Landbrug & Fødevarer anbefaler politikerne at stemme imod Danmarks mest populære borgerforslag

Aldrig før har et borgerforslag fået over 100.000 underskrifter. Dermed er forslaget om at forbedre dyrevelfærden for de konventionelle grise på specifikke punkter det hidtil mest populære borgerforslag, siden ordningen blev indført i 2018.

Landbrug & Fødevarer (L&F) anbefaler dog politikerne at stemme nej til det. Det sagde H.C. Gæmelke, formand for L&F Gris, da forslaget var til høring på Christiansborg onsdag.

"Folketinget bør ikke stemple et erhverv på få eksempler, men indgå i den proces, der allerede er sat i gang med både regeringen og Folketinget," sagde han og henviste til den grisefirepart, som er blevet lanceret.

"Den er et sted, hvor vi kan stå sammen om at udvikle og ikke afvikle vores erhverv."

H.C. Gæmelke understregede, at L&F "selvfølgelig" bakker op om dyrevelfærdsloven, og han respekterer den "kæmpe opbakning", som borgerforslaget har fået.

"Grunden til, at vi ikke lige synes, at det her borgerforslag er det mest fantastiske, er, fordi vi godt kunne se, at der nok kom den her grisefirepart."

En debat præget af slagord

Da Helena Artmann Andresen (LA) spurgte direkte om hans holdning til de fire forslag i borgerforslaget, afviste H.C. Gæmelke at udtale sig om dem:

"Som jeg startede med at sige, så vil jeg jo egentlig ikke forholde mig til dem, fordi jeg jo netop synes, at det er helt fantastisk, at vi har skabt det rum med grisefireparten, som vi kan sætte os ind i, og ikke kun behandle de fire forslag."

Han gav også udtryk for, at det har været en hård tid for branchen.

"Det har nærmest været en kampagne mod den danske griseproduktion, og på en række felter er det stukket helt af. Det har været præget af slagord og ofte med for få fakta og hurtige konklusioner. Debatten har larmet mere, end den har bidraget til en konstruktiv løsning. Men når det er sagt, skal der ikke være tvivl om, at vi tager kritikken til os, for der har været eksempler på forhold, der ikke har været i orden, og jeg skal være den første til at bøje nakken," sagde han og stod ved, at hans egen stald er en af dem, hvor aktivister har filmet grise under forhold, som "ikke var i orden".

Borgerforslaget lægger op til et totalforbud mod halekupering, fuldt stop for fiksering af søer og avl efter alt store kuld. Desuden skal grisene have langt mere plads og rodemateriale, end tilfældet er i dag, hvor en gris på 100 kg har krav på 0,65 m².

Dyrenes Beskyttelse var blandt forslagsstillerne, og direktør Brita Riis fik æren af at åbne mødet som taler:

"Her står vi i dag. 30 år efter rutinemæssig halekupering blev forbudt, efter 15 arbejdsgrupper om grises velfærd og efter utallige uforløste frivillige aftaler med Landbrug & Fødevarer. Snak har der været masser af. Grisenes lidelser er præcis de samme. Men nu siger 100.000 danskere stop. De ved, vi ikke kan fortsætte på den her måde," sagde hun.

Da hun blev spurgt, hvordan griseproduktionen ideelt set bør være, havde hun et klart svar:

"Hvis vi skulle drømme om god dyrevelfærd, så drømmer vi jo om økologi, fordi der er god dyrevelfærd i økologi. Der er nogle krav til, hvor meget plads grisene skal have i den periode, de er inde - for de har også indeperioder, ganske vist med adgang til udeområder. Søerne går løse ude på marken, de føder deres grise, så de selv kan passe dem. Der er så mange dyrevelfærdsmæssige goder, så det er jo det, vi helst ser."

Vi er allerede i gang

Christian Fink Hansen, sektordirektør i L&F Gris, påpegede undervejs i høringen, at branchen allerede er i gang med at forbedre forholdene: Avlen er balanceret for at få mere robuste grise, og pattegriseoverlevelsen er lige nu den højeste i 25 år. H.C. Gemælke tilføjede branchens eget initiativ 'Hele Haler', som skal dæmme op for den systematiske halekupering.

Flere partier på tværs af fløjene deltog ved at stille spørgsmål til minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) og fagfolkene i panelet, der repræsenterede forskning inden for dyrevelfærd og samfundsøkonomi, landbrugsbranchen selv, dyrlæger, etik og jura.

Alle partiernes udvalgsmedlemmer udtrykte i forskellig grad et ønske om en god dyrevelfærd. Konservatives Mai Mercado nævnte sin egen bekymring over de lange transporttider og tricket med at omlæsse dyrene i udlandet for at køre dem i længere tid end lovligt, mens Moderaternes Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz fremhævede antibiotikaforbruget, som noget hun selv er meget bekymret over.

Dansk Folkepartis Rune Bønneløkke gentog flere gange, at dyrene ikke må bliver taberne i sagen, men antydede mere end de andre, at den nuværende lovgivning måske er god nok, og at det er den mangelfulde kontrol, den er gal med.

"Så i stedet for, at man går ind og strammer grebet med yderligere lovgivning og mere bureaukrati, synes vi jo i Dansk Folkeparti, at det måske ville være en god idé, at man kunne overholde den lovgivning, der allerede findes, og lave en opfølgning på det," sagde Rune Bønnelykke.

Han spurgte samtidig, om ikke man risikerer at flytte produktionen til lande med dårligere dyrevelfærd, hvis man strammer loven herhjemme, og om man ikke risikerer at miste job i landdistrikterne.

Minister: Udviklingen har været i gang længe

Minister Christian Rabjerg Madsen svarede, at landbruget allerede i årtier har været inde i en dramatisk udvikling, hvor job er forsvundet i stor stil.

"Udviklingen i arbejdspladser i landbruget er jo ikke primært påvirket af, at jeg er ny minister eller af de dyrevelfærdsmæssige ambitioner, som det her land har. Strukturudviklingen i landbruget har jo været dramatisk. Vi skal ikke længere tilbage end mine og dine forældre, før en tredje- eller fjerdedel af danskerne var beskæftigede i landbruget. Det tal er jo dramatisk lavere i dag," sagde Christian Rabjerg Madsen.

Opgaven er ifølge ministeren at omstille landbruget, så det gør det bedre for naturen, naboerne, sundheden og dyrevelfærden.

"Men jeg har en klar ambition om, at det her er en omstilling og ikke en afvikling. Altså at vi skaber nye arbejdspladser, både inden for et landbrug, som er anderledes, men også ser på, hvilke muligheder vi har med vores arealer, f.eks. i form af biosolutions og proteiner."

Grisefireparten består af Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Fødevareforbundet NNF, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og regeringen selv.

Den begynder arbejdet efter nytår, hvor parterne har seks måneder til at finde fælles løsninger. Hvis det ikke lykkes at indgå en aftale, er regeringen parat til politisk at tage de nødvendige initiativer til, at omlægningen gennemføres.