Rapport: Dyresygdomme spreder sig og truer både mennesker, dyr og fødevaresikkerhed

Udbrud af alvorlige dyresygdomme som fugleinfluenza spreder sig til nye arter og områder og truer både fødevaresikkerhed, biodiversitet og menneskers sundhed. Smitsomme dyresygdomme spreder sig til områder, hvor de ikke tidligere har været registreret, og knap halvdelen (47 pct.) af disse sygdomme har potentiale til at smitte fra dyr til mennesker.

Det viser rapporten 'State of the World’s Animal Health', som er en ny global vurdering fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH).

"Spredningen, udbredelsen og virkningen af smitsomme dyresygdomme er under forandring, hvilket medfører nye udfordringer for landbruget og fødevaresikkerheden, menneskers sundhed og udvikling samt naturlige økosystemer," siger dr. Emmanuelle Soubeyran, generaldirektør for WOAH, i en pressemeddelelse.

Eksempelvis blev antallet af fugleinfluenzaudbrud blandt pattedyr mere end fordoblet i 2024 sammenlignet med året før: Der blev registreret 1.022 udbrud i 55 lande – mod 459 året før. Samtidig blev der rapporteret over 2.500 udbrud blandt vilde fugle og fjerkræ, hvilket førte til aflivning af mere end 82 millioner fjerkræ. Hele ynglekolonier er gået tabt, og det har store konsekvenser for økosystemerne.

WOAH vurderer, at risikoen for spredning af fugleinfluenza til mennesker fortsat er lav, men advarer om, at jo flere pattedyr som kvæg, katte og hunde, der smittes, desto større er risikoen for, at virus tilpasser sig til spredning mellem pattedyr og i værste fald mennesker.

De seneste to årtier har fugleinfluenzaen kostet 630 mio. fjerkræ livet, enten fordi de er blevet aflivet eller er døde af sygdommen.

En anden trussel er får- og gedepest (PPR), som traditionelt har ramt får og geder i udviklingslande, men nu er dukket op i Europa igen.

Tre lande – Montenegro, Albanien og Sri Lanka – oplevede for første gang udbrud af Afrikansk Svinepest (ASF) i 2024. Det mest opsigtsvækkende tilfælde var i Sri Lanka, hvor sygdommen pludselig opstod over 1.800 km fra nærmeste kendte udbrud. Det rejser bekymring om, hvordan sygdommen er blevet transporteret – f.eks. gennem handel, smugling, rejsende eller mangelfuld biosikring – og viser, at ASF kan spredes hurtigt og over meget lange afstande, hvis ikke den holdes i skak.

Næsten halvdelen af de WOAH-registrerede sygdomme, der blev indberettet mellem 2005 og 2023, blev betragtet som en trussel mod menneskers sundhed med potentiale for zoonotisk smitte, dvs. smitte fra dyr til mennesker.

Vaccination kan være en løsning

På baggrund af den tiltagende smittespredning mener WOAH, at traditionelle kontrolmetoder som biosikring og overvågning ikke længere er nok og peger på, at vaccination kan være en del af løsningen. WOAH fremhæver Frankrigs nationale vaccinationskampagne blandt ænder som et eksempel på, at udbrud kan reduceres markant.

Rapporten nævner klimaforandringer og øget handel blandt de faktorer, der påvirker spredningen og udbredelsen af dyresygdomme. Mange af disse sygdomme kan forebygges gennem en kombination af vaccination, forbedret hygiejne og biosikkerhedsforanstaltninger.

Forebyggelsen vil samtidig være med til at begrænse brugen af antibiotika, hvilket dermed kan mindske risikoen for resistens.

"Sammen med andre foranstaltninger er vaccination fortsat et af de mest effektive redskaber til sygdomsforebyggelse, der redder utallige liv, forhindrer økonomiske tab og reducerer behovet for antimikrobielle behandlinger," siger Emmanuelle Soubeyran.

Det er dog langtfra alle lande, der har samme adgang til vacciner.

"For at begrænse spredningen af meget skadelige sygdomme som fugleinfluenza, mund- og klovsyge og PPR skal det globale samfund styrke det internationale samarbejde og sikre lige adgang til sikre, effektive vacciner sammen med andre kontrolforanstaltninger," siger Emmanuelle Soubeyran.

Forbrug af antibiotika falder

Der er dog også en positiv tendens at spore: De seneste tal viser nemlig, at brugen af antimikrobielle stoffer, herunder antibiotika, til dyr faldt med 5 pct. mellem 2020 og 2022, hvor brugen i Europa oplevede det største fald på 23 pct., efterfulgt af Afrika med 20 pct.

Imidlertid fortsætter hvert femte land med at bruge antimikrobielle stoffer som vækstfremmere, hvilket WOAH fraråder. Der er også eksempler på, at dyr med en virusinfektion, får antibiotika, på trods af at det kun virker mod bakterielle infektioner.

"Den vilkårlige brug af antimikrobielle stoffer bidrager til antimikrobiel resistens, som er en stor trussel mod både dyrs og menneskers sundhed," siger dr. Javier Yugueros-Marcos, leder af afdelingen for antimikrobiel resistens og veterinærprodukter hos WOAH.

"Det faldende forbrug af antibiotika i næsten alle regioner er opmuntrende, men yderligere reduktioner kan opnås ved at prioritere forebyggende foranstaltninger mod dyresygdomme, hvor vaccination er en væsentlig del," fortsætter han.

I 2050 forventes antimikrobiel resistens at forårsage tab af husdyr, der truer fødevaresikkerheden for to milliarder mennesker og kan i værste fald resultere i et økonomisk tab i landbruget på 5,2 trillioner amerikanske dollars, ca. 34 billioner kr., hvis der ikke træffes hurtige foranstaltninger.

WOAH opfordrer til investeringer i at styrke de nationale veterinærtjenester, større global og regional koordinering og forbedrede sygdomsovervågningssystemer for at øge effektiv sygdomsbekæmpelse. Det omfatter udvikling og implementering af avancerede diagnostiske værktøjer til at skelne mellem vaccinerede og inficerede dyr, hvilket muliggør nøjagtig sporing af sygdomme og gennemsigtighed i handelen.

Huller i EU-landes håndtering

Siden 2003 er omkring halvdelen af de næsten 1.000 mennesker, der er blevet smittet med H5N1-fugleinfluenza på verdensplan, døde.

Europa-Kommissionen har for nylig indgået en aftale om at sikre mere end 27 mio. influenzavacciner i tilfælde af en pandemi.

I EU overvåger landene aktivt vilde fugle og fjerkræ for fugleinfluenza: Når de finder smitte, skal de træffe foranstaltninger for at udrydde virusset, f.eks. ved at nedslagte fugle og indføre restriktioner for landbrug. Men EU-revisioner har afsløret huller i systemet, der kan være store nok til, at virusset kan slippe igennem uden at blive opdaget; både Polen, Spanien, Portugal og Ungarn har udvist mangler i deres håndtering af fugleinfluenza, bl.a. i form af dårlig risikovurdering, manglende overvågning og utilstrækkeligt uddannet personale.

Alexandre Fediaevsky, fungerende chef for beredskab og modstandsdygtighed hos WOAH har ifølge Euronews sagt, at: "I alle lande, inklusive Europa, er der stadig plads til forbedringer af biosikkerheden og varslingssystemerne".