Ny udvikling for fugleinfluenza i amerikanske køer er en "game changer", siger dansk professor

Udbruddet af fugleinfluenza H5N1 i USA har taget en drejning. Der er nemlig nu for anden - og højst sandsynligt endda tredje - gang konstateret smitte af sygdommen fra en vildfugl til en ko, og det tyder altså på, at smitten mellem fugle og køer er mere sandsynlig, end eksperter hidtil har troet.

"Det er en game changer, for vi havde håbet, at det var en ”once in a lifetime”-hændelse. Men fordi det nu er sket to gange med to forskellige varianter uafhængigt af hinanden, tyder det på, at overførslen fra fugle til køer er mere sandsynlig, end vi troede," siger Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, til TV 2.

TV 2's artikel og interview blev bragt søndag med meldingen om, at der var to tilfælde af smitte mellem fugl og ko, men ifølge amerikanske medier er der nu et potentielt tredje smittetilfælde.

Den første smitte skete sandsynligvis i Texas i slutningen af 2023 eller starten af 2024 med B3.13-genotypen, som herefter spredte sig mellem kvægbesætninger.

Den anden smitte skete i januar 2024 med D1.1-genotypen i Nevada.

I Arizona har man nu konstateret en tredje smitte, som også er af D1.1-genotypen, men angiveligt en anden version end den fundet i Nevada.

"Ved det første smittetilfælde vurderede vi, at risikoen var lav, da det var første og eneste gang, dette var sket. Med det andet blev den en del værre, og nu med det tredje tilfælde er det endnu værre, for smitten fra fugl til ko ser nu ud til at ske oftere, end vi har troet, og det skærper risikovurderingen," siger Lars Erik Larsen til Økologisk Nu.

Samtidig viser et tysk forsøg, at en europæisk genotype af fugleinfluenza er i stand til at smitte kvæg, hvilket tyder på, at sygdommen ikke nødvendigvis er isoleret til det amerikanske kontinent.

Risiko for smitte blandt mennesker er lav

Erfaringerne fra USA viser, at det typisk er under 10 pct. af køerne i besætningen, der bliver syge, og det fører til to-tre uger med nedsat mælkeydelse. Indtil videre er der konstateret smitte i 968 besætninger spredt over 16 stater. 68 mennesker er blevet smittet med ét dødsfald til følge. Man har desuden fundet symptomfrit kvæg og symptomfri mennesker, som kan bære smitten med videre.

Lars Erik Larsen understreger dog, at risikoen for smitte blandt mennesker fortsat er lav.

"Men virus i pattedyr betyder alt andet lige, at den bliver bedre til at smitte mennesker, så der er en øget bekymring. Risikoen er lille lige nu, men jo mere udbredt sygdommen bliver i fugle og pattedyr, desto større bliver risikoen for mutation," siger han.

Siden den pågældende HPAI H5N1-virus blev identificeret i fjerkræ i 1996 har der været ca. 1.000 smittetilfælde blandt mennesker verden over, hvoraf ca. halvdelen af døde, og fugleinfluenza anses som den sygdom lige nu, der har størst potentiale til at blive en ny pandemi.

Overvåger celletal

Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, og selvom trusselsniveauet er hævet, er det stadig meget lavt, fortæller Mette Kirkeskov Sie, veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

"Første gang vi konstaterede smitte blandt kvæg fik vi lavet risikovurdering DK-VET (Københavns Universitet og Statens Serum Institut, red.), som sagde, at det er ekstremt usandsynligt, at det vil ske i DK. Nu med anden og tredje smitte er risikoen så hævet fra 'ekstremt usandsynligt' til 'meget usandsynligt'," siger hun.

Styrelsen har igangsat en overvågning af celletallet i tankmælk, ud fra de prøver som mælkeproducenter løbende skal sende ind til test. Er der afvigelser i tallene, som ikke kan forklares med andre sygdomme, eller er der den mindste mistanke om fugleinfluenza, vil myndighederne reagere på det.

"Vi har endnu ikke set afvigelser i celletallene herhjemme, og fugleinfluenza er heller ikke påvist i kvæg andre steder i EU. Ændrer situationen sig, må vi tage bestik af det, men på nuværende tidspunkt vurderer vi, at der ikke er behov for at gøre mere, end vi i forvejen gør," siger hun og minder om, at man har anmeldepligt, hvis man har mistanke om, at ens dyr er smittet med fugleinfluenza.

"Hver gang virus gør noget nyt, kan den potentielt forandre sig, men vi har endnu ingen meldinger om, at den skulle være blevet bedre til at smitte mennesker og slet ikke mellem mennesker," tilføjer Mette Kirkeskov Sie.

Der er altså ikke grund til at holde igen med at købe mejeriprodukter i Danmark. Dog fraråder Fødevarestyrelsen, at man drikker råmælk, ligesom Mette Kirkeskov Sie minder om, at man generelt skal huske den gode køkkenhygiejne, så snart man håndterer kød. I USA fraråder man desuden nu at fodre kæledyr med råt kød og råmælk, da der er set smitte med fugleinfluenza til katte.

Økolog er mere bekymret for bluetongue

Finn Tang, der er økologisk mælkeproducent og forperson for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, følger med i sagen, selvom det for ham personligt i højere grad er bluetongue-udbruddet, der vækker størst bekymring.

"Jeg tror, der er en meget lille sandsynlighed for, at influenzaen udvikler sig, men hvis den gør, kan det selvfølgelig blive alvorligt," siger Finn Tang, som har svært ved at forestille sig, at smitten kan overføres via mælken, efter den er blevet pasteuriseret.

Han har desuden fuld tillid til, at myndighederne både følger sagen tæt, og at han vil få besked fra dem, hvis der skulle ske en udvikling.

At smitten har bredt sig så meget i USA skyldes, at myndighederne har reageret alt for langsomt og ukoordineret, mener Lars Erik Larsen. Efter smitten brød ud, gik der flere måneder, før man begyndte at inddæmme den, og kvægbesætninger blev stadig transporteret rundt i landet trods smitterisikoen, hvilket har betydet, at besætninger smittede hinanden.

"Myndighederne har reageret for langsomt. De kunne have stoppet smitten langt tidligere," siger han.

WHO får ikke længere svar fra CDC

En analyse fra den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies bakker op om kritikken. Den skriver, at beredskabet har været konsekvent underfinansieret og nedprioriteret i flere årtier; selvom diverse præsidentadministrationer har gjort opmærksom på det, har Kongressen ikke allokeret tilstrækkeligt med penge til at styrke området.

Det har resulteret i manglende data, ufuldstændig overvågning og ringe koordinering, mangel på planlægning og vaccinelagre, lyder det i analysen.

Og noget tyder på, at det står endnu værre til lige p.t.: For blot få dage siden meddelte verdenssundhedsorganisationen WHO's epidemiolog Maria Van Kerkhove på et pressemøde, at USA nu helt er stoppet med indberette data på WHO's globale platforme FluNet og FluID, som landet ellers - trods alt - har benyttet i adskillige år.

WHO har sågar forsøgt at få kontakt til de amerikanske myndigheder, som slet ikke har svaret.

Samme melding lyder fra Angela Rasmussen, virolog ved University of Saskatchewan i Canada, som siger til NPR:

"Vi har ikke rigtig hørt et ord om, hvordan CDC (det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, red.) fortsat vil reagere, eller om det overhovedet reagerer, hvilket gør det meget, meget vanskeligt for akademikere og folk uden for regeringen at bidrage."