Annonce
Annonce
Siden august 2018 har Søren Sandgaard været i gang med at omlægge produktionen fra konventionelle til økologiske afgrøder, og han glæder sig over at kunne sælge foder til sine naboer, som begge er økologiske mælkeproducenter, og samtidig aftage gylle fra dem. Foto: Privat
Naboerne bidrog til landmands øko-omlægning
Det var afgørende for nyomlæggeren Søren Sandgaard at kunne have et samarbejde med sine økologiske naboer, da han valgte økologien.
Det første skridt som omlægger tog Søren Sandgaard i sommeren 2018, efter at han i længere tid havde snakket med sine naboer om at lave et økologisk samarbejde.
Søren Sandgaards naboer er økologiske mælkeproducenter, og derfor ville en omlægning gøre det muligt for ham at sælge de afgrøder, han dyrker, lokalt.
Med den beslutning blev han en del af en statistik, som peger i én retning – mod mere økologisk produktion i Danmark. Siden 2007 er der således sket en fordobling af det økologiske areal i Danmark.
Landbrugsstyrelsen registrerer hvert år omfanget af den økologiske jordbrugsproduktion, og i 2019 blev det økologiske areal forøget med 22.182 ha i forhold til 2018. Det samlede økologiske areal udgør nu 301.481 ha, hvilket svarer til 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark.
Søren Sandgaard er i dag 35 år og bor i Aulum mellem Herning og Holstebro på gården, som han har overtaget efter sine forældre. Han er femte generation, der driver gården, men første generation til at drive den økologisk. Alligevel har han hele tiden haft opbakning fra sine forældre, selvom han ikke gør tingene på samme måde, som de har gjort.
”Min far hjælper stadig rigtig meget på gården og han synes at omlægningen er en spændende proces at følge. Og min søster er uddannet biolog, så det er lige i hendes ånd med at passe på naturen og biodiversiteten. Jeg holder også selv meget af naturen og vil gerne passe så meget på den som muligt,” fortæller han.
Siden august 2018 har Søren Sandgaard været i gang med at omlægge produktionen fra konventionelle til økologiske afgrøder, og han glæder sig over at kunne sælge foder til sine naboer, som begge er økologiske mælkeproducenter, og samtidig aftage gylle fra dem.
”Jeg blev nærmest presset til det af mine naboer, som mange gange havde sagt, om ikke jeg skulle lægge om til økologi. Ej, jeg kunne se en fordel i at jeg kunne samarbejde med dem og at vi kan samarbejde lokalt. Det gav rigtig god mening synes jeg,” siger Søren Sandgaard.
På gården i Aulum er Søren Sandgaard startet med at producere hestebønner og frøgræs. Fra i år kommer han til at høste rug, havre og vårbyg til grovfoder til naboernes økologiske mælkebedrifter og så er det også første år med lidt hvede.
Produktionen bliver gradvist mere økologisk i løbet af de to år, omlægningsperioden løber over, og høsten 2021 bliver hans første fuldt økologiske høst.
Ud over fordelen ved at kunne samarbejde med naboerne var Søren Sandgaard også motiveret af en økonomisk gevinst ved at omlægge til økologisk drift.
”Det tiltalte mig da, at jeg også kunne se en økonomisk fordel i at producere økologisk. Når man dengang kiggede på økologernes regnskaber, så var de generelt pænere end de konventionelle,” siger Søren Sandgaard.
Selvom Søren Sandgaard, havde læst på lektien, om hvad det krævede at omlægge både rent praktisk og rent juridisk, blandt andet rådgivet af omlægningskonsulenter i Økologisk Landsforening, så er det alligevel kommet bag på ham, hvor meget papirarbejde og dokumentation, der er i en økologisk bedrift.
”Jeg synes der er meget bureaukrati, og nogle gange har jeg oplevelsen af, at der er mere fokus på datoer og papirarbejde, end hvad man rent faktisk gør i marken,” fortæller han.
Alligevel har han ikke fortrudt, at han har omlagt til økologi.
”Det kræver rettidig omhu, når man producerer økologisk. Især i forhold til ukrudtsbekæmpelse. Som konventionel landmand kunne jeg ”bare” sprøjte ekstra, hvis jeg kom for sent ud i marken. Det kan man ikke som økologisk landmand, så det kræver, at man følger bedre med marken. Det er gået godt indtil videre, men jeg har skullet vænne mig til at der er ukrudt i mine marker, det synes jeg stadig er svært,” siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.