Fagfolk bag pesticidgodkendelser frygter, at vurderingerne ikke fanger cocktaileffekter godt nok
Flere fagfolk, som arbejder med pesticidregulering, fortæller om mangler i systemet. En del af dem tvivler på, at de nuværende vurderinger kan forudsige cockatileffekten og langsigtede effekter på miljøet.
Fagfolk, der arbejder med risikovurdering af pesticider, er usikre på, om vurderingerne giver det fulde billede af pesticdernes konsekvenser på vores miljø.
Flere oplever sågar, at deres konklusioner om, at et pesticid udgør en uacceptabel risiko, kan blive udfordret senere i godkendelsesprocessen.
Det viser et nyt EU-finansieret studie, hvor forskere har interviewet 114 fagfolk, der arbejder med pesticidregulering i 31 organisationer fordelt på 25 lande. Der er tale om personer fra offentlige myndigheder og agenturer, der arbejder med risikovurdering af pesticider i EU - både nationale godkendelsesmyndigheder og EU-agenturer.
Risikovurdering
I EU bliver det vurderet, om sprøjtemidler kan skade naturen, efter en fælles EU-lov fra 2009. Det sker i to trin.
Først vurderes selve det aktive stof, altså det kemiske stof i midlet, der virker mod ukrudt, svampe eller insekter. Et udvalgt EU-land laver den første vurdering. Derefter bliver den gennemgået af EU’s fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, og af de andre EU-lande, før EU beslutter, om stoffet må godkendes.
Bagefter vurderes de konkrete produkter, der indeholder stoffet. Det sker først i en af EU’s tre zoner, hvor landene er grupperet efter klima og landbrugsforhold, og til sidst i hvert enkelt land.
Voksende arbejdsbyrder
EU har efterhånden udviklet et omfattende reguleringssystem til at vurdere pesticiders miljørisici, før de kan godkendes til brug, men flere fagfolk udtrykker i undersøgelsen bekymring for, at systemet er blevet stadigt mere komplekst. De peger samtidig på voksende arbejdsbyrder og på, at det i risikovurderingen er vanskeligt at afspejle virkelige miljøforhold.
Flere frygter desuden, at risikovurderingerne ikke i tilstrækkelig grad fanger cocktaileffekter, langsigtede og indirekte miljøeffekter eller påvirkningen af landskabet omkring den sprøjtede mark.
De vil derfor gerne væk fra kun at vurdere ét stof og ét produkt ad gangen og i stedet have vurderinger, der tager højde for flere belastninger på én gang, cocktaileffekter fra brug af flere produkter, indirekte effekter og langtidseffekter samt landskabet.
På workshopperne, som også blev afholdt i forbindelse med studiet, anerkendte deltagerne, at det er svært at føre ud i livet, men mange var enige om, at vurderingerne skal passe bedre til virkeligheden.
De nævner også usikkerhed om, hvorvidt afværgeforanstaltninger bliver fulgt i praksis - altså om tiltag på marken, som f.eks. sprøjtefri bræmmer, rent faktisk virker efter hensigten og bliver respekteret af landbrugeren.
"Myndighedernes fagfolk, der risikovurderer, kommer sjældent til orde i den offentlige debat, selvom det er dem, der arbejder med disse vurderinger hver dag. Det, der fremstår særligt tydeligt her, er deres stærke engagement i videnskabelig kvalitet kombineret med en erkendelse af, at de nuværende vurderingsmetoder har begrænsninger med hensyn til, hvor godt de afspejler de faktiske miljøforhold," siger en af studiets to hovedforfattere, James H. Williams, forsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Fagfolk i tvivl
Fagfolkene stoler på deres eget arbejde, men er i tvivl om, hvad systemet som helhed leverer. Deres tvivl går på:
- at vurderingerne har svært ved at tage højde for landskabet omkring marken,
- blandinger af stoffer og samspil med andre belastninger af naturen,
- indirekte effekter og langtidseffekter,
- usikkerhed om, hvorvidt resultater fra avancerede forsøg også gælder på andre marker,
- om afværgeforanstaltningerne bliver gennemført i praksis.
Forskerne understreger, at der er tale om personlige erfaringer og opfattelser, og at studiet derfor ikke kan bruges til at konkludere, om den eksisterende risikovurdering beskytter miljøet tilstrækkeligt eller ej.
Fagfolkene peger også på, at der mangler pålidelige og ensartede data om, hvor store mængder af hvert pesticid der bruges. Derfor er det svært at koble miljøovervågningen til de enkelte produkter og efterprøve, om systemets forudsigelser holder i virkeligheden.
Den generelle usikkerhed om systemet kom til udtryk, da fagfolkene blev bedt om at angive på en skala fra 1 til 5, hvor enige de var i to udsagn: at risikovurderingerne i tilstrækkelig grad forudsiger pesticidernes påvirkning af miljøet, og at procedurerne sikrer, at de godkendte pesticider er sikre. Begge udsagn landede i gennemsnit på 3,1, altså omtrent midt imellem enig og uenig.
EU vil forenkle reglerne
Forskerne anbefaler derfor mere klare miljøbeskyttelsesmål, bedre deling og genbrug af data samt et stærkere samarbejde mellem reguleringsmyndighederne og EU-medlemsstaterne.
"Løsningen består ikke blot i at gøre vurderingerne mindre detaljerede. Det handler om at rette den videnskabelige indsats mod de spørgsmål, der er afgørende for miljøbeskyttelsen. Et bedre samarbejde og en mere systematisk anvendelse af eksisterende viden kunne forbedre både kvaliteten og effektiviteten af vurderingerne," siger Johan Axelman, specialkonsulent ved Institut for Agroøkologi, i pressemeddelelsen.
Resultaterne kommer midt i de igangværende EU-forhandlinger om ændringer af pesticidlovgivningen, herunder Europa-Kommissionens omnibusforslag, der vil forenkle fødevare- og foderstofreglerne.
Forskningen blev gennemført under det europæiske partnerskab for vurdering af risici ved kemikalier (PARC) i samarbejde med Horizon Europe-projekterne PollinERA og SYBERAC.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Environmental Sciences Europe.