Sprøjteforbud eller økologi ved drikkevandsboringer sparer samfundet for milliarder, konkluderer Miljøministeriet

Hvis vi vil redde drikkevandet for yderligere forurening og spare os selv for en milliardregning, er det billigst og bedst at stoppe konventionel landbrugsdrift oven på drikkevandsboringer. Enten med et sprøjteforbud eller ved at drive arealerne økologisk.

Det konkluderer en ny analyse fra Miljøministeriet, som en række medier har fået indblik i. Rapporten er lavet med bidrag fra flere ministerier, heriblandt Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri.

Fortsat sprøjtning og gødskning kan føre til en årlig regning på mellem 6 og 18 mia. kr. for at rense vandet. Omvendt vil et forbud "kun" koste landbruget 360 mio. kr., så en kompensation vil stadig være billigere end at undlade et forbud.

Derudover kan 127 tilfælde af tarmkræft hvert år herhjemme kobles til det nuværende indhold af nitrat i drikkevandet.

Har nået 1,5 pct. på 27 år

For 27 år siden besluttede politikerne at beskytte godt 600.000 ha jord mod sprøjtegifte og nitrat. Man er imidlertid kun kommet i mål med 1,5 pct. af dét areal, fordi man satsede på frivillige aftaler med landbruget. Siden er der fundet pesticidrester i en væsentlig andel af de undersøgte drikkevandsboringer, og de seneste par år er der fundet giftrester i over halvdelen af de godt 2.000 undersøgte boringer.

"Jeg vil have beskyttet de her områder så hurtigt som muligt og så effektivt som overhovedet muligt. Og det er kun effektivt, hvis vi reelt får et forbud mod at sprøjte på de områder, hvor der er store drikkevandsinteresser i undergrunden," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) til DR og fortsætter:

"Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige."

I et interview med Information kalder miljøministeren sågar indsatsen for "en fiasko".

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet mener alle, at regeringen med det samme bør udarbejde et lovforslag, som forbyder pesticider på områder, hvor der hentes drikkevand.

L&F er imod et forbud

Landbrug & Fødevarer er derimod helt uenig.

"Vi mener, det vil være en virkelig, virkelig dum beslutning og begynde at lave dyrkningsforbud på store arealer, hvis der ikke er en dokumenteret risiko," siger Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer, til DR.

Han understreger dog, at han blot har læst et udkast til rapporten og ikke den endelige version.

I vandbranchen er der derimod opbakning til rapportens fund: Interesseorganisationerne Danske Vandværker og Danva mener begge, at der er behov for hurtig handling og et sprøjteforbud.

Carl-Emil Larsen, direktør i drikkevands- og spildevandsselskabernes organisation Danva, hæfter sig bl.a. ved, at det er første gang, man ser regeringsapparatet nå frem til sådan en konklusion.

"Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling af det faktum, hvor der dermed bliver sat økonomisk værdi på rent drikkevand til danskerne. Med analysen i hånden, siger regeringen nu, at den bedste løsning til at beskytte vores drikkevand med, er at udstede statslige krav om forbud mod at sprøjte og gøde i sårbare grundvandsdannende områder. Det glæder vandsektoren, for danskerne og Danmarks virksomheder fortjener forsyningssikkerhed af rent drikkevand,” siger han i en pressemeddelelse.

Analysen konkluderer også, at de frivillige aftaler, man hidtil har forsøgt sig med, har givet en både langsom og ineffektiv implementering, og store byområder kan stå uden tilstrækkelige mængder rent drikkevand allerede om 15 år, hvis der ikke handles nu.

“Det her handler ikke kun om miljø. Det handler om økonomisk ansvarlighed. Hvis vi ikke beskytter grundvandet, kommer vi til at betale regningen flere gange – både i husholdningen, i erhvervslivet og i sundhedsvæsenet, det sidste især i forbindelse med højt indhold af nitrat i drikkevandet som følge af landbrugets gødning,” siger Carl-Emil Larsen.

Danva opfordrer til en beskyttelse i de sårbare grundvandsdannende områder senest i 2027.

"Akut behov" for handling

Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, som er brancheorganisation for forbrugerejede vandværker, ser frem til de kommende politiske drøftelser, og hun håber, at de ender med en beskyttelse drikkevandet, uanset hvor i landet man bor.

"Vi kan ikke længere tillade, at der bliver gamblet med vores livsvigtige drikkevand. Derfor er det meget positivt, at analysen viser, at et nationalt forbud mod det, der skader grundvandet, er den bedste vej frem,” siger Lise Lotte Toft, som mener, at der er et "akut behov" for at få beskyttet de sårbare grundvandsområder:

“Forsyningssikkerheden afhænger af, at der er nok rent vand, som vandværkerne kan sende ud til danskerne. Analysen konkluderer klart, at den hidtidige indsats har spillet fallit, og at det nu er tid til, at man for alvor tager hånd om vores vigtige grund- og drikkevand."

DR har forsøgt at få en udtalelse fra de to øvrige regeringspartier, Moderaterne og Venstre, men ingen af partierne har ønsket at stille op til interview. Moderaterne har tidligere talt for et forbud.

Økologisk Nu har endnu ikke selv fået indblik i den nye rapport.