Nye kriterier for naturpleje kan være på vej

Skal kravene for at få tilskud til naturpleje ændres? 

Det spørgsmål ser Landbrugsstyrelsen nærmere på i et projekt, der skal undersøge, om man kan stille andre kriterier end i dag og give større fleksibilitet for indsatsen, der kræves for at få tilskud til naturpleje. 

Ifølge Hanne S. Jensen, der er biolog ved Viborg Kommune og med i projektet, som er en del af det større projekt Life IP Natureman, er der behov for at ændre på de nuværende metoder. 

»Det, man måler på i dag, er ikke nødvendigvis noget, der gør naturen bedre,« siger hun. 

Hos Landbrugsstyrelsen kender man til et problem med, at der sommetider bliver overgræsset, hvilket formentlig hænger sammen med, at én af de to kontrolmetoder vedr. afgræsningen er, at arealet skal fremstå synligt afgræsset. 

»Det er nok typisk i den kontekst, hvor landmanden er usikker på tilskudsbetingelserne og derfor, for en sikkerheds skyld, sørger for at få græsset helt i bund, eller afpudser mindre delarealer med højere vegetation, selv om det egentlig fint kan leve op til betingelserne om at få tilskud til naturpleje,« siger Sarah Vestergård Hansen, der leder projektet hos Landbrugsstyrelsen. 

Hun understreger, at styrelsen ikke stiller betingelser om, at der skal overgræsses, men at det alligevel forekommer. 

ØL advarer mod risiko 

I projektet vil man undersøge mulighederne for at vurdere andre parametre for den naturmæssige effekt af plejen frem for blot at måle græsset. Ifølge Hanne S. Jensen har man hidtil målt på græssets højde »fordi det er nemt«: 

»Det er sværere at se, om der er bestemte planter, afgnavning på træer eller store lorte på arealet. Det kræver lidt mere, men man skal selvfølgelig også finde nogle kriterier, der er forholdsvis enkle at vurdere ud fra, uden at man er biolog, men som stadigvæk er sigende for naturplejens kvalitet,« siger hun. 

Hos Økologisk Landsforening (ØL) anerkender man behovet for at revurdere kriterierne for naturplejen, men advarer mod, at landmandens tilskud står og falder med, om et effektmål er nået eller ej. 

»Man får ikke altid den forventede effekt af afgræsningen, fordi mange faktorer påvirker, om man får de ønskede urter i gang eller et fugleliv, man gerne vil fremme,« siger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed og tilføjer, at et grundlæggende problem også kan skyldes manglende kendskab til, hvordan man som landmand bedst plejer naturen. 

Sarah Vestergård Hansen siger, at styrelsen er opmærksom på problemet med, at naturmål kan misses, selvom landmanden har ydet den krævede indsats: 

»Vi vil ikke indføre en ordning, som efterlader stor usikkerhed om berettigelse til den årlige udbetaling. Men en effektbaseret tilskudsordning vil jo, som navnet indikerer, være afhængig af resultatet.« 

Landbrugsstyrelsen har fået Aarhus Universitet til at udarbejde et katalog over biodiversitetsindikatorer, som kan bruges til at måle en effekt. En række af indikatorerne vil blive udvalgt og testet fra 2020. 

Om resultatet bliver en helt ny tiskudsordning eller en tilpasning af den aktuelle er endnu for tidligt at sige noget om.