Ved at fjerne moms på grønt og øge den på kød kan vi spare 170.000 menneskeliv om året

Der er flere fordele at hente ved at gøre frugt og grønt billigere og kød og mejerivarer dyrere.

Et nyt studie med bidrag fra forskere ved Københavns Universitet viser, at fjerner man momsen på frugt og grønt og hæver den på animalske fødevarer, kan vi årligt undgå tusindvis af dødsfald i Europa, mindske klimaaftrykket og samtidig spare milliarder af kroner. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

”Hvis de europæiske lande skruer op for momsen på kød og mejerivarer og samtidig fjerner momsen på frugt og grønt, vil det rykke så meget på folks forbrug, at man kan undgå cirka 170.000 dødsfald i Europa hvert år, viser vores estimater. Samtidig vil det ændrede forbrugsmønster mindske fødevareområdets klima- og miljøaftryk med fem-seks pct. i gennemsnit,” siger professor og medforfatter Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

“Vil vi gøre noget ved specifikke samfundsproblemer som klimaaftryk og sundhed, kan det at skrue på momssatserne være en relativt simpel vej, som formentlig udløser færre politiske slagsmål end at indføre nye skatter. Effekten af en specifik skat som fx en CO₂-skat ville nok ramme mere præcist, men det skal vejes op mod, hvad der politisk er realistisk,” tilføjer han.

Sænker efterspørgsel med 9 pct.

Størstedelen af de europæiske lande har i dag differentieret moms på fødevarer - modsat bl.a. Danmark, som har 25 pct. moms på alle typer varer. Forskerne har beregnet, hvilke effekter det ville have, hvis hvert enkelt land i Europa fastsatte momsen på kød og mejerivarer til den højeste momssats, som landet i forvejen har, mens momsen på grønt blev fjernet. For de fleste af landene ville det betyde, at momsen på kød og mejerivarer stiger.  

Beregningerne viser, at overordnet ville ændringerne sænke efterspørgslen på kød og mejerivarer med gennemsnitligt ni pct., mens efterspørgslen på frugt og grønt ville stige med otte pct. Efterspørgslen på kød ville falde mest i Storbritannien, Belgien og Polen, og salget af frugt og grønt ville stige mest i Danmark og Estland.

Det vil resultere i en sundere livsstil, hvilket betyder, at der vil være 54 pct. færre tilfælde af hjertesygdomme, 28 pct. færre kræfttilfælde, 15 pct. færre slagtilfælde samt et lavere antal tilfælde af type 2-diabetes og luftvejssygdomme.

Det lavere forbrug af animalske varer, vil føre til en lavere drivhusgasudledning, frigøre arealer, mindske forbruget af ferskvand og udledningen af næringsstoffer til vandmiljøer.

Og de samfundsgavnlige effekter af et reformeret momssystem er tydelige, pointerer medforfatter og postdoc Clara G. Bouyssou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi:

”Studiet viser, at der er klare gevinster at hente for de fleste lande i Europa både målt på sundhed og klima, men også økonomiske gevinster i form af sparede sundheds- og miljøomkostninger og for mange af landene et øget momsprovenu. Og EU har givet medlemslandene større frihed til netop at differentiere moms på varer i miljøøjemed. Så der er masser af ræson i at bruge momssatserne som et instrument til at ændre vores kostvaner.”

Lavere omkostninger

Ser man på hele Europa med de økonomiske briller på, vil de ændrede momssatser og sundere vaner tilmed være en økonomisk gevinst, da sundhedsomkostningerne vil blive nedbragt med 26 mia. dollars, 185 mia. kr., og klimarelaterede omkostninger med 12 mia. dollars, 85 mia. kr.

Fortsætter vi ad det nuværende spor uden at ændre kostvaner, ser vi ind i sundhedsudgifter, der i 2030 forventes at nå ca. 9,3 billioner kr., og klimarelaterede omkostninger på ca. 12,1 billioner. kr. på globalt plan.

Flere lande vil også tjene penge på de ændrede momssatser, da en øgning på de animalske varer vil mere end kompensere på, at den fjernes på grønt. I Danmarks tilfælde vil der dog være tale om et nettotab af momsprovenu.

Studiet er udført af Marco Springmann og Eugenia Dinivitzer fra University of Oxford, Storbritannien; Florian Freund fra Johann Heinrich von Thünen-Institut, Tyskland samt Jørgen Dejgård Jensen og Clara G. Bouyssou fra Københavns Universitet.