Staten bruger 100 millioner på at spærre gift fra landbrugets sprøjtemidler inde

En 750 meter lang jernvæg skal nu forhindre giftige rester fra Cheminovas produktion af sprøjtegifte til landbruget i at sive ud i naturen på Harboøre Tange.

07. august 2026
Læsetid: 3 minutter
Staten kæmper stdig med at begrænse skaderne efter omfattende forurening fra Cheminova på Harboøre Tange. Virksomheden producerer stadig sprøjtegifte - heribland midler, der er forbudt at bruge i EU. Foto: Uffe Bregendahl

Region Midtjylland er gået i gang med at indkapsle den stærkt forurenede fabriksgrund, hvor Cheminova fremstillede pesticider fra 1953 til 1962. Arbejdet udføres af Arkil A/S og ventes afsluttet i oktober. Staten finansierer projektet med op til 100 millioner kroner.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Bag den omfattende forurening ligger især produktionen af pesticider til landbruget.

På fabrikken blev der bl.a. produceret insektgiften Parathion – kendt som Bladan – samt kviksølvholdige bejdsemidler. Begge typer sprøjtegifte har efterladt en arv af giftstoffer, som fortsat udgør en risiko for miljøet mere end 60 år efter, at produktionen på grunden ophørte.

Her og nu handler det om at få en sikker og holdbar inddæmning af forureningen, mens vi arbejder videre med en langsigtet løsning

— Per Møller Jensen (S), formand for Udvalget for Regional Udvikling, Region Midtjylland

Cheminova i 1955 mens forureningen stod på. Her ses fabrikkens udløb i Nissum Fjord og med Vesterhavet og Harboøre i baggrunden
Cheminova i 1955 mens forureningen stod på. Her ses fabrikkens udløb i Nissum Fjord og med Vesterhavet og Harboøre i baggrunden. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek

En af Danmarks mest alvorlige jordforureninger

Cheminovas gamle fabriksgrund regnes i dag for en af Danmarks ti mest alvorlige jordforureninger. Ud over kviksølv findes der store mængder pesticidrester i jorden, og myndighederne vurderer, at forureningen kan sprede sig til det omkringliggende vandmiljø, hvis den ikke holdes tilbage.

Løsningen bliver nu en 750 meter lang spunsvæg af stål, som presses 13-15 meter ned i undergrunden og omslutter den mest forurenede del af fabriksområdet.

"Med indkapslingen af forureningen på den gamle fabriksgrund får vi en solid og sikker kontrol med, at kemikalier ikke spreder sig til omgivelserne. Samtidig tager vi et vigtigt skridt på vejen mod en egentlig oprensning af grunden," siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).

Problemet indkapsles

Region Midtjylland understreger, at spunsvæggen ikke fjerner forureningen. Den skal alene forhindre, at de giftige stoffer fortsætter med at sive ud. En egentlig oprensning vurderes fortsat at koste flere milliarder kroner, og der er endnu ikke fundet finansiering til den opgave.

"Her og nu handler det om at få en sikker og holdbar inddæmning af forureningen, mens vi arbejder videre med en langsigtet løsning. Vi kan ikke vente med at beskytte omgivelserne, til den dag hele grunden kan renses op," siger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Per Møller Jensen (S). 

Forureningen på Harboøre Tange er et af de mest markante eksempler på de miljøkonsekvenser, som den intensive produktion af kemiske sprøjtemidler til landbruget har efterladt i Danmark. Fabriksgrunden er én af tre såkaldte generationsforureninger på Harboøre Tange – forureninger, der er så omfattende, at de vil koste langt over 50 millioner kroner at håndtere.

Producerer stadig sprøjtemidler

Selv om den gamle fabriksgrund nu skal indkapsles, er produktionen af pesticider ikke historie. Cheminova blev i 2015 overtaget af amerikanske FMC Corporation, som fortsat producerer plantebeskyttelsesmidler til landbruget.

Virksomheden markedsfører fortsat pesticider globalt, og flere aktivstoffer, som sælges på markeder uden for Europa, er ikke godkendt til anvendelse i EU. Debatten om eksport af pesticider, der er forbudt i Europa, har derfor fortsat været genstand for kritik fra miljøorganisationer og politikere.