Forbrugerrådet Tænk: Læg klimakrav ind i Ø-mærket

Begræns brugen af klimakompensation og -kreditter og fokuser i stedet på reelle reduktioner i din egen produktion. Undgå brug af ord som 'klimaneutral', 'CO₂-neutral' og diffuse begreber som 'klimakontrolleret' og 'bæredygtig'.

Sådan lød budskabet fra Camilla Udsen, seniorrådgiver for Forbrugerrådet Tænk, da hun holdt oplæg om greenwashing på årets økologikongres.

"Ingen fødevarer er klimaneutrale," sagde hun og henviste til en nylig undersøgelse, som forbrugerrådet har fået gennemført, der viser, at tre ud af fire danske forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimabelastning.

Forbrugerrådet Tænk arbejder allerede nu for at få en klimamærkning på fødevarer, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne klimaaftrykket fra fødevarer på tværs af kategorier. Samtidig mener det, at der bør indbygges klimakriterier i det eksisterende røde Ø-mærke.

Camilla Udsen erkender dog, at det er et omfattende arbejde, der skal løses på EU-niveau, hvilket erfaringsmæssigt tager adskillige år.

Netop et økologisk produkt - Arlas økologiske mælk - blev nævnt som et eksempel på, hvad Forbrugerrådet Tænk betegner som greenwashing.

"I har jo gjort et forsøg på at forklare, men det er de store bogstaver, der er fremhævet, og det er faktisk ret svært at se den anden tekst. I skulle hellere have kaldt den 'klimakompenseret mælk'," sagde Camilla Udsen og så over på en af de andre oplægsholdere; Arlas kategoridirektør Anne Kjeldsen, mens hun viste et billede af Arla-mælken, der med store bogstaver bærer teksten 'CO₂e neutral' og med noget mindre skrift lyder 'kompenseret med klimakreditter'.

"Vi har overhovedet ingen ambitioner om at forvirre forbrugerne, men vi har selvfølgelig en interesse i at kommunikere til forbrugerne, hvad vi laver," svarede Anne Kjeldsen.

"Vi tilstræber at have maksimal åbenhed. Alt, hvad vi har af beregninger, ligger tilgængeligt på vores hjemmeside, og vi er åbne for at ændre noget, hvis nogle fortæller os, hvad der kan gøres bedre," fortsatte hun og tilføjede, at Arla har fået medhold af Fødevarestyrelsen, efter der blev klaget over, at mælkebudskabet var vildledende.

Stop med at markedsføre små reduktioner

Det er ikke kun Arla, der kan have svært ved at navigere i klimakommunikationens verden. Der er et stigende antal forbrugerklager om greenwashing, og emnet er kommet så meget op i tiden, at et hold eksperter sidste år forfattede en rapport om retvisende klimakommunikation.

En af forfatterne bag - Klaus Sall - deltog også i debatten og sagde, at virksomheder skal stoppe med at markedsføre beskedne klimareduktioner; de kan nævnes på virksomhedens hjemmeside, men bør ikke være grundlag for selvstændig promovering. I stedet bør kun "væsentlige" klimareduktioner markedsføres, mener han:

"Så kan man spørge, 'hvad er væsentlige reduktioner?' At reducere 15 pct. på emballage, der fylder 5 pct. i et produkts samlede klimaaftryk opfylder ikke væsentlighedskriteriet," sagde han og fortsatte:

"At vælge de rigtige klimaprojekter er i sig selv en videnskab, men sørg for at have dokumentationen på plads og kom i gang med at reducere udledningen fra virksomhedens egne aktiviteter."

Frustrerede producenter

Både Bertel Hestbjerg, økologisk svineproducent, og Jens Krogh, økologisk mælkeproducent, udtrykte frustration over ikke at kunne markedsføre grønne tiltag uden at risikere at blive mødt med kritik for greenwashing.

Sidstnævnte kom selv i vælten, da han lancerede en mælk fra sin 'klimaneutrale' gård. Mælken endte med at blive trukket tilbage, da bl.a. tænketanken Concito kritiserede, at markedsføringen kunne få forbrugerne til at tro, at mælken i sig selv var klimaneutral.

"Vi har brug for at få lov til at vise de handlinger, der sker. Vi er i et vakuum, hvor der sker rigtig, rigtig meget. Der er meget fokus på, hvordan vi kan rykke os, og vi har rigtig svært ved at fortælle den historie på en måde, som andre synes er okay," sagde Jens Krogh, som også tror, at en løsning kan være at indarbejde klimakriterierne i det røde Ø-mærke frem for at lancere et nyt.

Bertel Hestbjerg er enig:

"Jeg vil være fortaler for, at det arbejdes ind i Ø-mærket. Vi er nødt til at have en mærkning, der er tillid til," sagde han.

Tænk over næringsværdien

Anne Kjeldsen kom dog med den indvending, at man er nødt til også at få de konventionelle landmænd med, og de vil ikke få gavn af, at der indarbejdes klimakrav i Ø-mærket. Derudover er det nødvendigt at have med i beregningerne, hvilken næringsværdi fødevarerne indeholder, da nogle mere klimatunge varer også kan indeholde mere næring end klimavenlige produkter.

"Jeg anerkender frustrationen. Ét er klima - noget andet er ernæring, og det er centralt, at det tages med i betragtningen. Vi har behov for at værdisætte, hvad vi gør på gårdene, og vi har behov for at vise forbrugerne, at de valg de træffer, er anderledes," sagde hun.

Thomas Roland, CSR-chef for Coop, udtrykte ligeledes forståelse for frustrationen, men tvivler på, at et mærke vil gøre forbruget tilstrækkeligt klimavenligt.

"Jeg deler al den frustration, der er i rummet. Alle producenter vil gerne belønnes for at gøre noget ekstra, men jeg tror ikke, at en mærkning er den rigtige måde, for forskellen for kunderne vil være så forsvindende lille. Skal vi have klimaaftrykket ned, så skal vi skubbe forbruget fra det animalske over til det mere plantebaserede, og det kan et mærke ikke hjælpe med. Så står man tilbage med spørgsmålet om, hvordan man kan anprise ens ekstra indsats? Det kan eksempelvis skrives på varens emballage. Oksekød vil - uanset hvad man gør - have et højt aftryk, men derfor kan man godt gøre noget fantastisk på bedriften."