Sprøjteforbud ved drikkevandsområder sparer samfundet for milliarder, konkluderer Miljøministeriet

Opdateret d. 13/01 kl. 09:52 med yderligere pointer fra analysen samt en udtalelse fra Økologisk Landsforening.

Hvis vi vil redde drikkevandet fra yderligere forurening og spare os selv for en milliardregning, er det billigst og bedst at indføre et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Arealerne kan så drives økologisk, hvis man ønsker en fortsat produktion.

Det viser en ny analyse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, som en række medier, heriblandt Økologisk Nu, har fået indblik i. Rapporten er lavet med bidrag fra flere ministerier, bl.a. Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri. Flere medlemmer fra det såkaldte blågrønne samarbejde, som Økologisk Landsforening også er en del af, har deltaget i en følgegruppe og stillet viden til rådighed for analysen samt kommet med bemærkninger og kommentarer.

Fortsat sprøjtning og gødskning kan føre til en årlig regning på mellem 6 og 18 mia. kr. for at rense vandet. Omvendt vil et forbud "kun" koste landbruget 360 mio. kr., så en kompensation vil stadig være billigere end at undlade et forbud.

Derudover kan 127 tilfælde af tarmkræft hvert år herhjemme kobles til det nuværende indhold af nitrat i drikkevandet.

Har nået 1,5 pct. på 27 år

For 27 år siden besluttede politikerne at beskytte godt 600.000 ha jord mod sprøjtegifte og nitrat. Man er imidlertid kun kommet i mål med 1,5 pct. af dét areal, fordi man satsede på frivillige aftaler med landbruget. Siden er der fundet pesticidrester i en væsentlig andel af de undersøgte drikkevandsboringer, og de seneste par år er der fundet giftrester i over halvdelen af de godt 2.000 undersøgte boringer.

"Den eksisterende regulering har ikke været i stand til at sikre beskyttelsen af grundvandet, der bruges til drikkevand tilstrækkeligt. Over det seneste årti er man blevet langt bedre til at måle og analysere for pesticidrester, og der findes år for år pesticidrester i en større andel af drikkevandsboringerne," står der i ministeriets analyse.

Fra at der blev fundet pesticider i hver fjerde boring, er der i dag pesticidrester i hver anden, og pesticidrester overstiger i dag kvalitetskravet for drikkevand i 10 pct. af boringerne, hvor det for 10 år siden var 2 pct. I målingerne findes der både pesticidrester fra produkter, som er på markedet i dag og tidligere godkendte produkter.

"Det er forventeligt, at vi også vil blive bedre til at måle i fremtiden og potentielt derfor vil finde andre problematiske stoffer, som vi ikke ser i de eksisterende resultater," skriver ministeriet.

Det opfordrer derfor til, at man i den fremtidige regulering samtænker beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herunder udbygning af vedvarende energi på land.

"Jeg vil have beskyttet de her områder så hurtigt som muligt og så effektivt som overhovedet muligt. Og det er kun effektivt, hvis vi reelt får et forbud mod at sprøjte på de områder, hvor der er store drikkevandsinteresser i undergrunden," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) til DR og fortsætter:

"Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige."

I et interview med Information kalder miljøministeren sågar indsatsen for "en fiasko".

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet mener alle, at regeringen med det samme bør udarbejde et lovforslag, som forbyder pesticider på områder, hvor der hentes drikkevand.

ØL: Behov for straksforbud

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, er enig i, at beskyttelsesindsatsen hidtil har været en fiasko.

"Vi må håbe, at det endelig er ved at gå op for magten i Danmark, at vi ikke har råd til at producere fødevarer ved hjælp af sprøjtegifte," siger hun og hæfter sig også ved, at et sprøjteforbud ikke er ensbetydende med et dyrkningsforbud; arealerne kan stadig drives økologisk.

"Godkendelsessystemet af sprøjtegifte kan ikke sikre vores drikkevand. Som der står i rapporten får vi hele tiden nye analysemetoder og ny viden om sprøjtegiftene, som der ikke er taget højde for. Det er også ny viden om sundhedsrisici. Et eksempel er PFAS-stofferne, hvor kravværdien blev væsentligt sænket i 2022. Vores råd til politikerne er at indføre et straksforbud samt målrette ændringerne i fødevaremomsen mod økologien, så økologien ikke bremses af en strafporto ved kasseapparatet. Og så bør de spørge sig selv, om landbrug, der bruger sprøjtegifte, skal blive ved med at have landbrugsstøtte, eller om det gradvist skal afvikles over de kommende år," uddyber Sybille Kyed.

