De økologiske høns har netop haft en ufrivillig Økodag

I hønsestalden hos Lars Bredahl i Nordjylland kan man skimte solen og gårdens grønne træer gennem dugen, der dækker udgangen til hønsegården. I baggrunden ligger der en lille idyllisk sø.

Lars Bredahl trykker på en knap, og lige så stille hæver dugen sig, og meget hurtigt begynder de første høns at stikke næbbet frem mod de naturlige omgivelser, og der går ikke lang tid, før de første høns er i fuld gang med at rode i jorden.

”Det er en fantastisk følelse, og det er nok det i den her produktion, der giver mig den største glæde: At se hønsene boltre sig i en attraktiv hønsegård. Det har de ikke gjort i fire måneder nu, og nu får de så lov at komme ud,” siger han med et stort smil.

Nogle af dyrene trækker ind i skyggen under træerne, mens andre sætter næbbet i det første græsstrå eller det første sandjord, de møder på vejen.

Overalt lyder der en hyggelig kaglen.

Den aktivitet er kernen i den økologiske ægproduktion: At dyrene skal gå og rode frit i en hønsegård. Det er det, der gør produktet til noget specielt i butikkerne.

Det område burde de økologiske høns i stalden have adgang til året rundt. Men dugen blev rullet ned den 19. december, og har siden ikke været rullet op.

I december hævede Fødevarestyrelsen nemlig trusselniveauet for fugleinfluenza – en begivenhed, der nu har været tilbagevendende gennem fem år, og som har store konsekvenser især for de økologiske høns og deres hønseavlere.

14.000 høns i stalden

Fra 1. maj har Fødevarestyrelsen nu ophævet kravet om, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal være under tag eller lukket inde.

Det er derfor en stor dag for Lars Bredahl, der også er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, og alle andre økologiske hønseavlere i Danmark. For ham er hønsenes adgang til en hønsegård "en central del" af den økologiske ægproduktion.

Hos ham er det 14.000 høns, der har været lukket inde, og som netop er sluppet løs i hønsegården – dyr, der tilsammen lægger omkring fire mio. æg årligt.

En balancegang

Lars Bredahl forstår dog godt, at myndighederne er nødt til at tage truslen fra fugleinfluenzaen alvorligt.

”Myndighederne mener, at vi skal holde vores dyr inde. Så vi balancerer mellem zoonosen - hensynet til folkesundheden - og dyrenes velfærd og økologiens omdømme. Det er en fuldstændig central del af økologien, at fjerkræ har adgang til en attraktiv hønsegård og kan leve det liv, de nu skal derude," siger Lars Bredahl og tilføjer:

”Når de selvfølgelig har lagt deres æg, spist deres foder og drukket vand inde i stalden.”

Fugleinfluenzaen er formentlig kommet for at blive, og de høns, der hos Lars Bredahl nu igen har smagt på friheden, kan ikke vide sig sikre.

Selvom kun én større besætning er blevet ramt, siden trusselsniveauet blev hævet i december – omkring 10.000 dyr blev ved den lejlighed aflivet – minder Styrelsen om i en pressemeddelelse, at der stadig kan komme ny smitte.

’Selvom vi nu ændrer trusselsniveauet til middel, er det trods alt kun tre uger siden, vi havde det seneste udbrud. Derfor vil jeg gerne minde om, at trækfuglene stadig kan bringe smitten med sig den næste måneds tid. Og fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne, bør fjerkræ ikke fodres i det fri uden overdækning,” siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle.

Ikke en økodag vi ønsker

De økologiske ægproducenter har svært ved at se ind i en fremtid, hvor det bliver sædvane, at dyrene skal holdes inde om vinteren. Mange af de økologiske stalde – især de mobile - er ikke indrettede til, at dyrene er inde døgnet rundt. Og slet ikke gennem flere måneder.

Derfor mener Lars Bredahl, at det er nødvendigt, at situationen for økologerne flytter sig inden for en ikke al for fjern fremtid.

”Hvis ikke vi år efter år skal have økologiske dyr, der er spærret inde i stalden, tror jeg, at den eneste gangbare løsning er, at vi vaccinerer vores fjerkræ mod fugleinfluenza. Det er andre lande i Europa startet med og har stor succes med. Det er i hvert fald de meldinger, jeg får. Når jeg spørger førende danske eksperter på området, siger de, at det er en ret simpel ting at gøre, ligesom vi gør mod andre alvorlige sygdomme, som har hærget i Danmark. Så det, håber jeg, kan komme til at ske,” siger han.

Hønsenes 'økodag' i Arden var ikke en folkelig begivenhed – det var kun Lars Bredahl selv og de 14.000 høns, der var til stede.

”I modsætning til køernes Økodag er det ikke en noget, vi kunne tænke os at holde, Jeg kunne sådan set bedst tænke mig, at vi ikke skulle have denne situation. Det har været en tilbagevendende begivenhed i en årrække nu, og det fortsætter det nok med, indtil vi begynder at vaccinere, og det er svært at sætte en tidshorisont på det. Men jeg håber, at vi inden for et år eller to kan påbegynde vaccinationer, og at det kan være med til at gøre en forskel.”