Rødt nej til at udskyde brakkrav kan hjælpe naturen

Inden længe skal de danske landmænd begynde at overveje hvilke dyrkningsarealer, de ønsker at braklægge. Fødevareminister Rasmus Prehns (S) ønske om at udskyde brakkravet til 2024 er blevet afvist af regeringens støttepartier, og brakkravet fastholdes derfor til implementering i 2023.

Helt konkret skal der omlægges mindst 4 pct. af dyrkningsarealet, og de kommende brakarealer kan få betydning for naturen og biodiversiteten i Danmark:

”Der er evidens for at områder, der ligger uberørt og ude af drift i længere tid, får en større naturværdi. Naturværdien afhænger særligt af jordens beskaffenhed, tidsperspektivet i braklægningen samt områdets placering i landskabet. Der er stor forskel på en sandet, tør bakke og en næringsrig bræmme i skyggen,” forklarer Toke Thomas Høye, der er professor ved Dansk Center for Miljø og Energi på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet (DCE).

Arealerne kan omlægges til både slåningsbrak, blomsterbrak eller bestøverbrak, der tilgodeser flere forskellige arter af bestøvere og rovinsekter.

Bare pletter er ikke en fiasko

Toke Thomas Høye pointerer desuden, at det mest optimale for at styrke naturværdien er at bevare brakarealerne gennem længere tid og samtidig lade områderne passe sig selv:

”Vilde arter kommer af sig selv. Jo mindre man blander sig, jo større naturværdi kan man opnå. Der er brug for både små vandhuller, barjordspletter og forskellige arter af vilde blomster. Det er ikke en fiasko, hvis der er bare pletter i brakmarken. Her bor der også insekter, eksempelvis jordboende bier samt biller, der overvintrer på arealet.”

Han forklarer desuden, at brakarealer, der kan udlægges i næringsfattige områder, har et særligt potentiale for biodiversiteten. Her er der plads til specialiserede og mere sjældne arter, der ellers er trængte i det danske landskab.

Støttepartier var skeptiske

Brakkravet, der er en del af EU's landbrugsreform, træder i kraft 1. januar 2023. Formålet med reformen er at skabe en mere bæredygtig udvikling indenfor jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne og dækker over flere forskellige miljø- og klimatiltag.

EU gav i juli medlemslandene mulighed for selv at bestemme, om landmændene skulle omlægge 4 pct. af deres dyrkningsarealer til brak i 2023 eller 2024. Det skete på baggrund af krigen i Ukraine og risikoen for en potentiel fødevarekrise som vurderet af EU-Kommissionen.

Inden mødet onsdag mellem forligspartierne bag den danske landbrugsaftale havde både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre udtrykt skepsis over for at udskyde kravet.