Annonce

Annonce

Afstemning i Europa-Parlamentet om EU's 2020-budget

Mere økologi skal være med til at gøre EU's fødevareproduktion bæredygtig og bremse tilbagegangen af arter. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP

EU præsenterer fødevareplan: vil tredoble økologien på ti år

For at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og styrke biodiversiteten, skal økologien udbredes markant, lyder det fra EU-Kommissionen.

Opdatering kl. 13:49: Målsætningen om 20 pct. økologi i offentlige køkkener er fjernet, da den ikke nåede med i den endelige aftale.


Der er behov for langt mere økologi i både produktionen og forbruget, hvis fremtidens fødevareproduktion skal være bæredygtig, og tilbagegangen af arter skal bremses. 

Sådan lyder det i EU-Kommissionens netop offentliggjorte strategier; den længe ventede fødevarestrategi 'Farm to Fork' og biodiversitetsstrategien, der begge hænger tæt sammen og bliver centrale brikker i unionens 'Green Deal', som skal sikre et klimaneutralt EU i 2050.

"Klimaforandringer og tab af biodiversitet er tydelige og aktuelle trusler for menneskeheden. Som grundpiller i 'Green Deal' peger biodiversitets- og Farm to Fork-strategierne mod en ny og bedre balance mellem naturen, fødevaresystemer og biodiversiteten," siger EU's vicepræsident, Frans Timmermans.

EU-Kommissionens skriver, at den økologiske metode forbedrer biodiversiteten, og Kommissionens ambition er derfor, at mindst 25 pct. af landbrugslandet er økologisk i 2030. Det betyder, at EU's økologiske areal, der udgør 7,7 pct. af landbrugsarealet, skal mere end tredobles på blot ti år. 

En vækst, der skal understøttes af initiativer, som øger efterspørgslen på disse fødevarer. 

"Det er interessant at EU-Kommissionen formulerer en strategi for fremtiden, som i dén grad omfatter det, vi har slået på i så mange år: at økologien skal være et redskab i den generelle landbrugspolitik. Jeg har svært ved at få armene ned," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening (ØL).

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, mener, at strategierne er et "hidtil uset godt udgangspunkt" for at skabe forandring i EU's politik på fødevareområdet.

"Det er ikke mindre end fantastisk og meget stort, når man tænker på, hvor vi startede. Tænk på at økologien er startet som en lille opportunistisk bevægelse, der gik mod strømmen. Nu er strømmen vendt og går med økologien, det skal vi fejre, og det skal vi værne om, så vi når i mål," siger hun.

"En milepæl"

Jan Plagge, der er EU-præsident hos den økologiske paraplyorganisation Ifoam, kalder Farm to Fork-aftalen for en "milepæl".

"Vi har brug for at omstille EU's landbrug, hvis vi vil tackle klima- og biodiversitetskrisen og gøre vores landbrug mere modstandsdygtigt. From Farm to Fork-strategien giver EU-borgerne en klar vision om fremtiden for vores fødevaresystem," siger han i en pressemeddelelse.

For ham er det afgørende for målsætningen, at EU lykkes med at øge efterspørgslen på økologiske varer, og i pressemeddelelsen nævnes Danmarks økologipolitik som et eksempel på en succesfuld model, hvor man via politiske initiativer har sikret en høj økologiandel i det offentlige.

Ud over de økologiske ambitioner skal der fremover dyrkes flere proteinafgrøder for at sænke importen af sojaprotein fra afskovede områder, madspild skal reduceres, dyrevelfærdslove revideres og forbruget af antibiotika og pesticider skal ned - sidstnævnte med 50 pct. 

Millioner på kødkampagner

Kommissionen nævner desuden, at støtteordningen til fremme af landbrugsprodukter skal revideres, så støttemidlerne i mindre grad går til kødforbruget og -produktionen og i højere grad understøtter, hvad Kommissionen betegner som en "bæredygtig produktion og forbrug". De kødprodukter, som får tildelt midler, skal være produceret så klimavenligt og bæredygtigt som muligt.

I løbet af tre år har EU brugt ca. 60 mio. euro, 448 mio. kr., på at støtte 21 markedsføringskampagner, som skal fremme kødforbruget, selvom adskillige studier og rapporter peger på, at man i Vesten er nødt til at reducere forbruget af animalske fødevarer af hensyn til klimaet og miljøet. 

Derudover skal kampagner for kød til "meget lave priser" undgås. Kommissionen vil følge området tæt og overveje lovmæssige tiltag, hvis det den finder det nødvendigt.

Kommissionen skriver selv i Farm to Fork-strategien, at kødforbruget skal reduceres af hensyn til miljøet og sundheden.

"Økologi leverer på alle de mål, som Kommissionen opstiller i sin Farm to Fork-strategi. Fremme af økologi er fremme af et system, hvor planteproduktion vil udgøre en langt større del af landbruget og dermed i vores kost. Det er er samtidigt en investering i et system, der sikrer et højt kulstofindhold i jorden, hvor der ikke bruges pesticider, og hvor der bruges langt mindre gødning, hvor der er et meget lavt antibiotikaforbrug, dyrene har mere plads og adgang til åben himmel, og det kan frigive arealer til natur, da der skal bruges mindre areal til at ernære verdensbefolkning med en mere planterig kost," siger Sybille Kyed.

Ikke juridisk bindende

Strategierne er ikke juridisk bindende, men skal virke som pejlemærker i EU's lovgivende arbejde, herunder udarbejdelse af CAP'en, samt udarbejdelsen af den overordnede 'Green Deal', der skal vise vejen mod et klimaneutralt, bæredygtigt EU i 2050.

Kommissionen vil dog løbende vurdere, om der er behov for lovgivning på flere områder, såfremt strategiens målsætninger ikke følges.  

Adspurgt om Sybille Kyed frygter, at hensigterne aldrig bliver omsat til virkelighed, svarer hun:

"Der er et kæmpe momentum omkring behovet for den grønne omstilling, som vi ikke har set tidligere. Europas befolkninger beder om en mere bæredygtig verden, det så vi også med Parlamentsvalget, der blev et grønt valg. Den stemning og det momentum har vi ikke haft tidligere."

Ifølge EU står medlemslandenes landbrug sammenlagt for 10,3 pct. af unionens samlede udledning af drivhusgasser, og knap 70 pct. af dem stammer fra husdyrproduktionen. Samtidig er bestanden af vilde arter faldet med gennemsnitligt 60 pct. i løbet af de seneste 40 år som følge af menneskets aktiviteter.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima