Tusindvis af studier slår fast: Marken kan dyrkes mere naturvenligt, uden at det koster udbytte

Det kan godt lade sig gøre at dyrke mindre intensivt til gavn for økosystemerne, uden at det reducerer udbytterne.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances, hvor et hold af internationale forskere konkluderer, at udbytterne generelt er de samme i marker dyrket mere skånsomt og med flere typer afgrøder sammenlignet med intensive dyrkningsformer - i flere tilfælde var udbytterne endda højere.

'Der tegner sig flere retninger mod en bæredygtig fødevareproduktion, og det viser, hvordan en mainstream højeffektiv produktion kan få gavn af praksisser, der styrker biodiversiteten', skriver forskerne bl.a. i studiet.

Det er metoder som flere forskellige afgrøder og et godt sædskifte på markerne, reduceret jordbearbejdning, plantning af blomsterstriber og tilførsel af organisk materiale, som giver den positive effekt. Forskerne kunne se, at metoderne eksempelvis gav øget pollenspredning, bedre modstandskraft mod skadedyr og sygdomme, en mere frugtbar jord, bedre vandbalance og kulstoflagring og forbedret tilgængelighed af næringsstoffer. I nogle tilfælde så de dog også en stigende udledning af drivhusgasser som følge af øget nedbrydelse af ældre organisk materiale.

"Den globale tendens er, at vi forenkler de store dyrkningssystemer. Vi dyrker monokulturer på store arealer i ensartede landskaber. Ifølge vores studie kan ændrede produktionsmetoder modvirke de negative virkninger, som vi observerer, at den forenklede dyrkning har på miljøet og produktionen i sig selv," siger studiets hovedforfatter, Giovanni Tamburini, postdoc ved Freiburg University, i en pressemeddelelse.

Vigtigt at lære mere

Studiet er baseret på over 5.100 studier, hvor i alt 41.946 sammenligninger mellem intensive landbrug og mere grønne dyrkningspraksisser indgår. Det store datamateriale understreger, hvilket potentiale der ligger i at bevæge sig væk fra den monokulturelle dyrkning, siger medforfatter på studiet Claire Kremen fra University of British Columbia, USA.

"Ved at bruge så meget data understreger vores arbejde det potentiale, som andre typer landbrug har til at fastholde produktiviteten, samtidig med at de mindsker miljøomkostningerne og understøtter biodiversiteten og økosystemernes tjeneste," siger Claire Kremen.

Dykker man ned i forskernes tal, ser man, at ændrede metoder i to tredjedele af tilfældene havde en overvejende gavnlig effekt på biodiversiteten og økosystemerne. I 23 pct. af tilfældene var effekten neutral, og i blot 10 pct. af dem sås en negativ effekt. De negative effekter var i langt størstedelen af tilfældene enten lavere udbytter eller øget udledning af drivhusgasser fra jorden.

"Et vigtigt næste skridt er at finde ud af, hvilke praksisser og forhold der resulterer i positive og negative klimapåvirkninger, for at undgå de praksisser som fører til det negative udfald," siger medforfatter Sara Hallin fra Sveriges lantbruksuniversitet.

Politik og markedet står i vejen

Med de mange nævnte fordele kan det undre, at den intensive monokultur alligevel er så udbredt, men det har medforfatter Matt Liebman, professor i agronomi ved Iowa University, USA, en forklaring på.

I en kommentar til studiet peger han på, at støtteordninger, landbrugspolitikker og hensyn til markedet tilskynder landmændene til at holde sig til få særligt produktive og profitable afgrøder frem for at implementere den mere skånsomme praksis og flere typer afgrøder. Det betyder eksempelvis, at landbruget i hans hjemstat, Iowa, primært dyrker majs og soja.

Mere viden om fordelene ved ændrede metoder vil formentlig gøre flere landmænd interesserede i at dyrke deres marker anderledes, mener han.

"Hvad vores studie foreslår er, at hvis vi ønsker at forbedre vandkvaliteten og styrke vores dyreliv, og hvis vi ønsker at tackle problemet med erosion af jorden, giver en ændret produktionsmåde os mange muligheder," siger Matt Liebman ifølge ScienceDaily.