Nyt værktøj skal bane vej for en helt ny kvælstofregulering af landbruget: »Det er et decideret paradigmeskift«

Et nyt værktøj skal bane vej for en helt ny måde at regulere kvælstof i landbruget. Fremover skal det ikke længere være generelle regler, men den faktiske udvaskning fra den enkelte mark, der afgør kravene til landmanden. Det giver både bedre faglighed og mere fleksibilitet, lyder det fra forskerne bag.

Det er et reguleringsskifte, som længe har været ønsket både blandt politikere og fagfolk., og nu begynder det at tage form: Aarhus Universitet og partnere har udviklet et nyt værktøj - den såkaldte NUAR-beregner, som på baggrund af data fra både forsøg og praksis gør det muligt at måle kvælstofudvaskning fra den enkelte mark med udgangspunkt i lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte.

”Hvor landmanden tidligere blev reguleret på input, går vi nu over til at regulere på output: Hvad landmanden rent faktisk udleder. Det er et decideret paradigmeskift,” siger professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som leder arbejdet.

Sædskifte bliver et officielt virkemiddel

Et af de mest markante nybrud i det nye system er, at sædskifte fremover bliver et godkendt virkemiddel. I den nuværende regulering tæller det ikke med, men i NUAR-beregneren får det en central plads. Det betyder, at fx en vekslen mellem bælgplanter og korn kan indgå som en del af indsatsen mod kvælstofudvaskning.

”Sædskifte er et af de vigtigste elementer, når det kommer til udvaskning. Derfor er det blevet et egentligt virkemiddel i det nye værktøj. Det er noget, som længe har været ønsket, fordi det virker, og fordi det giver mulighed for at tilpasse sig de specifikke mål for kvælstofudledning,” siger Jørgen Eriksen.

Den store fordel ved den nye tilgang er, at indsatsen bliver målrettet der, hvor behovet er størst. I stedet for ens regler for alle, bliver kravene tilpasset de enkelte markers egenskaber. Det betyder også, at nogle landmænd kan se frem til færre krav – mens andre vil opleve skærpelser, alt efter hvordan deres marker bidrager til udvaskning.

Samtidig får landmanden større frihed til selv at vælge, hvilke virkemidler han vil bruge – så længe målet for udledning nås.

NUAR-beregneren bygger på eksisterende modeller og praksisdata, men sammensat på en ny måde. Det kræver dog stærke digitale løsninger og fælles platforme, da reguleringen flyttes helt ud på markniveau.

”Det er vigtigt, at vi har nogle fælles platforme og klare procedurer. Det her er ikke støbt i beton. Vi skal kunne forbedre og justere, når ny forskning eller nye virkemidler kommer til,” siger Jørgen Eriksen.

Økologisk Landsforening har kontaktet ministeren

Mens forskere og myndigheder arbejder på at få det nye system klar til 2027, har Økologisk Landsforening sendt en række anbefalinger til Miljø- og Fødevareudvalget for at sikre, at økologien ikke bliver udvandet i det nye system.

Foreningen bakker grundlæggende op om en regulering baseret på udledning, men understreger, at økologien bør bevare et særskilt loft over kvælstoftilførsel – uafhængigt af de nye beregninger. Økologerne har i forvejen en lavere kvælstoftilførsel, og den linje ønsker foreningen at fastholde af hensyn til de omgivende økosystemer, drikkevandet og klimaet, skriver foreningen i notatet til udvalget.

Det særlige N-loft har hidtil været en del af de regler, der knytter sig til det økologiske arealtilskud. Hvis det ikke videreføres i den nye model, foreslår Økologisk Landsforening, at det i stedet indarbejdes i bioordningen for økologi eller fastholdes via brancheanbefalinger.

Samtidig advarer foreningen imod, at uudnyttede kvælstofkvoter fra økologiske bedrifter frit kan sælges til konventionelle. Økologerne bør kun kunne handle med andre økologer, mener foreningen; ellers risikerer man at underminere den miljøgevinst, som økologien bidrager med.