Rapport: Økologi kan hjælpe Danmark med at leve op til FN's verdensmål

FN's 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling kan synes abstrakte for de enkelte lande, og derfor er det nødvendigt at oversætte dem til konkret handling for, hvordan hvert land efterlever verdensmålene. 

Det har en ny rapport gjort for Danmarks vedkommende, og den peger på, at økologien kan være en konkret målestok for flere af verdensmålene. Kort sagt: Jo mere økologi, desto tættere er vi på at opfylde flere af bæredygtighedsmålene.

Bag rapporten står Danmarks Statistik og 2030-panelet, der arbejder for at udbrede verdensmålene, så de er opfyldt i 2030. Forfatterne har set på de 17 verdensmål og deres delmål og foreslået i alt 197 danske målepunkter, som kan vise, hvordan vi kommer i mål. Økologi optræder som element i tre af verdemålene:

• #2: Stop sult

• #12: Ansvarligt forbrug og produktion

• #14: Livet i havet

”De 197 nye danske målepunkter bringer verdensmålene hjem til Danmark. De gør verdensmål til vores mål for et mere bæredygtig Danmark. Og der er bestemt både lyspunkter og store udfordringer, når vi ser på tallene. Nu skal politikerne på banen. Selvom udviklingen overvejende går i den rigtige retning, når vi ser på bæredygtig energi, jobs og økonomisk vækst, skal vi fortsat kigge langt efter en positiv udvikling for 100 af de fastsatte målepunkter,” siger professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet.

De 197 målepunkter er baseret på flere end 6.000 input fra 52 eksperter, 150 virksomheder og organisationer samt over 30 kommuner og myndigheder.   

Angående verdensmål #2 - stop sult - handler delmål 2.4 om at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig. Forfatterne foreslår, at et dansk målepunkt kan være at se på andelen af økologiske madvarer. Andre målepunkter kan være at vurdere dyrenes velfærd i landbruget, antibiotikaforbruget, pesticidforbruget og CO₂-udledningen per produceret kilo kød. 

Med hensyn til verdensmål #12 - ansvarligt forbrug og produktion - nævner forfatterne, at miljømærkninger som økologimærket, Svanemærket og EU-Blomsten leder til færre kemiske stoffer i produktion, og udbredelsen af disse mærker er derfor et relevant målepunkt. 

I delmål 12.2, der handler om at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt, foreslås det, at Danmark bl.a. måler sin indsats på andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologi og pløjefri drift. 

Delmål 12.7, der omhandler promoveringen af bæredygtighed i offentlige indkøb, bør måles ud fra andelen af økologi i den offentlige sektor, såsom andelen af økologiske madvarer i de kommunale køkkener, lyder forslaget.

Verdensmål #14 - gør fiskeriet bæredygtigt - kan for Danmarks vedkommende ifølge rapporten måles ved bl.a. at se på mængden af økologisk opdrættet fisk i forhold til mængden af konventionelt opdrættet fisk.

De 17 verdensmål blev præsenteret i 2015, og rapporten vurderer, at der siden dengang har været en positiv udvikling for 47 pct. af de 197 danske målepunkter, mens 22 pct. har gennemgået en negativ udvikling. Udviklingen for de resterende 31 pct. har været neutral.

Et af fremskridtene ses med hensyn til andel af økologisk eller sprøjtefri landbrugsdrift.

2030-panelet er nedsat af Folketinget som et rådgivende organ. Det tællder bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet Tænk.