Studerende spiste takeaway i stor stil, og det kunne forskere tydeligt se i dna-prøver

Et studie, der fulgte en gruppe kinesiske studerende, fandt markant højere koncentrationer af mikroplast i dem, som hyppigst spiste takeaway-mad. Samtidig så forskerne en negativ effekt på tarmenes bakterieliv.

02. oktober 2025
Læsetid: 2 minutter
Takeaway-mad i plastemballage står stablet på en disk
Studerende med højt plastikindtag havde i en ny undersøgelse flere bakterier forbundet med inflammation og sygdom, mens de bakterier, der normalt styrker tarmens sundhed, var reduceret. Foto: Colourbox

En ny kinesisk undersøgelse viser, at mad i plastemballage og drikke fra plastflasker potentielt kan efterlade mikroplast i tarmene og samtidig forstyrre bakterielivet i dem.

Ifølge branchemediet Food & Wine, der omtaler studiet, analyserede forskere fra Shanxi Medical University 24 universitetsstuderendes kostvaner og afføringsprøver for at se, hvordan engangsplastik påvirker kroppen. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Environmental Pollution.

De studerende blev udvalgt, fordi de er særligt udsatte for plastemballage, da de hyppigt spiser takeaway-mad. Ifølge baggrundsdata kan personer, der spiser takeaway fire til syv gange om ugen, indtage mellem 12 og 203 plastpartikler gennem emballagen alene.

I undersøgelsen fandt forskerne mellem 170 og 270 mikro- og nanoplastpartikler i gennemsnit pr. 100 gram afføring – primært PET-plast, som bruges i sodavands- og vandflasker. De studerende, der spiste mad indpakket i plast mindst tre gange dagligt, havde markant højere niveauer af plast i kroppen end dem, der sjældnere spiste mad i plastemballage.

Men det var ikke kun plastmængderne, der bekymrede forskerne. Dna-analyser viste også ændringer i tarmbakterierne: Studerende med højt plastikindtag havde flere bakterier forbundet med inflammation og sygdom, mens de bakterier, der normalt styrker tarmens sundhed, var reduceret.

Studiet var med en relativt lille gruppe og kan ikke bevise en direkte årsagssammenhæng, men forskerne mener, at det peger på behovet for både yderligere forskning og politiske indsatser mod engangsplast.