Annonce
Annonce
Frem mod generalforsamlingen 2025 vil Økologisk Landsforening ikke arbejde aktivt for, at NGT1 skal kunne anvendes i økologien. Foto: Karen Munk Nielsen
Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025
Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.
Normalt følger Økologisk Landsforening (ØL) og den europæiske øko-sammenslutning Ifoam Organics Europe hinanden, men i spørgsmålet om de nye planteforædlingsteknikker - NGT - gik de op til generalforsamlingen i marts hver sin vej.
ØL’s repræsentantskab havde nemlig forinden besluttet, at NGT-planter i den ene af to kategorier, betegnet som NGT1, bør tillades i økologien. Flere medlemmer var dog uenige i beslutningen og fik mønstret et flertal bag sit forslag om, at ØL skal følge holdningen i Ifoam.
Det vil imidlertid kræve en vedtægtsændring, og for både at respektere generalforsamlingens beslutning og overholde de juridiske krav har bestyrelsen besluttet at udskyde drøftelsen af foreningens holdning til NGT1 og spørgsmålet om foreningens vedtægter til generalforsamlingen i 2025.
Det betyder, at Økologisk Landsforening det kommende år ikke vil arbejde aktivt for, at NGT1 skal kunne anvendes i økologien. Dermed omstødes repræsentantskabets beslutning fra 19. januar 2024, hvor et flertal besluttede at bakke op om, at NGT1 skal kunne anvendes i økologi, hvis det bliver tilgængeligt for det konventionelle landbrug.
”Som en del af også den tidligere bestyrelse, er jeg ærgerlig over forløbet i tilknytning til generalforsamlingen, men jeg har stor respekt for generalforsamlingens beslutning,” siger forperson Michael Kjerkegaard.
Fokuserer på det politiske arbejde
Beslutningen om at vente med beslutningen til næste år sker, fordi den nye bestyrelse vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave en ekstraordinær generalforsamling på nuværende tidspunkt. En ekstraordinær generalforsamling vil betyde en nedprioritering af det øvrige politiske arbejde, der aktuelt har meget høj prioritet og afgørende betydning for mange af medlemmerne pga. de igangværende forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget.
”Jeg har naturligvis noteret mig, hvor vigtig dialogen om og forståelsen af vores demokratiske struktur, herunder repræsentantskabets og bestyrelsens mandat, er. Men jeg ser nu først og fremmest beslutningen som et udtryk for, at vi har et enormt engageret bagland, som kærer sig om, hvordan økologien skal udvikle sig i fremtiden, og det betragter jeg som en stor styrke. Derfor er det også afgørende, at vi drøfter fordele og ulemper ved de nye planteforædlingsteknologier grundigt, før vi evt. tager en ny beslutning. Og det ser jeg frem til at få lejlighed til ved den næstkommende generalforsamling," siger Michael Kjerkegaard.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.