L&F er imod et forbud

Landbrug & Fødevarer er derimod helt uenig. Organisationen mener ikke, at de godkendte sprøjtemidler, som landbruget i dag bruger, er skadelige for grundvandet.

"Vi mener, det vil være en virkelig, virkelig dum beslutning og begynde at lave dyrkningsforbud på store arealer, hvis der ikke er en dokumenteret risiko," siger Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer, til DR.

Han understreger dog, at han blot har læst et udkast til rapporten og ikke den endelige version.

Ministeriets analyse undsiger dog argumentet om, at de godkendte midler med sikkerhed skulle være uskadelige.

"Det har vist sig, at for eksempel godkendelsesordningen for pesticider ikke har været i stand til at bremse flere midler, som udvaskes til grundvandet, inden de nåede markedet og blev brugt på markerne. Det skyldes primært, at der løbende kommer ny viden og nye analysemetoder, der giver anledning til at revurdere godkendelserne og helt forbyde visse produkter," står der i analysen.

Ministeriet tilføjer, at forurening er vanskelig at afværge i de sårbare områder, når den først ér sket, og det kan få store konsekvenser for drikkevandsforsyningen.

Vandbranchen ønsker også forbud

I vandbranchen er der derimod opbakning til rapportens fund: Interesseorganisationerne Danske Vandværker og Danva mener begge, at der er behov for hurtig handling og et sprøjteforbud.

Carl-Emil Larsen, direktør i drikkevands- og spildevandsselskabernes organisation Danva, hæfter sig bl.a. ved, at det er første gang, man ser regeringsapparatet nå frem til sådan en konklusion.

"Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling af det faktum, hvor der dermed bliver sat økonomisk værdi på rent drikkevand til danskerne. Med analysen i hånden, siger regeringen nu, at den bedste løsning til at beskytte vores drikkevand med, er at udstede statslige krav om forbud mod at sprøjte og gøde i sårbare grundvandsdannende områder. Det glæder vandsektoren, for danskerne og Danmarks virksomheder fortjener forsyningssikkerhed af rent drikkevand,” siger han i en pressemeddelelse.

Analysen konkluderer også, at de frivillige aftaler, man hidtil har forsøgt sig med, har givet en både langsom og ineffektiv implementering, og store byområder kan stå uden tilstrækkelige mængder rent drikkevand allerede om 15 år, hvis der ikke handles nu.

“Det her handler ikke kun om miljø. Det handler om økonomisk ansvarlighed. Hvis vi ikke beskytter grundvandet, kommer vi til at betale regningen flere gange – både i husholdningen, i erhvervslivet og i sundhedsvæsenet, det sidste især i forbindelse med højt indhold af nitrat i drikkevandet som følge af landbrugets gødning,” siger Carl-Emil Larsen.

Danva opfordrer til en beskyttelse i de sårbare grundvandsdannende områder senest i 2027.

"Akut behov" for handling

Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, som er brancheorganisation for forbrugerejede vandværker, ser frem til de kommende politiske drøftelser, og hun håber, at de ender med en beskyttelse drikkevandet, uanset hvor i landet man bor.

"Vi kan ikke længere tillade, at der bliver gamblet med vores livsvigtige drikkevand. Derfor er det meget positivt, at analysen viser, at et nationalt forbud mod det, der skader grundvandet, er den bedste vej frem,” siger Lise Lotte Toft, som mener, at der er et "akut behov" for at få beskyttet de sårbare grundvandsområder:

“Forsyningssikkerheden afhænger af, at der er nok rent vand, som vandværkerne kan sende ud til danskerne. Analysen konkluderer klart, at den hidtidige indsats har spillet fallit, og at det nu er tid til, at man for alvor tager hånd om vores vigtige grund- og drikkevand."

DR har forsøgt at få en udtalelse fra de to øvrige regeringspartier, Moderaterne og Venstre. Moderaterne bakker op om et forbud, mens Venstre har afvist et interview.