Vi fik en historisk landbrugsaftale

Den 4. oktober blev der indgået en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug alias landbrugsaftalen.

Det blev og er en historisk aftale. Det er min dom. Jeg ser den som historisk, fordi den indeholder bindende reduktionsmål for landbruget; etablering af en plantefond, som skal hjælpe en plantesatsning i gang inklusiv en forventning om, at mindst halvdelen af fondens midler skal gå til økologiprojekter samt et mål om fordobling af økologi. Denne gang ikke kun forankret i regeringen og dens støttepartier, men med aftalen forankret på alle folketingets partier.

Dertil kommer udsigten til, at 100.000 ha landbrugsjord skal lægges ud til natur og alt efter forholdene vådgøres. De fire forhold i kombination har potentiale til at skabe et nyt afsæt for det danske landbrug med meget større vægt på at producere føde frem for foder.

Forventningerne til politikerne, op til at de skulle lande aftalen, har været meget store og ventet med utålmodighed, også fra os i Økologisk Landsforening.

Politikerne skulle ikke blot indgå en aftale, der sikrer, at landbruget tager sit ansvar for, at Danmark lever op til sin egen klimalov, og Danmark leverer på Paris-aftalen, så vi holder den globale temperaturstigning i 2100 på 1,5 grader. Den skulle også skabe grundlaget for udvikling af et bæredygtigt landbrugssystem. Dermed handler det om det hele og ikke kun om klima.

Fra flere sider herunder også fra Den Grønne Studenterbevægelse og Klimabevægelsen, som er den opvoksende generations stærkeste grønne stemme, bliver der hamret på, at der er for meget fremtidsmusik og for lidt handling her og nu.

Forståelig kritik, men jeg må dog fremhæve, at fordobling af økologien er oplistet under udviklingsmuligheder. Vi ved sørme godt, hvordan vi bedriver økologisk landbrug. Så det er ikke alt i udviklingssporet, der er usikkert og først skal opfindes. Og når vi ser på investeringerne i udviklingssporet, så er det bedriftsregnskaber, plantefond og pyrolyse, der er de største enkeltposter. Disse initiativer leder ikke hen til, at vi skal opretholde en stor husdyrsektor.

Vi har fra Økologisk Landsforenings side lagt vægt på, at der skal indføres bedriftsregnskaber. Ikke bare som et gødningsregnskab, som vi kender det i dag, men også som et klimaregnskab, der kombineres med en dokumentation på bedriftens indretning og drift i forhold til at give plads til natur og biodiversitet.

Bedriftsregnskabet kan med fordel kombineres med landbrugsstøttesystemet. Det er vejen frem, hvis vi skal have mulighed for at gøre de mest belastende produkter til de dyreste.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at der kommer en plantesatsning, der kan matche den strategiske investering, der er foregået i husdyrproduktionen.

Det er en del af at fremme omlægning til et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem. Og det er samtidigt en del af at lægge landbruget om til økologi, da planter vil fylde meget mere på tallerkenen, hvis økologi skal brødføde verdensbefolkningen.

Jeg har ikke forudsætningerne til at gøre mig til dommer over pyrolysens fortræffeligheder og eventuelle problemer i forhold til bæredygtighed. Men teknologien kan potentielt indtage en vigtig rolle i et by-land-kredsløb og kan dermed potentielt spille en stor rolle for et bæredygtigt landbrug med stor fokus på produktion af planter til føde.

Så det er helt rigtigt, at man kunne have indført direkte husdyrkvoter med aftalen. Så havde aftalen talt sit eget tydelige og eksplicitte sprog, og færre reduktioner havde stået på udviklingssporet. Men jeg tillader mig at mene, at aftalen bringer os samme sted hen.

Med investering i planter, økologi, pyrolyse, udtagning af 100.000 ha landbrugsjord til natur, introduktion af bedriftsregnskaber og bindende reduktionsmål, er der både midler, incitamenter og tvang og udsigt til en reduktion af den samlede danske husdyrproduktion.

Det blev en historisk aftale, der sætter en ny retning i landbruget, hvor der ikke kun skal leveres på klima, men på bæredygtighed.