Annonce
Annonce
Sidste år faldt Earth Overshoot Day for alle lande d. 29. juli. Foto: Colourbox
På under tre måneder har Danmark brugt ét års naturressourcer
Mandag d. 28. marts har Danmark i 2022 brugt, hvad der svarer til ét års ressourcer. Det viser, hvor vigtigt det er at holde fast i den grønne omstilling frem for at hælde den ned ad brættet, siger ØL's forperson.
Danmark skulle kun bruge knap tre måneder på at forbruge den mængde naturressourcer, som kloden kan nå at generere på ét år. D. 28. marts er nemlig dagen, hvor vi har opbrugt vores andel af ressourcerne for 2022, viser en opgørelse fra Earth Overshoot Day, der monitorerer landenes forbrug i forhold til klodens kapacitet.
Danmark er i år det 15. mest forbrugende land. Helt i toppen ligger Qatar, der allerede havde opbrugt et års ressourcer den 10. februar.
"Det er så sørgeligt, men til gengæld mærker jeg også en indre kampgejst og tænker 'fanme nej!' Nu har vi alle muligheder for at gøre det bedre, og jeg er fuld af tro på, at hvis vi holder fast i den grønne omstilling alle de initiativer, vi har gang i, vil vi på sigt kunne skubbe datoen. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at vi holder fast i den grønne omstilling og ikke hælder den ned ad brættet, som man ellers er i gang med," siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, med henvisning til EU's nylige beslutning om at suspendere kommende krav om ny natur på landbrugsarealerne.
"Jeg er simpelthen så glad for at se, at vores fødevareminister holdt fast, og at vi som det eneste land stemte imod. I Danmark har vi alle muligheder for at gøre noget andet, og det synes jeg, vi skal tage fat i, for det er super vigtigt med omlægningen af landbruget, så det bliver mere plantebaseret med knap så mange dyr og mere plads til naturen. Tænk hvis vi kunne skubbe datoen bare én dag tilbage næste år," tilføjer hun.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), mener, at det er afgørende, at der gøres op med danskernes smid-væk-kultur, og vi får udnyttet ressourcerne bedre ved at få skabt en cirkulær økonomi, så restprodukter genanvendes.
"Vi er vant til at fokusere på energisektoren, når vi taler om klimahandling. Men ligesom vi skal have sat fart på for eksempel udbygningen af vedvarende energi, er det helt afgørende og ikke mindst en bunden opgave, at vi får håndteret og reduceret det enorme klima- og ressourceforbrug, der knytter sig til vores produktion og forbrug. Ellers får vi ikke løst klimakrisen," siger Maria Reumert Gjerding til DN's hjemmeside.
Beregningerne tager udgangspunkt i data fra bl.a. FN, Det Internationale Energiagentur og the Global Carbon Project, og hvert land analyseres ud fra ca. 15.000 datapunkter. Disse dækker over forbruget og udledningen af eksempelvis CO2, og hvor meget et naturareal kan nå at producere af råstoffer og opsuge af CO2. Særligt den sidstnævnte del er med til at skubbe datoen for Earth Overshoot Day langt frem, fordi landenes udledninger er så høje, i forhold til hvor meget naturen kan nå at opsuge.
Sidste år faldt Earth Overshoot Day for alle lande d. 29. juli.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.