Annonce

Annonce

Mejetærsker høster mens den pumper korn over i vogn

Landbrugsaftalen lægger op til et bindende reduktionsmål for landbrug på 6,1 mio. ton og anviser, hvordan man kan reducere med 7,4 mio. ton. Det er dog kun 2,4 mio. ton af de påkrævede reduktioner, som er mulige her og nu - resten afhænger af den teknologiske udvikling. Foto: Jakob Brandt

Økonomer: Landbrugsaftalen efterlader landmænd i uvished

Landbrugsaftalen indeholder flere ubesvarede spørgsmål for landmændene, og det risikerer at udskyde omstillingen og dermed gøre den dyrere end nødvendigt, mener økonomer.

Landbrugsaftalen mangler incitamenter til at få fremtidens teknologiske løsninger ud på de enkelte bedrifter. Det efterlader landmændene i en usikker situation, der risikerer at udskyde omstillingen i landbruget og gøre den dyrere end nødvendigt.

Sådan lyder vurderingen fra Lars Gårn Hansen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medlem af De Økonomiske Råds formandskab, og Jens Hjarsbech, der er cheføkonom hos tænketanken Axcelfuture.

Den netop indgåede aftale, som alle Folketingets partier undtagen Alternativet står bag, lægger op til et bindende reduktionsmål for landbrug på 6,1 mio. ton og anviser, hvordan man kan reducere med 7,4 mio. ton.

Det er dog kun 2,4 mio. ton af de påkrævede reduktioner, som er mulige her og nu - resten afhænger af den teknologiske udvikling.

"Der er nogle konkrete reduktioner i aftalen, men hovedparten af dem afhænger af forskning i teknologier, som måske kan implementeres i fremtiden. Her er det afgørende at have et instrument, der sikrer, at de så rent faktisk kommer ud i den enkelte stald, men her mangler aftalen incitamenter," siger Lars Gårn Hansen.

Han mener, at det afgørende incitament kan være, at der pålægges en CO2æ-afgift i landbruget, men en sådan afgift indgår ikke i aftalen - først næste år skal en ekspertgruppe se på muligheden for afgiften. Landbrugsaftalen skal genbesøges i 2023, og her har forligspartierne aftalt, at man skal se på rammerne for en ensartet CO2æ-afgift. Den tidsramme efterlader landbruget i en vis usikkerhed.

"Det havde været godt for landbruget, hvis det kunne få et klart signal om, hvorvidt der kommer en afgift eller ej. Nu ved landmændene stadig ikke, hvilke rammevilkår der kommer. Det er vigtigt at påpege, at der er en omkostning ved at forlænge usikkerheden, for når der er usikkerheder, udskyder erhvervene deres investeringer, og dermed skubber man et problem foran sig, og så bliver det både dyrere og sværere at nå målsætningerne," siger Lars Gårn Hansen.

Jens Hjarsbech mener også, at landbruget står i en usikker situation trods den brede aftale.

"Vi ved stadig ikke, hvor CO2-afgiften ender henne. Indtil videre har man aftalt reduktioner på 2,4 mio. ton, mens resten er udviklingstiltag. Hvordan man så får implementeret de teknologiske løsninger, når de engang er klar, er et åbent spørgsmål, som aftalen ikke besvarer. Man må nok gætte sig frem til, at implementeringssporet bliver en del af aftalen, når den genbesøges i 2023, og det bliver givetvis en blanding af en CO2-afgift og flere støttemodeller - men det er gætværk. Det er ikke sådan, at landmændene nu kender deres rammebetingelser fuldt ud. De kan dog være ret sikre på, at aftalen ikke ændrer sig, hvis magten skifter et folketingsvalg, fordi forliget er så bredt," siger Jens Hjarsbech.

Han påpeger, at selv hvis man beslutter sig for at indføre en ensartet CO2æ-afgift, er det afgørende, at man har udviklet retvisende bedriftsregnskaber, der relativt præcist kan måle udledningerne og CO2-optaget korrekt.

"Kan man ikke det, får afgiften ikke den ønskede effekt," siger han.

Nogle kan reducere mere end andre

De to økonomer hæfter sig ikke så meget ved, at landbruget skal reducere med mindre end de 70 pct., som er Danmarks overordnede mål på tværs af alle sektorer.

"Der er andre sektorer, der har nemmere ved at reducere, så det er forventeligt, at landbrugets reduktion er lavere end 70 pct. Nogle skal reducere med mere end andre," siger Jens Hjarsbech.

Det Økonomiske Råd så helst, at der slet ikke var et bindende reduktionsmål for landbruget, siger Lars Gårn Hansen. Han forklarer, at det giver mening med et overordnet bindende mål for Danmark på tværs af alle sektorer, men at man ud fra et økonomisk synspunkt ikke bør lave bindende mål for hver enkelt sektor, da det kan gøre omstillingen dyrere end nødvendigt.

"Når man styrer efter bestemte mål i de enkelte sektorer, risikerer man at have for høje mål i sektorer, hvor reduktionerne er dyre, og for lave mål i sektorer, hvor det er ret billigt at reducere. I stedet bør man være fleksibel og ved hjælp af afgifter nå reduktionerne, hvor det er billigst," uddyber Lars Gårn Hansen.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed