Efter rekordår nærmer det globale marked for økologiske fødevarer sig 900 milliarder kr.

Med vækst på alle hovedmarkeder oplevede det globale salg af økologiske fødevarer i 2020 en samlet fremgang på hele 15 pct. Målt i værdi er der tale om den markant største vækst på et enkelt år. Med et plus på ca. 116 mia. kr. er det globale marked mere end fordoblet siden 2011.

Det fremgår af rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic & emerging trends 2022”, hvor hovedforfatterne på grund af forskellige opgørelsesmetoder dog ikke er helt enige om størrelsen på det globale marked. Det schweiziske forskningscenter FiBL opgør markedet til 895 mia. kr., mens det britiske analysebureau, Ecovia Intelligence, beregner det til 882 mia. kr.

Udfordringen for forskerne bag rapporten har været, at kun 48 af de 190 lande, som bidrager med tal til rapporten, har været i stand til at levere fyldestgørende data for det samlede detailsalg, men tendensen er klar:

”Der blev registreret markedsvækst i alle de lande, som havde data om salget, og i mange tilfælde var der tale om tocifrede vækstrater,” hedder det i rapporten, som igen placerede Danmark som et økologisk foregangsland.

Danmark har den højeste markedsandel

Af rapporten fremgår det, at Danmark fortsat indtager førerpositionen, som det land i verden med den højeste økologiske markedsandel. I 2020 udgjorde den 13 pct., men andre lande følger godt med. Og det kan udvikle sig til en fordel for danske fødevarevirksomheder, vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som øjner nye markeder.

”Danmarks høje økologiske markedsandel betyder, at danske virksomheder ligger i toppen, når det handler om produktudvikling. Det er en fordel, vi skal udnytte, når interessen for økologi stiger på eksportmarkederne,” siger hun i en pressemeddelelse med direkte adresse til de danske eksportvirksomheder, som i øjeblikket overvejer, om de skal deltage i årets udskudte udgave af BioFach.

Netop i disse dage skulle et stort antal danske fødevareproducenter efter planen have deltage i det årlige eksportfremstød i Nürnberg, men på grund af corona er verdens største økologiske fødevaremesse i år flyttet fra februar til 26.-29. juli, hvor smittetrykket forventes at være markant lavere end i øjeblikket.

Ifølge Pernille Bundgård har ændringerne givet lidt udskiftninger blandt deltagerne på den danske fællesstand, da nogle virksomheder ikke har mulighed for at deltage i uge 30.

”Det har givet plads til virksomheder fra ventelisten, og vi har stadig mulighed for at tilbyde stande på messen efter først til mølle-princippet,” siger Pernille Bundgård, som med afsæt i den nye rapport beskriver Schweiz og Østrig som markeder, som de danske producenter måske burde kigge nærmere på.

Som den eneste samlede rapport over det globale marked for økologi er den årlige rapport fra FiBL og IFOAM et vigtigt arbejdsredskab for Pernille Bundgård. Det er her, at hun kan hente vigtige oplysninger om, hvordan det globale marked udvikler sig og hvordan hun bedst kan arbejde på at sparke døren ind til nye markeder ved målrettet at brande dansk økologi i de lande, hvor det økologiske salg vokser.

I indeværende år har hun bl.a. haft fokus på det svenske, polske og tyske marked, hvor hun ser gode muligheder for at øge den danske eksport.

Konkurrencen holder os til ilden

I 2019 overhalede danskerne Schweiz som det land, hvor indbyggerne brugte flest penge på økologi, men den titel måtte danskerne i 2020 aflevere tilbage til alpelandets borgere, som ifølge den nye rapport øgede deres forbrug med 600 kr.

Dermed brugte de i gennemsnit 3118 kr. om året på økologi mod danskernes forbrug på ca. 2865 kr., men Pernille Bundgård betragter det kun som en fordel, at flere lande har fået smag for økologien.

”Det er dejligt at have konkurrence og glædeligt, at der er andre lande, som også kæmper for økologien. Det er med til at holde os til ilden, men også med til at drive økologi som en global bevægelse. Vi har jo en målsætning med økologien i Europa, og den kan Danmark jo ikke drive alene,” siger markedschefen, som hæfter sig ved, at danskerne ikke blev fortrængt fra tronen på grund af tilbagegang i det hjemlige salg.

Tværtimod voksede danskerens gennemsnitsforbrug i 2020 med 300 kr.

Analytiker forventer fortsat vækst

Som det har været tilfældet gennem mange år, er det stadig Nordamerika og Europa der er hovedmotorerne bag det økologiske marked, idet ca. 90 pct. af de økologiske fødevarer bliver omsat på de to markeder, men andre markeder er på vej, og ifølge rapporten får salget af økologiske fødevarer større og større betydning i lande som Kina, Indien og Sydkorea.

Det var de canadiske forbrugere, som tog det største spring i 2020, da de øgede forbruget af økologi med over 26 pct., mens Kina og Tyskland fulgte på de følgende pladser med vækstrater på henholdsvis 23 og 22 pct.

De største enkeltmarkeder:

1. USA: 369 mia. kr.

2. Tyskland: 111,8 mia. kr.                 

3. Frankrig: 94,6 mia. kr.

I sin analyse af det økologiske marked, anfører Amarjit Sahota, formand for Ecovia Intelligence, som har monitoreret det økologiske marked gennem mange år, at 2020 var et specielt år, hvor coronakrisen blev lidt af en gamechanger for det økologiske salg.

Dels fik coronakrisen mange borgere til at rette blikket mod økologien, som de forbinder med øget sundhed og velvære, hvilket gav salget et ekstraordinært løft. Dels flyttede de mange nedlukninger en større del af salget fra de fysiske butikker til online-aktører, og Amarjit Sahota forventer, at væksten vil fortsætte i de kommende år.

”Selv om det økologiske areal vokser, kan produktionen ikke følge med efterspørgsel,” lyder vurderingen fra Ecovia Intelligence, som forventer, at regeringerne i flere lande i de kommende år vil fokusere mere på lokal fødevareproduktion, hvor økologisk landbrug meget vel kan komme til at spille en vigtig rolle.