Annonce

Annonce

Politisk klumme af Sybille Kyed

Sybille Kyed vil med denne klumme bekræfte alle, der er i gang med skovlandbrug, eller som gerne vil i gang, i, at de har fat i noget rigtigt, og de skal fortsætte, på trods af hvad der må være af uafklarethed og behov for faglig udvikling og mere erfaring. Foto: ØL

Skovlandbrug kan revolutionere det europæiske landbrug

KLUMME: Landbruget skal være en del af den grønne omstilling, og skovlandbrug kan blive den nye vej for et landbrug, der skal matche kravet om bæredygtighed.

Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

 

Økologer er fremsynede og modige mennesker, der har øje for nye løsninger. Det konstaterer jeg igen og igen, og jeg siger det med stolthed i stemmen. Anledningen denne gang er skovlandbrug. På bare to år, har Økologisk Landsforening siden vi gik i gang med projektet 'InTRÆgrer' i 2018 opbygget et netværk på mere end 300 med interesse for skovlandbrug.

Skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme, og der findes ikke mange studier af systemet, der dokumenterer potentialerne under danske forhold. Udenlandsk forskning har dog vist, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø. Ligeledes indeholder systemet muligheder for at finde nye fodermidler og gøre landbruget til leverandør af råvarer til fiber, energi- og byggeindustrien.

Dermed taler skovlandbrug direkte ind i de forventninger, der er til fremtidens landbrug – nemlig et produktivt landbrug i pagt med klima og natur, hvor det kan rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur, og hvor der er fokus på bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere i fremtidens biobaserede samfund.

Det er en skam, og det er problematisk for et bæredygtigt landbrug, men forandring er under opsejling.

Hvorfor så meget potentiale og så er det alligevel tæt på fraværende i Europa og i særdeleshed i Danmark?

Årsagen skal vi finde både i den historiske industrialisering og i adskillelsen af landbrug og skov, og ikke mindst i EU’s landbrugsstøttepolitik, der med et stort fokus på effektivitet, mekanisering, og etårige afgrøder har klemt træer, buske og mangfoldighed ud af markfladen.

Det er en skam, og det er problematisk for et bæredygtigt landbrug, men forandring er under opsejling.

De store politiske planer i såvel Danmark som i EU: Klimahandlingsplan, natur- og biodiversitetsplanen, en ny syvårsramme for EU’s landbrugspolitik og de tilhørende landbrugsstøtteordninger, der netop nu ligger på politikernes borde og drøftes med interesseorganisationer herunder med Økologisk Landsforening er en oplagt mulighed for at træerne igen får plads i det danske landbrugslandskab

Man skal selvfølgelig ikke underkende, at det er en krævende opgave at skabe forandring og omstilling ikke mindst, når vi er afhængige af radikal ny politik. Men der er grund til optimisme i forhold til skovlandbruget. EU-kommissionen peger selv i sin meddelelse om en europæisk grøn pagt på, at de nationale strategiske planer, som medlemslandene er pålagt at lave for den kommende syvårs periode for EU’s landbrugsstøtteordninger, skal føre til mere bæredygtig praksis såsom skovlandbrug.

På den nationale arena, oplever vi i Økologisk Landsforening ligeledes, at Miljø- og Fødevareministeriet er positivt interesseret. Sammen med ministeriet har vi de seneste to år gjort det lidt nemmere at etablere skovlandbrug på trods af EU’s nuværende landbrugsstøtteregler.

Antallet af poppeltræer i en lavskovsbevoksning er halveret fra 2.000 træer til 1.000, og omdriftstiden - dvs. hvor lang tid, der må gå mellem, der høstes ved fra træerne - er sat op fra 10 til 20 år. Begge ændringer gør det nemmere at kombinere træerne med husdyrhold.

Vi har også fået øget antallet af træer af andre arter, der må være i en lavskovsbeplantning med poppeltræer fra 100 til 400 træer, hvilket gør det nemmere at lave alsidige beplantninger, der er interessante for dyrene året rundt, i form af at der både kan være frugttræer og stedsegrønne træer, der yder ly og læ, når løvtræerne har tabt deres løv. Samtidigt er grundlaget for mere biodiversitet på disse arealer også blevet bedre.

Og vi har fået afklaret, at man ikke er tvunget til at høste frugten fra frugtplantager, der drives som skovlandbrug. Frugten må gerne høstes af dyrene som nedfaldsfrugt, hvis blot frugtplantagen fremstår velplejet og veldefineret som frugtplantage. Og det er også tilladt, at der høstes løvhø fra lavskove fremfor ved til bioenergi.

Vi står med alle de rigtige ingredienser til en succes.

Endelig så er Landbrugsstyrelsen nu på vej ud med et faktaark, der forklarer, hvordan man kan udnytte de eksisterende muligheder til at indrette sig med et skovlandbrugssystem, uden at man mister sin grundbetaling. Det vurderer vi i Økologisk Landsforening er rigtig hjælpsomt, da usikkerhed om reglerne og bekymring for at miste arealstøtte afholder landmænd fra at kaste sig ud i skovlandbrug.

Det er rigtig gode takter, som mange af de landmænd, vi har kontakt til vil tage godt i mod.

Vi er nu et helt andet sted end vi var, da vi startede ud med projektet InTRÆgrer. Der er fortsat meget, der skal falde på plads, og vi har behov for mere viden, erfaringsudveksling og forskning og udvikling i systemet for, at vi for alvor kan høste alle fordelene, men der er grund til at være optimistisk på vegne af skovlandbruget. 

Vi står med alle de rigtige ingredienser til en succes. En brændende platform der kræver nytænkning i landbruget, politisk interesse og strategiske beslutninger lige forude i både Danmark og EU, der kan give helt nye muligheder samt en kreds af landmænd, der gerne vil i gang. Jeg vil derfor med denne klumme bare bekræfte alle, der er i gang med skovlandbrug, eller som gerne vil i gang, i at de har fat i noget rigtigt, og de skal fortsætte, på trods af hvad der må være af uafklarethed og behov for faglig udvikling og mere erfaring. 

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed