Annonce

Annonce

En ko står på en græsmark under blå himmel - bag den ses den øvrige flok

Det gavner livet på marken at dyrke jorden økologisk - og endnu bedre er det, hvis man reducerer jordbearbejdningen, viser et flerårigt igangværende studie i Schweiz. Foto: Colourbox

Ny forskning viser økologi som en klar miljøvinder

Økologien er mere skånsom over for miljøet og jordens arter sammenlignet med konventionel dyrkning, viser forskning, der i 12 år har undersøgt forskellene på fire dyrkningssystemer.

Godt nok har økologiske marker lavere udbytter end konventionelle marker, til gengæld er der højere biodiversitet samt en lavere giftighed i jord og vand, når der ikke bruges pesticider og kunstgødning.

Det viser et igangværende schweizisk studie af forskere fra Agroscope og University of Zürich, der indtil videre har været i gang i 12 år og fortsætter i mindst seks år endnu. De hidtidige resultater er netop publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

I studiet dyrker forskerne fire typer landbrug; konventionelt med pløjning, pløjefri dyrkning (CA), økologi med pløjning og økologi med reduceret jordbearbejdning. De gør opmærksom på, at forbruget af sprøjtning og tildelingen af gødning var relativt beskedent, hvilket betyder, at forskellene mellem dyrkningssystemernes miljøpåvirkning kan være endnu større i praksis.

Ifølge resultaterne er økologisk og jordbevarende dyrkningsmetoder særligt gode for biodiversiteten, jordstrukturen og vandmiljøet - den økologiske dyrkning er i gennemsnit dobbelt så god for miljøet som en konventionelt dyrket mark, hvor der pløjes.

De fire dyrkningssystemer sammenlignes på flere parametre. C-IT står for konventionel pløjning (Conventional Intensive Tillage), C-NT er konventionel pløjefri dyrkning/CA (Conventional No Tillage), O-IT er økologi med plov (Organic Intensive Tillage), og O-RT er økologi med reduceret jordbearbejdning (Organic Reduced Tillage). De grønne og lilla bjælker viser effekterne på miljø, klima og biodiversitet, de gule er produktivitet og udbytter og de blå er økonomiske faktorer. Jo højere værd desto bedre,
De fire dyrkningssystemer sammenlignes på flere parametre. C-IT står for konventionel pløjning (Conventional Intensive Tillage), C-NT er konventionel pløjefri dyrkning/CA (Conventional No Tillage), O-IT er økologi med plov (Organic Intensive Tillage), og O-RT er økologi med reduceret jordbearbejdning (Organic Reduced Tillage). De grønne og lilla bjælker viser effekterne på miljø, klima og biodiversitet, de gule er produktivitet og udbytter og de blå er økonomiske faktorer. Jo højere værd desto bedre, . Kilde: Wittwer et al., 2021, Organic and conservation agriculture promote ecosystem multifunctionality

Rundt regnet har en økologisk dyrket mark op mod 230 pct. flere plantearter og 90 pct. flere regnorme end en konventionel mark, samtidig er økotoksiciteten i vandmiljøet - påvirkningen fra gifte - 80-85 pct. lavere per hektar grundet fraværet af pesticider.

"Hvis man ser på alle miljøpåvirkninger, er økologi klart foran," siger studiets leder Marcel van der Heijden fra Agroscope til instituttets hjemmeside.

Alle fire dyrkningssystemer viser fordele og ulemper, men de to økologiske metoder leverer bedst på miljøparametrene, mens de største udbytter ses i konventionel dyrkning med plov.

Økologi og CA fører til en bedre sundhed i jorden og mindsker desuden risikoen for erosion sammenlignet med konventionel dyrkning med plov.

Økologien kan forbedre udbytterne

Derudover bekræfter studiet, at udledningen af drivhusgasser per ha er mærkbart lavere i økologien, men forskellen udlignes, når man måler per kg. produceret fødevare, idet de økologiske udbytter er lavere. I forsøget er udbytterne fra den pløjede økologi ca. 22 pct. lavere end konventionel dyrkning med pløjning, mens udbytterne i økologi med reduceret jordbearbejdning er 34 pct. lavere.

"Økologisk landbrug har stadig et stort forbedringspotentiale her," siger hovedforfatter Raphael Wittwer.

Her kan økologerne med fordel se på mulighederne inden for mere robuste sorter, forbedret biologisk plantebeskyttelse og forædling.

Varigheden af studiet gør det særligt unikt, siger Marcel van der Heijden fra Agroscope til instituttets hjemmeside:

"Test over så lang en periode er meget sjælden på verdensplan og en af Agroscopes store styrker, da vi undersøger hele systemet."

Flere artikler fra samme sektion

Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

03-05-2024 4 minutter Klumme,   Politik

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik