"Vi er nødt til at se på både produktionen og forbruget af mad. Vi er nødt til at gøre alt"

Da Aarhus Universitets klimakonference efter godt seks timer var ved at nå vejs ende, rejste professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet (AU) sig fra sin plads på forreste række og bad ordstyren om mikrofonen.

”Jeg synes ikke, at I tænker ud af boksen,” sagde han og så op mod panelet, der bestod af aktører fra landbruget, detailbranchen og tænketanke.

Man kunne ane en snert af frustration i hans ellers diplomatiske tone:

”Noget af det, som Peter (Peter Lund, professor på AU, red.) og jeg sagde i formiddag, var, at vi ikke kommer i mål, medmindre vi begynder at tænke i arealer, og hvordan vi får optaget CO₂. Der er endda mulighed for at tjene penge på det. Hvorfor er det, at man i dansk landbrug ikke melder sig på banen og siger, at man kan levere på det her område? Der er masser af muligheder, der skal bare tænkes lidt ud af boksen.”

Jørgen E. Olesen og den omtalte kollega Peter Lund, professor ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, var blandt en række oplægsholdere, der i løbet af dagen over for ca. 100 tilhørere havde bidraget til konferencens tema om, hvad forbrugernes, virksomhedernes og dansk landbrugs rolle er i en fremtidig, klimavenlig produktion.

Paneldeltagerne lod da ellers til at anerkende problemet med klimaændringerne, og forskellige løsningsmodeller blev nævnt; eksempelvis Økologisk Landsforenings forslag om klimaregnskaber på bedrifterne, og målsætninger såsom Arlas og Danish Crowns mål om CO₂-neutralitet i 2050.

Omvendt blev det påpeget, at Danmark stadig importerer masser af soja fra Sydamerika, hvor regnskoven fældes. At danskernes forbrug gør os til nogle af de mest klimabelastende borgere i verden. Og Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup, opponerede imod at sænke kødproduktionen i Danmark; vi er nemlig blandt de mest effektive og dermed mest klimavenlige på dét område, påpegede han.

Tilbudsavisen er fyldt med kød

For nogle af tilhørerne var der tilsyneladende for lange udsigter og få for drastiske tiltag på området.

”Vi er nødt til at se et paradigmeskifte. Hvordan har I tænkt jer at gennemføre det?” lød det fra én.

En anden spurgte Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard, hvad der skulle til for, at Arla ville begynde at producere havremælk i stedet for mælk fra køer. Formanden svarede, at Arla for nylig har lanceret en mælk tilsat havredrik. 

En tredje rejste sig henvendt til Coops CSR-chef, Thomas Roland, og gennemgik ugens tilbudsavis fra SuperBrugsen, hvor der var massevis af tilbud på kød, der bredte sig over flere sider, og næsten ingen på frugt og grønt.

”I må gerne slå på mig over, at tilbudsavisen er fyldt med kød, for vi gør heldigvis meget andet på andre områder,” svarede Thomas Roland og nævnte som eksempel den klimavenlige kostpyramide, som Coop fik udarbejdet i 2010.

”Det gælder om at finde en balance, hvor man ikke peger fingre ad hinanden, men inspirerer og motiverer,” tilføjede han og afviste, at kæden fjerner kød fra tilbudsavisen foreløbig - for så går kunderne bare over til konkurrenten.

Ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er der nødt til at ske en gennemgribende ændring i vores madkultur for at ændre på vanerne. Tidligere på dagen havde Jessica A. Witzel, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på AU, forklaret, at selvom forbrugerne ikke alene kan ændre situationen, kan de skubbe markedet i en ny retning.

Per Kølster pointerede desuden, at dansk landbrug ikke nødvendigvis lade sig styre af et verdensmarked, der efterspørger mere kød. Han ønsker i stedet, at antallet af husdyr sænkes, og kødkvaliteten højnes, samt at der på en enkelte bedrift indføres et CO2-loft, som løbende sænkes. Desuden bør der sættes et klart klimamål for Danmark i 2030 og ikke først i 2050, som regeringen har gjort.

”Hvis ikke budgettet bliver fulgt fra start, bliver det svært at indhente. Den æra, vi står over for, skal være mere biologisk og økologisk. Det er bare med at komme i arbejdstøjet,” tilføjede han og påpegede, at ministerierne også er nødt til at arbejde tættere sammen på klimaområdet.

Udbytter og næringsindholdet vil falde

Det var professor i populationsøkologi Tim Benton fra University of Leeds, der indledte dagen med en noget dyster fortælling om, hvad der er i vente med klimaforandringerne.

”Vi er på vej mod en opvarmning på mellem 3,5 og 4 grader celsius. Havet vil blive plus 3 grader varmere, og landarealerne mellem 4 og 11 grader varmere,” sagde han og pegede på et verdenskort bag sig, der viste de regionale temperaturforskelle.

”Klimaforandringer påvirker landbruget på mange, mange måder,” fastslog Tim Benton, der er medforfatter på rapporten ’Special Report on Land, Food and Climate’ fra FN’s klimapanel, IPCC;

”Udbytterne vil sandsynligvis falde, og det samme vil næringsværdien i afgrøderne.”

Flere studier har netop vist, at selvom en øget CO₂-koncentration kan gavne plantevæksten, hæmmer den indholdet af protein og hæver indholdet af sukker.

Også plantesygdomme og skadedyr vil blive mere problematiske i et ændret klima, og det vil være nødvendigt for landmændene at satse på flere forskellige afgrøder, så de har noget af falde tilbage på, hvis én afgrøde svigter, forklarede han.

Tim Benton slog desuden fast, at vi ikke har problemer med at producere tilstrækkeligt med mad til klodens befolkningen, da vi i forvejen producerer kalorier nok til langt flere end verdensbefolkningen. Problemet er, at det er den forkerte mad, der dyrkes:

”Den eneste måde at opfylde Paris-aftalen på er at ændre vores kostvaner. Landbruget producerer ikke mad, der sørger for, at vi er velernærede. Der produceres alt for lidt grøn og alt for meget fedt og sukker.”

Han pegede på, at vegetarisk og vegansk kost er to-tre gange så virksomt i at afhjælpe problemet som andre kostvaner:

”Vi er nødt til at ændre fødevaresystemet (for at opnå CO2-neutralitet, red.). Gør vi ikke det er det umuligt at forestille sig konsekvenserne.”

"Vi er nødt til at gøre alt"

Da Jørgen E. Olesen indtog scenen efter Tim Bentons oplæg, blev behovet for en gennemgribende ændring af systemet gentaget.

”Vi er nødt til at gøre alt. Flere nyere studier har undersøgt, hvad vi skal gøre for at tackle klimaforandringerne, og alle studierne viser entydigt, at vi skal gøre alt. Vi skal arbejde med teknologien i landbruget, vi skal reducere madspild, vi skal ændre vores kost,” fastslog Jørgen E. Olesen, der forklarede, at klimaforandringerne vil øge varigheden af tørker, og at vejrekstremer vil udfordre de fleste landbrugssystemer og gøre klimavenlige tiltag til en større udfordring.

Ja, som om udfordringen ikke er stor nok i forvejen, bliver den faktisk større, i takt med at kloden opvarmes yderligere. Kulstof, der bindes i jorden, bliver langsomt frigivet til atmosfæren igen – men varmen betyder, at denne proces vil gå stærkere, så kulstoffet lagres i kortere tid.

Kulstofbinding, udtagelse af lavbundsjorde, 100 pct. grøn energi, færre husdyr og biomasse samt biogas fra organisk affald er nogle af de værktøjer, som Jørgen E. Olesen mener kan reducere landbrugets klimabelastning.

En anden mulighed, der kan hjælpe landbruget mod en mere klimavenlig produktion, er at justere i foderet til drøvtyggerne, da det kan reducere metangsudledningen – men der er også potentielle ulemper, fortalte Peter Lund, som har forsket i netop dette.

Budskabet om, at ”vi er nødt til at gøre alt”, var i det hele taget gennemgående dagen igennem.

”Fokus på fødevarer og klimaet er strengt nødvendigt, og vi er nødt til at se på både produktionen og forbruget af mad. Og vi er nødt til at gøre alt,” sagde Marie Trydeman Knudsen, der er forsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Hun mindede om, at man i jagten på klimaforbedringer ikke glemmer at værne om biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden