Annonce
Annonce
Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, mener, at man bør registrere de udlændinge, der køber dansk landbrugsjord, og stille krav til dem. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Jordbrugsfond frygter udlændinges indtog i dansk landbrug
Kapitalfondene har næppe en interesse i at fremme biodiversiteten og beskytte drikkevandet, mener direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.
Kim Qvist har selv oplevet at blive overbudt af en kapitalfond og dermed gå glip af købet af en landbrugsejendom.
Som direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har han været med til at opkøbe en række danske landbrug med henblik på at sikre generationsskiftet og drive gårdene efter økologiske principper med skærpede krav til natur- og klimaindsatser.
Derfor bekymrer det ham, at stadigt flere landbrugsejendomme opkøbes af udenlandske kapitalfonde, uden de mødes med restriktioner, hvilket Kristeligt Dagblad netop har omtalt.
"Jeg bliver foruroliget, når de dårlige investeringer i landbruget før finanskrisen skal reddes af kapitalfondene. Jeg er bange for, at den danske natur og vores fælleseje står for skud," siger han til Okologisk.nu.
Årsagen til den udenlandske interesse er - ud over de manglende restriktioner - at priserne på den danske landbrugsjord er faldet drastisk de senere år, og med de lave og sågar negative renter kan det synes som en god investering for fondene at investere penge i dansk landbrugsjord og vente på afkastet.
Kim Qvist frygter imidlertid, at opkøbene udelukkende er med et afkast for øje.
"Gør det det, fordi de vil fremme biodiversiteten? Beskytte drikkevandet? Udbrede økologien? Sikre at den næste generation af landmænd kan komme til fadet? Næppe. Den fremtid vi ønsker, at landbruget går i møde med øget dyrevelfærd, beskyttelsen af vores drikkevand, et lettere generationsskifte og en klimavenlig produktion, får vi ikke løst ved at invitere de kapitaltunge indenfor," siger Kim Qvist.
Han anerkender, at landbrugene uanset ejer selvfølgelig skal drives efter de danske regler, selvom de er på udenlandske hænder, og derfor skal leve op til gældende krav. Problemet er blot, at der er behov for, at man gør mere, end hvad reglerne foreskriver, mener Kim Qvist.
"Vi snakker om, at samfundet har brug for, at der gøres en særlig indsats - altså frivillige tiltag. Og det er jo ikke kapitalfondene, der sidder i forsamlingshusene for at understøtte udviklingen i landdistrikterne," siger han.
Derfor undrer det ham, at udlændinge frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark, mens der er restriktioner, når en udlænding vil købe et sommerhus. Man bør som minimum registrere, hvem der køber landbrugsejendommene og stille krav til dem, mener han.
Også Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, undrer sig over, at det er så let for udlændinge at opkøbe danske landbrug. Ligesom Kim Qvist mener hun, at man bør registrere, hvem der køber arealerne.
"Ellers kan loven ikke evalueres, og man ved derfor ikke, om det er ved at løbe løbsk," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplyser i en mail til avisen, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på sagen.
Han ser dog ikke noget problem i, at udlændinge ejer og driver landbrug i Danmark, eftersom danskere gør det samme i udlandet.
"Når det er sagt, skal der stadig være mulighed for, at danske landmænd kan drive landbrug i Danmark, og at unge landmandsuddannede med en drøm om at blive selvstændige producenter skal have mulighed for det," skriver han.
Kim Qvist kan godt se pointen i, at danskerne også selv køber jord i udlandet, men anser det ikke som noget, der gør problemstillingen mindre relevant:
"Man kan spørge sig selv, om den adfærd, vi har haft i udlandet, ligner den, der nu rammer os?"
Et af de udenlandske selskaber, der har gjort sit indtog i Danmark, er FarmCompany A/S.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra danskeren Jens Ohnemus, der er bestyrelsesformand i selskabet, som netop har købt sit ottende landbrug i Danmark og desuden har givet 10 gode råd til, hvorfor det er godt at investere i jord i Danmark.
Selskabet oplyser dog på sin hjemmeside, at dets investeringsrådgiver, BlueHarvest, har underskrevet FN's seks principper om etiske investeringer, og i sommer kunne Jens Ohnemus meddele, at alle danske landbrug ejet af FarmCompany A/S nu drives af 100 pct. vindenergi, samt at selskabets hovedkvarter i Vejen opvarmes af jordvarme:
"Bæredygtige landbrugsmetoder er et fokusområde for FarmCompany. Vores investorer holder et tæt øje med, hvordan vi imødekommer nogle af FN's verdensmål for bæredygtighed, hvilket vi uddyber i vores 'Impact og Sustainability'-rapport," sagde Jens Ohnemus dengang.
Det er englænderen David John Hughes, der ejer aktiemajoriteten i FarmCompany A/S.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.