Rige lande kan fjerne over 60 pct. af landbrugets udledninger, hvis de skærer ned på kødet

Fødevaresystemet står for op mod en tredjedel af menneskets udledninger af drivhusgasser, primært pga. udledningen fra den animalske produktion. Ikke nok med at den gennemsnitligt udleder op mod 50 gange mere end en plantebaseret produktion, så fylder den også godt 80 pct. af landbrugsarealet.

Der er derfor store gevinster at hente for klimaet og naturen ved at sænke kødforbruget, og et nyt studie sætter nu tal på, hvad der konkret er at hente i reduktioner og frigjorte arealer, hvis indbyggerne i 54 af verdens højindkomstlande fulgte EAT Lancet-kostrådene om at spise mere grønt og mindre kød.

Ifølge studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Food, vil den klimavenlige kost frigøre et areal, der lidt større end hele EU. Det giver mere plads til naturen, der samtidig vil kunne opsuge så meget CO₂ fra atmosfæren, at det potentielt kan få landene i mål med den del af Paris-aftalen, der handler om, hvor meget CO₂, højindkomstlandene er nødt til at fjerne for at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader.

Forskerne har beregnet, at det frigjorte areal i 2100 vil have suget i omegnen af 100 gigaton CO₂ ud af atmosfæren svarende til ca. 14 års udledninger fra landbruget.

Kostændringen vil godt nok betyde en stigning i produktionen af planteproteiner, men eftersom den plantebaserede produktion er mere klimavenlig og arealmæssigt fylder langt mindre, er der tale om en betydelig nettogevinst for klimaet: Den nedskalerede animalske produktion vil reducere udledningen fra landbruget i de 54 lande med 61,5 pct.

"Det er måske en af de største muligheder for miljøets sundhed overhovedet. En hurtig kostændring kan virkelig hjælpe samfundet med at holde sig inden for de miljømæssige grænser," siger hovedforfatter Zhongxiao Sun fra China Agricultural University i en pressemeddelelse.

Medforfatter på studiet Paul Behrens fra Leiden University peger på, at det ikke kun er en "fantastisk mulighed" for at modkæmpe klimaforandringerne:

"Det vil også få massive fordele med hensyn til vandkvaliteten, biodiversiteten, luftforurening og adgangen til naturen, for bare at nævne et par eksempler. Der er hundredvis af studier, som viser, hvor vigtigt det er for vores sundhed at være i naturen, og disse ændringer vil åbne for store arealer med rewilding tæt på, hvor folk bor," siger Paul Behrens.

Indret landbrugsstøtten efter bæredygtighed

Han mener, at måden, som landbrugsstøtten er indrettet på, har stor betydning, hvis det skal blive mere miljø- og klimavenligt.

"Det er vigtigt, at vi målretter landbrugsstøtten til landmænd, der værner om biodiversiteten og lagrer kulstof. Vi er nødt til at passe på landbrugsmiljøet for at sikre dette, så overgangen bliver retfærdig," siger Paul Behrens og pointerer, at selv hvis bare halvdelen af borgerne i de rigere regioner halverer deres indtag af animalske produkter, vil det være til stor gavn for miljøet og folkesundheden.

Matthew Hayek, der er adjunkt på institut for miljøstudier ved New York University - Arts and Science, men ikke bidrog til studiet, mener også, at man fra politisk side kan gøre noget for at få folk til at spise mere bæredygtigt. Eftersom befolkninger i industrialiserede lande spiser langt mere kød og flere mejeriprodukter end gennemsnittet af verdensbefolkningen, er det ifølge ham vigtigt at få reduceret udledningerne fra disse landes fødevareforbrug.

Således står animalske produkter for 70 pct. af fødevaresystemets klimagasser i højindkomstlande, mens de kun udgør 22 pct. i udledningerne fra fødevarer i lav- og mellemindkomstlande.

"For forbrugere, der har rigeligt med valgmuligheder, når det kommer til mad, spiller deres valg en væsentlig rolle i at bidrage til vores klimamål. Vores politikker bør afspejle dette ved at gøre sunde og bæredygtige fødevarevalg mere udbredte, nemmere og billigere," siger Matthew Hayek til CarbonBrief.