Verden bruger næsten 12 billioner kr. om året på at støtte aktiviteter, der ødelægger kloden

Verden bruger ca. 2 pct. af sin BNP på at give tilskud og indirekte støtte til aktiviteter, der forurener, øger uligheden, rydder natur og modarbejder Parisaftalen. Den sektor, der modtager mest støtte årligt, er energisektoren (4,2 billioner kr.) skarpt efterfulgt af landbruget, som får 3,4 billioner kr. Altså 3.400.000.000.000 kr.

Det viser en ny rapport fra Business for Nature, der er en global sammenslutning af flere end 70 partnere, heriblandt IUCN, World Economic Forum, University of Cambridge og WWF Verdensnaturfonden samt forskellige typer af virksomheder.

Af eksempler på landbrugsstøtte nævner forfatterne bl.a. fritagelsen for kvælstofafgift, rabat på ejendomsskatten samt tilskud til markedsføring. Herudover er der også EU's hektarstøtte og refusion af energiafgifter for landbrug.

Konsekvenserne for omgivelserne er jorderosion, vandforurening, rydning af naturområder, koncentration af afgrøder med lav genetisk diversitet, privatisering af landområder og prioritering af at dyrke salgsafgrøder som for eksempel kaffe, te og bomuld, frem for mad til mennesker.

"Naturen forfalder med alarmerende hast, og vi har aldrig levet på en klode med så lav biodiversitet. Mindst 1,8 billioner dollars (11,8 billioner kr., red.) finansierer ødelæggelsen af vores natur og ændringen af vores klima, samtidig med at det skaber store risici for de virksomheder, der modtager støtten. Alt i mens vi stadig ikke har opfyldt Paris-aftalens klima-finansieringsmål på 100 milliarder dollars (744 mia. kr.) om året. Skadelige tilskud skal i stedet målrettes tiltag, der beskytter klimaet og naturen frem for at finansiere vores egen undergang," siger Christiana Figueres, der som daværende klimachef for FN stod i spidsen for forhandlingerne af Paris-aftalen i 2015.

Mange aftaler er frivillige

Forfatterne nævner desuden, at selvom der de senere år er kommet mere fokus på de miljøskadelige tilskud, og at kravene til landbruget er blevet skærpet, er meget baseret på frivillige aftaler, mens bindende aftaler i alle former for brancher typisk har krævet årtiers forhandlinger.

I stedet bør samfundet ifølge rapporten kanalisere pengene over i tiltag, som styrker lokalsamfundene, genetablerer naturen og øger biodiversiteten. Ved at fjerne visse subsidier kan der samtidig frigøres midler, der kan finansiere en styrket natur- og klimaindsats.

"Denne rapport er ekstremt vigtig. At ændre incitamenter og tilskud, som skader biodiversiteten, er afgørende at få ændret i dette årti for at vende tabet af biodiversitet. Jeg tror virkelig på, at denne rettidige rapport vil hjælpe med at skabe det påkrævede politiske momentum og bidrage til globale rammevilkår for biodiversiteten," siger Elizabeth Mrema, generalsekretær for Convention on Biological Diversity - en international biodiversitetskonvention underskrevet af knap 200 lande i 1992 og 1993, og som er medarrangør på det forestående topmøde i Geneve, Schweiz, om biodiversitet.

FN-rapport nåede lignende konklusion

Konklusionerne er i tråd med, hvad en FN-rapport sidste år nåede frem til: At 90 pct. af landbrugsstøtten (her estimeret til at udgøre 3,5 billioner kr.) gik til at understøtte natur- og klimaskadelige aktiviteter. Rapporten anbefalede at reducere støtten til kød- og mejeriindustrien i rige lande og sænke tilskuddene til kunstgødning og pesticider i lavindkomstlande.

Ved at målrette støtten til samfundsgavnlige aktiviteter kan man afhjælpe fattigdom og sult, styrke folkesundheden, gavne klimaet og genetablere natur, lød det i rapporten.

Landbrugsstøtten i EU var et af de centrale punkter i den nye 'Farm to Fork'-strategi og landbrugsreformen (CAP'en), der blev vedtaget sidste år. Målet med den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik er at gøre landbruget mere bæredygtigt ved at ændre på støtten, så den i højere grad netop går til tiltag, der gavner naturen, klimaet og dyrevelfærden.

Aftalen har dog også fået kritik for ikke at være ambitiøs nok - bl.a. kaldte organisationen BirdLife International CAP'en for en massefinansiering af naturødelæggelse.