Annonce
Annonce
Ca. 2,5 pct. af den danske landbrugsjord er ejet af udlændinge. Foto: Colourbox
Så mange danske hektar er på udenlandske hænder
En ny opgørelse viser, hvor stor en andel af dansk landbrugsjord, der er ejet af udlændinge.
En ny evaluering fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at ca. 300 udenlandske selskaber ejer 16.800 ha. dansk landbrugsjord.
Det skriver landbrugsavisen.dk.
Derudover ejer ca. 1.750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 ha., hvilket svarer til, at i alt ca. 66.500 ha. dansk landbrugsjord - 2,5 pct. - er på udenlandske hænder. De fleste udenlandske selskaber og privatpersoner er fra EU.
Sidste år nedsatte fødevareminister Mogens Jensen (S) en ekspertgruppe, der skal undersøge udviklingen af opkøb af dansk jord, efter at en lempelse af landbrugsloven i 2015 gjorde det nemmere for udenlandske købere at købe dansk jord.
Et tiltag, som Lone Andersen, formand for Familielandbruget i Landbrug & Fødevarer, finder nødvendigt.
»Danmarks jord er et værdifuldt spisekammer og vores landdistrikter er sårbare for yderligere affolkning. I Familielandbruget mener vi, at det er vigtigt, at ejerne af landbrugsjorden bor i lokalområdet, og derved er en aktiv del af de store udfordringer, vi står med i forhold til klima og biodiversitet, den multifunktionelle jordfordeling og ikke mindst udfordringerne med afvanding og kvælstofreduktionen. Derfor håber vi, at Miljø- og Fødevareministeriet vil opdatere analysen jævnligt,« siger hun til landbrugsavisen.dk.
Kim Qvist, der er direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som opkøber landbrugsejendomme rundt om i Danmark med henblik på at drive dem økologisk, har også tidligere udtrykt bekymring over udviklingen.
“Jeg bliver foruroliget, når de dårlige investeringer i landbruget før finanskrisen skal reddes af kapitalfondene. Jeg er bange for, at den danske natur og vores fælleseje står for skud,” sagde han i november, da Kristeligt Dagblad bragte nyheden om, at udenlandske kapitalfonde købte stadigt flere danske landbrugsejendomme.
Dengang udtrykte han også undren over, at udlændinge frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark, mens der er restriktioner, når en udlænding vil købe et sommerhus. Man bør som minimum registrere, hvem der køber landbrugsejendommene og stille krav til dem, mener han.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.