Reduceret jordbearbejdning i økologi: Så langt er vi

Af: Niels-Kristian E. Knudsen og Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark

No Till, pløjefri dyrkning, reduceret jordbearbejdning eller Conservation Agriculture (CA) - kært barn har mange navne. Uanset navn har dyrkning med ingen eller begrænset jordbearbejdning fået et stadigt større fokus. Den største udfordring er ukrudtsbekæmpelsen. Blandt konventionelle landmænd hjælpes systemerne godt på vej af glyphosat. Økologer har ikke et tilsvarende nemt og effektivt biologisk alternativ til ploven, når der skal laves såbed og bekæmpes ukrudt. Under økologiske forhold er det derfor mere realistisk at tale om Low Till end om No Till.

Perspektiverne er interessante. Ideelt set vil man kunne opnå bedre vandforsyning, færre ukrudtsproblemer, bedre jordstruktur, mindre klimabelastning og mere farbare marker, hvis systemet kunne overføres til det økologiske jordbrug. Alle disse forhold vil kunne afføde både højere udbytter pga. bedre vækst samt færre omkostninger til ukrudts- og jordbearbejdning.

Det, økologer indtil videre har afprøvet både i Danmark og i udlandet, er at etablere en efterafgrøde, som tromles ned inden såning af hovedafgrøden.

Den nedtromlede afgrøde dækker af for ukrudt, og hovedafgrøden sås i denne med skiveskær. Disse forsøg har dog givet svingende resultater. Gengroning fra den nedtromlede afgrøde er et problem, og såningen af den primære afgrøde bliver ofte for sen, da efterafgrøden skal være på strækningsstadiet, før tromlingen har den ønskede effekt.

Såkaldt fladekompostering, hvor man med en fræser med højt omdrejningstal samt hjul, der styrer dybden, skærer (efter)afgrøden af mellem top og rod, er afprøvet med vekslende held. Udvikling af maskineri og afhængighed af vejret er de største udfordringer.

Maskiner, der kan spule eller skære en sårille i plantedækket afprøves også. Om det er hensigtsmæssigt at anvende vand på den måde omkring såsæden skal undersøges, men det er nok tvivlsomt.

En omlægning fra pløjning til mindre intensiv bearbejdning af jorden kræver nødvendigvis andre redskaber. De maskiner og redskaber, der er nævnt i det følgende, findes på markedet, men nye vil givet blive udviklet, i takt med at No eller Low Till-praksis breder sig.

• Knivtromlen er udviklet til at destruere majsstubbe, men kan i denne forbindelse sammenlignes med den tidligere beskrevne afgrøde­tromle. Hastighed er afgørende for et godt resultatet, og maskinen har stor kapacitet. Knivtromlen har stort set ingen jord­bearbejdende effekt.

• Skrælploven var tidligere meget anvendt, men forsvandt op gennem 1990'erne. Der er dog nye plove på markedet med en furebredde på omkring ti tommer, der gør det muligt at arbejde i otte til ti cm's dybde. Skrælpløjning bibeholder mange af fordelene ved almindelig pløjning. Den mindre arbejdsdybde bevirker, at man med eksisterende traktor kan trække en skrælplov med større arbejdsbredde.

• Harvning er mindre indgribende, fordi arbejdsdybden er mindre. En afledt effekt kan være jævnere marker uden sammenpløjninger samt en større kapacitet end ved pløjning. Arbejdsdybden kan styres ret præcist, hvis harven er udstyret med pakvalse i fuld arbejdsbredde. Alt efter ukrudtstryk er det formentlig muligt at erstatte ploven med en gåsefods- og vingeskærsharve i op til 50-75 pct. af årene/markerne.

• Rotorharver og andre PTO-drevne redskaber er ikke velsete, da de bearbejder jorden hårdt og meget let kan pakke. Når de alligevel nævnes her, er det fordi arbejdsdybden kan reduceres betragteligt ift. pløjning. Fx har knivfræsning stor effekt på visse typer rodukrudt, og derudover vil man med dybdehjul kunne arbejde mere overfladisk.

• Rækkedyrkning er interessant i et Low Till-system, da man teoretisk set vil kunne nøjes med at bearbejde jorden i den stribe, hvor afgrøden sås. Maskiner hertil er stadig på forsøgsstadiet.