er selvfølgelig, at det er en rigtig god økologisk landbrugsjord, der er adgang til. Og så definerer vi sammen med avleren, hvad der skal produceres," siger Stephan Bruhn, kategoridirektør for frugt og grøntsager i Salling Group.