Annonce

Annonce

ØL's formand, Per Kølster, mener, at EU's nye økologimål er et udtryk for en ny tankegang, hvor landbruget skal være mere bæredygtigt. Han er dog skuffet over målsætningen for økologiandelen i offentlige køkkener.

Ny EU-plan for økologien begejstrer: »Det er svært at få armene ned«

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, glæder sig over EU's målsætning for økologisk landbrug. Den vidner om et helt nyt syn på landbruget, mener han.

Opdatering kl. 13:53: Per Kølster forholdt sig oprindeligt til en målsætning om 20 pct.'s økologi i offentlige køkkener, men målsætningen nåede ikke med i den endelige aftale, og afsnittet er derfor blevet slettet.


25 pct. af al landbrugsjord i EU skal være økologisk i 2030, lyder EU-Kommissionens nye målsætning.

Målet er netop blevet præsenteret onsdag som led i EU's 'Farm to Fork'- og biodiversitetsstrategier, der er en del af den overordnede 'Green Deal', som skal gøre EU klimaneutral i 2050.

"Det er en form for blåstempling af økologien, at den ikke kun er en specialproduktion, men en massiv del af et fremtidigt scenario både for landbruget i Europa og hele den måde, vi skal tænke på, med hensyn til hvordan vi spiser," siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, som også fortæller, at han har "svært ved at få armene ned" af begejstring.

Han bider ikke kun mærke i tallet - 25 pct. - men tolker EU's planer som en udvikling i tankegangen om, at jordbrug skal fokusere på bæredygtighed.

"Man kan forestille sig en udvikling, som næsten overhaler 25 pct. Det er ikke usandsynligt," siger han, men påpeger, at det afhænger af mange faktorer, eksempelvis markedsudviklingen.

Per Kølster mener samtidig, at EU's målsætning kan være med til at hjælpe Økologisk Landsforenings egen målsætning om 30 pct.'s økologi i Danmark i 2030 på vej, fordi de nye strategier får betydning for, hvordan den kommende fælles landbrugspolitik, Cap'en, udformes.

Vejen mod 25 pct.'s økologisk landbrug i 2030 bliver da heller ikke uden forhindringer. Eksempelvis modtager flere økologer næringsstoffer fra deres konventionelle kolleger, og spørgsmålet er, om der vil være tilstrækkeligt med næringsstoffer, når andelen af økologer skal vokse så markant.

Per Kølster er dog optimistisk og hæfter sig ved, at EU i sine nye strategier selv omtaler behovet for mere recirkulering, som kan give nye næringsstofkilder til landbruget:

"Bedre recirkulering i samfundet hører naturligt sammen med et stigende økologisk areal, og det er helt afgørende. Vi skal også tænke nyt med hensyn til de ressourcer, som allerede ér i landbruget. At vi bruger noget fra den konventionelle verden er selvfølgelig uholdbart, men i praksis - som det er i dag - er det en meget pragmatisk tilgang til at få tingene til at fungere."

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed