Annonce
Annonce

Selv om det i omlægningsperioden var dyrt at købe det økologiske foder, og der på et tidspunkt var et gab på en halv mio. kr. i landbrugets kassebeholdning, så har Frederik Uhre aldrig overvejet at hoppe tilbage til konventionel drift. Foto: Peter Nordholm Andersen
Nær vens død gav liv til Frederik Uhres omlægning
PODCAST: I den nye episode af 'Derfor blev jeg økolog', får du den personlige historie om, hvorfor Frederik Uhre lagde sin mælkeproduktion om til økologi.
Denne artikel er oprindeligt trykt i magasinet Økologisk nr. 47, som kan læses her
Måske har du oplevet, at en tragisk hændelse kan vendes på hovedet? At dyb sorg kan drejes rundt til at blive en god energi – og at du bruger den energi til at tage nye, skelsættende beslutninger for dig selv?
Det er lykkedes for Frederik Uhre.
I den nye episode af 'Derfor blev jeg økolog' får du hans personlige historie om, hvad der satte skub i valget om at drive gården nær Varde i Vestjylland økologisk.
Frederik Uhre og hustruen Katrine Fynbo havde ganske vist talt om, at de en dag ville lægge gården om. Men pludselig en dag faldt hans farbror om. Han døde af en hjerneblødning midt i et brusebad. 48 år gammel.
"Mit forhold til ham var tæt … Bedste ven. Sparringsparter. Konsulent. Festkammerat. Æh ja… samtaleterapeut. Ja. Så meget tæt," siger en tydelig bevæget landmand.
"Hans dødsfald fik mig til at tænke på, at når livet ikke er længere end måske 48 år, så skal man rykke på sine ideer. For mit vedkommende var det det, der sagde: Så er det nu! Nu må det bære eller briste," fortæller Frederik Uhre i podcastens begyndelse.
Som sagt, så gjort. Den 33-årige landmand på Bøgelundegaard – en gård, der har været i Uhre-familiens hænder i fem generationer siden 1876 – satte kort efter sin underskrift på autorisationspapirerne. Snart opstod der nemlig mulighed for at levere råvarer fra gårdens 75 jerseykøer til det økologiske mejeri Naturmælk – og så skyldte parret sig at lægge om.
Det er et valg, Frederik Uhre står ved. Selv om det i omlægningsperioden var dyrt at købe det økologiske foder, og der på et tidspunkt var et gab på en halv mio. kr. i landbrugets kassebeholdning, så har han aldrig overvejet at hoppe tilbage til konventionel drift.
"Nej, aldrig! Jeg skal ikke være mælkeproducent uden at være økolog. Og jeg tror faktisk heller ikke, at jeg skal være landmand uden at være økolog. Det er lige mig at være økolog. Jeg kan mærke, at når Katrine og jeg er ude at snakke med mennesker, så vil forbrugerne gerne økologi. Det er meget nemmere at være landmand, når man siger, at man er økologisk landmand. Efter jeg blev økolog, får jeg flere skulderklap."
Hør podcasten i ovenstående link eller søg efter 'Derfor blev jeg økolog' på Spotify, iTunes eller hvor du ellers henter dine podcasts. Du finder desuden også et link til den nye og de fire tidligere episoder på vores site www.okologi.dk/podcast.
Flere artikler fra samme sektion
Tal for pattegrisedødelighed i økologien er forældede, så nu vil innovationscenter indsamle nye data
Den aktuelle dødelighed blandt økologiske pattegrise er formentlig betydeligt lavere end de seneste tal, som er 10 år gamle, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Derfor vil centeret nu kortlægge den aktuelle dødelighed med grundig dataindsamling.
Økologiske mælkeproducenter i stærk fremgang: Resultatet blev fordoblet i 2024
Efter et udfordrende 2023 har de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblet deres resultat i 2024. En højere mælkepris og øget ydelse har styrket økonomien og givet plads til gældsafdragelse.
Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?
Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.